Klik -
her - eller under teksten for
at komme videre.
Rejseprogram for krydstogt langs
Vestgrønland - 22. - 29. juni 2007
Verdens bedste Grønlandskrydstogt med Albatros Travels
eget skib, Disko II. Skibet har fået ny ejer, nemlig
Polar Quest. PolarQuest AB , Slussgatan
1, P.O BOX 180, 401 23 Göteborg, SWEDEN. E-mail:
info@polar-quest.com
Skibet har også fået nyt navn og hedder nu
M/S Quest.
Det store eventyr til Diskobugten og Uummannaq – i udvendig kahyt med vindue
- med danske rejseledere, 8 dage/7 nætter
At rejse med skib er stadig den bedste måde at opleve Grønlands natur og kultur på, ikke mindst fordi indlandet ingen veje eller infrastrukturer har. Til gengæld ligger Grønlands smukkeste naturscenerier klods op ad den vigtigste færdselsåre, havet. Netop der, hvor landet og fjeldene mødes med de fiskerige, kolde havstrømme, oplever man Grønlands natur, når den er størst og smukkest.
Det er langs kysten, det grønlandske folk bor, og det er de grønlandske byer, der er de vigtigste mål for næsten alle rejser til Grønland. Men en Grønlandsrejse kan aldrig blive en ren kulturrejse. Enhver by og enhver lille bygd klynger sig altid dramatisk til klipperne. Små farvestrålende huse kryber op ad fjeldsider. I læ bag et forbjerg, på et næs ud i fjorden eller i en smal dal mellem stejle bjerge. Kultur og arkitektur beriget og begrænset af naturen. Og bevæger man sig blot få minutter uden for bygrænsen, vil man i mange tilfælde være helt alene – kun omgivet af en af verdens største og sidste vildmarker.
Dette er et ægte krydstogt. Langsomt sejler vi langs kysten og ind i de mest spektakulære fjordarme og bygder. Vi har god tid, for sejlplanen har kun et formål; at vore gæster skal opleve mest muligt. Sejlplanen er tillige fleksibel, idet vi til en hvis grad lader os styre af oplevelser og naturens luner undervejs. Albatros’ krydstogts- og ekspeditionsledere tager bestik af forholdene og i samråd med kaptajnen tilrettelægges dagens togter.
Albatros har valgt den mest alsidige og spændende rute mod Diskobugten og Nordgrønland: Vi lander i Vestgrønland i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord, se vejrudsigten), hvor der er mulighed for at se moskusokserne og rensdyrene tæt på Indlandsisen. Læs mere om Kangerlussuaq her. Herfra begynder vi om eftermiddagen på vores færd nordpå langs den smukke, dramatiske grønlandske vestkyst. Vi lægger til kaj i Sisimiut (Se et kort). Læs mere om Sisimiut her. Vi fortsætter herfra mod Diskobugtens perle og Knud Rasmussens fødeby, Ilulissat (Se et kort). Læs mere om Ilulissat her. Vi også skal se den imponerende isfjord. På tredjedagen besøger vi Uummannaq (Se vejrudsigten) og Hjertefjeldet. Læs mere om Uummannaq her. Derefter gør vi venderejse og sejler indenskærs til den aktivt kælvende gletsjer, Eqip Sermia, (Se et billede) Videre til Godhavn, I dag er den kendt som Qeqertarsuaq. (Se kort over byen). Læs mere om Qeqertarsuaq her. Byen trykker sig under de 1000 meter høje fjelde på Diskoøen, og mod syd besøger vi den lille bygd Itilleq. Læs mere om Itilleq her. Vi stíkker atter ind i en af verdens længste fjorde, Kangerlussuaq. I midsommermånederne juni og juli sørger midnatssolen desuden for belysning i særklasse og gør morgenkaffen til et spørgsmål om definition; for hvad er morgen, når solen aldrig går ned?
Et bedre skib end Disko II til Grønlandskrydstogt findes ikke: Skibet er bygget i 1992 til passagertrafik langs Vestgrønland og ombygget til krydstogtssejlads i 2004. Det er indrettet med 26 store, udvendige kahytter, alle med eget bad og toilet. Den smukke restaurant har plads til 60 passagere, og fra den nybyggede panoramasalon på øverste dæk har alle deltagere frit udsyn. Skibet medfører zodiacflåder, der benyttes til spektakulære landgange. Helpension om bord og danske rejseledere er inkluderet i rejsens pris.
Albatros Travel byder dig velkommen om bord!
Dag 1. Fredag: Afrejse fra København
Afrejse med SAS om morgenen. Mødetid og sted: Fredag den 22. juni kl. 05.45.
Københavns lufthavn, terminal 2, foran Café Karen Blixen. Her vil rejselederne
vente. Herefter går gruppen samlet til check-in. Afrejse som vist på grafikken
herover.
Efter knapt 5 timers flyvning lander vi i Kangerlussuaq om morgenen lokal grønlandsk tid, hvilket vil sige minus 4 timer ifht. dansk tid.
Kangerlussuaq er den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Herfra fordeles trafikken til resten af Vest- og Nordgrønland. Det er ikke en by som sådan, faktisk har Kangerlussuaq først fået bygdestatus i 2001 og hører nu under Sisimiut kommune. Her bor permanent ca. 4-500 mennesker, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen. Her er et glimrende supermarked, et posthus, en restaurant (på hotellet), samt et par caféterier, en bowlingbane og en svømmehal, som man har arvet efter amerikanerne.
Det var amerikanerne, der under Anden Verdenskrig anlagde
lufthavnen. Under navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase
for enden af den over 170 km lange Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk
vigtig, både under Anden Verdenskrig og Den kolde Krig. Da her var flest, var
her stationeret over 1400 mand. Med den øgede teknologiske udvikling mistede
basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og
overlod faciliteter og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.
Efter bagageudleveringen er der arrangeret en sightseeingtur i Albatros
Greenlands udflugtsbusser, hvor vores guider fortæller om området og om
programmet de næste dage. Herefter er dagen fri indtil midt på eftermiddagen,
hvor vi kører til havnen, ca. 12 km vest for lufthavnen for afrejse med vores
skib, M/S Disko II. I en tenderbåd sejles gruppen i mindre hold de få hundrede
meter ud i fjorden, hvor skibet er ankret op. Kahytterne bliver anvist,
sikkerhedsprocedurerne gennemgåes, og mens middagen nydes i den smukke salon,
påbegynder vi sejladsen ud gennem den 180 km lange fjord.
Dag 2. Lørdag:
Sisimiut. (Se et kort)
Tidligt om morgenen når vi frem til Sisimiut, og efter morgenmaden skal vi have
et indtryk af det moderne Grønland. Sisimiut er Grønlands nordligste by med isfri havn i
vinterperioden, og samtidigt den sydligste med hundeslædekørsel (dog først når
sneen ligger fra november-december). Sisimiut er med små 5.400 indbyggere
Grønlands næststørste kommune efter Nuuk. Der har boet mennesker i
Sisimiut-området i ca. 4.500 år. Saqqaq-, Dorset og Thulekulturens folk, der
alle kom fra Canada og primært levede af fisk, fugle og pattedyr som hval, sæl
og rensdyr. I 1600-tallet kom de første europæiske hvalfangere til
Sisimiut-egnen. De havde kun sporadisk kontakt med landets befolkning. Først
efter den norske missionær Hans Egedes kolonisering af Grønland i 1721 blev der
etableret fast kontakt mellem inuitter og europæere. I 1756 blev en koloni
oprettet med navnet Holsteinsborg efter Greve Johan Ludvig Holstein. Sisimiuts
gamle bydel består af huse fra koloniens første hundrede år. Det ældste hus er
fra 1756, og en af de markante bygninger er den blå kirke fra 1775. I dag er
Sisimiut en vigtig industri- og uddannelsesby. Af fabrikker kan man fremhæve
Royal Greenlands fiskefabrik, der er den største af sin art i Grønland og en af
de mest moderne i verden.
Vi skal naturligvis på en byvandring, hvor vi primært ser
den gamle kolonitidsbydel med museet og den smukke kirke. Men også byens travle
centrum med en lang række helt moderne forretninger. Rejselederne vil informere
om ture på egen hånd og mulighederne for at købe udflugter. Midt på
eftermiddagen tager vi tilbage til havnen for at forsætte rejsen mod nord.
I løbet af aftenen passerer vi fjorden Sisimiut Isortuat, Nordre Strømfjord,
bygderne Attu og Ikerasaarsuk samt den lille by Kangaatsiaq. I løbet af den lyse
nat når vi ind i den sydlige del af Diskobugten, passerer Aasiaat (Egedesminde),
og får til bagbord den berømte Diskoø med de karakteristiske 1000 meter høje
lagdelte fjelde.
Vi er langt fra polarcirklen, mod nord skinner midnatsolen, og de morgenfriske
kan med fordel nyde synet af isbjergene, Diskobugtens kæmper, der presses ud af
Jakobshavns Isfjord.
Dag 3. Søndag: Ilulissat.
Skibet lægger til i Ilulissat om morgenen. Ilulissat er en af Grønlands smukkest
beliggende byer. »Ilulissat« betyder på grønlandsk »isfjelde«, og byens kælenavn
er med rette »isbjergenes hovedstad«. I Diskobugten lige ud for Ilulissats kyst
dvæler nemlig de gigantiske isbjerge. De kommer fra Isfjorden, en god halv times
gåtur syd for Ilulissat, hvor de fødes 32 km længere inde i fjorden af den
enorme Sermeq Kujalleqgletsjer, der med en bredde på 10 km og tykkelse på 1.000
meter er den mest produktive isbræ udenfor Antarktis. Hvor de fleste andre bræer
kun kælver med en fart af ca. 1 m pr. døgn, kælver Ilulissat Isbræ med en fart
af 25 m - hvilket i praksis betyder, at bræen producerer mere end 10% af alle
isbjerge i Grønland, svarende til 20 millioner tons pr. døgn. Alt dette har
været medvirkende til, at Isfjorden er kommet på UNESCO’s Verdensarvsliste
(World Heritage List), en ære fjorden og byen Ilulissat deler med for eksempel
Mount Everest, Yellowstone og blot 150 andre naturscenerier i verden.
I de mere end 250 år som er gået siden Ilulissats grundlæggelse, er den vokset støt og er i dag Grønlands tredjestørste med mere end 4.300 indbyggere. De fleste af byens beboere lever af fiskeri eller af fiskeindustrien. Det er en meget levende og hyggelig by, med et efter grønlandske forhold rigt udbud af kulturelle attraktioner. Det var i Ilulissat polarforskeren Knud Rasmussen blev født, såvel som hans gode ven, den eminente hundekusk Jørgen Brønlund, der deltog i og omkom under Danmark Ekspeditionen. I selve byen vil vi bl.a. prøve at kigge nærmere på byens flot beliggende kirke, på Knud Rasmussens smukke, gamle hus samt Emanuel A. Petersens malerisamling.
En anden, lidt længere gåtur vil føre os til Sermermiutsletten, ca. 2 kilometer syd for Ilulissat. Sermermiut betyder »folket ved isen«, og stedet har været beboet tilbage fra år ca. 1400 før vor tidsregning og med undtagelse af enkelte perioder frem til år 1737. Da de første danske handelsfolk kom til Isfjorden i år 1727 og “opdagede” Sermermiut, boede der omkring 250 menne-sker, hvilket dengang gjorde stedet til det tættest befolkede i Grønland. Bopladsen fremstår i dag som en række græsbevoksede, firkantede “kratere”; fundamenterne til husene, man boede i. I skrænterne kan man overalt se mængder af knogler og ben fra sæler, fugle, fisk og hvaler. Ikke svært at regne ud, hvad diæten har bestået af. Kolonien Jakobshavn blev anlagt i 1741 af den danske herremand, Jakob Severin, lidt nord for Sermermiut, hvor anløbsforholdene var bedre.
Fra dalen og den lille bugt slår vi et smut langs fjorden ind i land, og går op på det første klippefremspring og betragter udsigten over Isfjordens mægtige istinder. Her foran selve isen ligger der, om issituationen tillader det, ofte en masse mindre både og fisker - det er også et godt sted at jage sælerne, som er vilde med isen.
Sidst på eftermiddagen stævner Disko II igen ud i bugten med kurs nordover. Om aften går skibet gennem Vaigatsundet mellem de høje bjerge på Disko og halvøen Nuussuaq. Vi runder tidligt om morgenen de lave klipper på Nuussuaqs spids og kommer ind i Uummannaq-bugten. Hele tiden passerer vi isfjelde, det ene mere dramatisk og særegent end det andet.
Dag 4. Mandag: Uummannaq
Om morgenen befinder vi os 590 km nord for Polarcirklen, på 70° nordlig bredde,
i en af Grønlands smukkeste og mest solrige egne. Vi er nået til Uummannaq. Byen
ligger på en 12 km2 stor ø og udsynet domineres af det imponerende 1.175 m høje
hjerteformede fjeld, som byen er opkaldt efter. Der er fra byen en imponerende
udsigt til Storøens 1000 meter høje klippesider, til Nuussuaqhalvøens snedækkede
tinder i syd og udover fjorden, hvor store isbjerge i alle former og størrelser
majestætisk flyder forbi i langsom rutefart, dirigeret af den aktuelle vind og
strøm. Hele fem aktive bræer i bunden af fjorden sørger for, at der er masser af
isfjelde at kigge på.
Uummannaq blev først anlagt som koloni i 1758 inde på Nuussuaqs fastland, men allerede i 1763 flyttede byen ud på øen, hvor sælfangsten var bedre. På vores byvandring ad byens stejle gader skal vi se det gamle gule tranhus, bygget i 1860, hvor hval- og sælspækken blev opbevaret. Den blev dog ikke kogt her; på grund af lugten foregik det uden for byen! Bag tranhusent ses et tørvehus, der var i brug indtil for få år siden.
Vi bruger dagen i byen, og de adrætte har mulighed for at vandre ud til “Julemandens Hus”, et traditionelt grønlandsk tørvehus, der blev benyttet i den kendte TV-julekalender. Eventuelt kan der arrangeres bådtransport til Spraglebugten, hvor huset ligger; rejselederne informerer.
Med det stabile tørre arktiske klima med ca. 2000 solskinstimer og bare 100 mm nedbør årligt kan Uummannaq med rette kalde sig Grønlands Riviera!
Sidst på eftermiddagen mødes vi i havnen for ombordstigning og venderejse mod syd.
Dag 5. Tirsdag: Eqip Sermia
Om morgenen er skibet fremme ved et af rejsens naturmæssige højdepunkter, den
enorme gletsjer Eqip Sermia i Diskobugtens nordøstlige hjørne. Denne
gletsjerfront ca. 50 sømil nord for Ilulissat er mindre berømthed, og mange
turbåde tager hertil hver dag. Også de gamle ekspeditionsfolk havde deres base
her, bl.a. franskmanden de Quervain, der byggede et overvintringshus som base
for sine ture ind på indlandsisen. Vi drager ind til land med
zodiac-gummibådene. Dagen byder for de, som har lyst, på vandretur langs første
parket til isskosser, isbjerge og uspoleret natur. Først på eftermiddagen gøres
klar til afgang.
Dag 6. Onsdag: Diskoøen, Qeqertarsuaq
Under Diskoøens 1000 meter høje fjelde er vi gået ind i en beskyttet naturhavn,
der med rette bærer det danske navne “Godhavn” og på grønlandsk “Qeqertarsuaq”,
som slet og ret betyder “Den Store Ø”.
Godhavn var indtil 1950 den vigtigste by nord for Nuuk, alene på grund af den store mængde hvaler, der blev slæbt hertil fra fangstområderne i Diskobugten. Det gav byen en rigdom, den havde haft helt tilbage fra 1700-tallet. Nu er byen på vej ind i glemslen med dalende arbejdsmuligheder og manglende forbindelser til fastlandet. Vi går gennem byen forbi den særprægende kirke og ud til Arktisk Station, en tværfaglig forskningsstation etableret af Københavns Universitet for knap 100 år siden. Vandring videre fra Arktisk Station fører én til et vandfald og en formation af søjleopsprækket lava.
Øens flade fjelde er vulkanske og hører til blandt de yngste af de grønlandske geologiske formationer. Bjergene indeholder nogle særegne forekomster af rent jern og kul. Kullene blev i en årrække brudt fra Qullissat på øens nordkyst. Da minen og byen ved dansk dekret blev lukket i 1972 skabtes en stærk politisk bevidsthed blandt Grønlands unge. En bevisthed, der i 1978 medførte, at Grønland fik hjemmestyre.
Dag 7. Torsdag: Itilleq
Skibet har skudt sydover om natten, og vi har om formiddagen nået frem til
bygden Itilleq, der er beliggende i Sisimiut kommune. Vi har tidligere set
”storbyen” Sisimiut og skal nu prøve at få et indtryk af en typisk grønlandsk
bygd. Itilleq er flot beliggende i en lavning (som hedder ”Itilleq” på
grønlandsk) på en ø, hvor der ikke findes ferskvand. Derfor blev der for nogle
år siden blev bygget et osmoseanlæg, der omdanner saltvand til ferskvand. Før i
tiden hentede man ferskvand på fastlandet i en pram. Bygden har ca. 130
indbyggere. Om eftermiddagen går turen mod Kangerlussuaq.
Dag 8: Fredag: Kangerlussuaq og hjemrejse
I den lyse nat passerer vi igen gennem en af verdens længste fjorde og ankommer
til Kangerlussuaq tidligt om morgenen. Der er arrangeret transport til til
lufthavnen, hvor vi med det samme checker bagagen ind. Hjemrejse med SAS til
København med ankomst først på aftenen (tidsforskel +4 timer).
Om skibet og kahytterne
Skibet
Skibet til dette krydstogt er M/S Disko II. Hun er opkaldt efter det berømte
passagerskib, Disko, der i mange år sejlede i rutefart langs vestkysten og
senere blev anvendt som klassisk indrettet krydstogtskib i polare områder. Disko
II er oprindelig bygget i 1992 i Frederikshavn til kystsejlads i Grønland, men
er siden hen ombygget i 2004, hvor der blev indrettet med 26 store og dejlige
krydstogtskahytter, alle med vindue til havet og privat bad og toilet. Skibet
har desuden en moderne og hyggelig restaurant, og en smuk panoramalounge på
øverste dæk med plads til samtlige deltagere og udgang til for og side dæk. Skøn
udsigt i alle retninger! Vi kan ikke tilbyde pool, spa og bingo, men storslået
natur og en passende komfort og service, der hænger sammen med Albatros’
grønlandske rejsekoncept, som vi kalder autentisk.
Der er helpension ombord samt fri postevand, og kaffe, te og varm chokolade i
panoramasalonen. Andre drikkevarer er ikke gratis, men priserne på drikkevarer
er, efter grønlandske forhold, rimelige.
Hun er af Det norske Veritas klassificeret til sejlads i isfyldte farvande. Det
har en længde på 46 meter og bredde på 11 meter, med en motor på 2.000
hestekræfter kan det skyde en servicefart på 12,5 knob. Der findes et
hospitalrum, legerum samt telefon, TV og video ombord på skibet. Skibet er
forsynet med flere typer af zodiac-gummibåde til landgange.
Broen er åben, og som passager er du velkommen til at følge arbejdet og kikke
kaptajnen og hans mandskab over skulderen, når skibet går gennem skærgården
eller over åbent vand. Spørg dog rejselederen inden broen besøges, og vær
forberedt på at officererne kan kræve broen ryddet i hårdt sø, eller ved
havneanløb.
Kahytterne
Skibet er nyindrettet med 26 udvendige kahytter, der alle har eget bad og
toilet, en stol og et lille bord. Med baggrund i de enkelte kahytters placering
og indretning er der udarbejdet følgende kategorier:
Kahytskategori A, Superior
Udvendig stor superiorkahyt på Dæk 4. Dobbeltseng (to madrassser), skrivebord,
siddegruppe, to vinduer til løbegang. Bad med duch/WC.
Kahytskategori B, Superior
Udvendig superiorkahyt på Dæk 3 eller 4. Dobbeltseng (to madrasser), skrivebord,
hjørnegruppe og vindue (på dæk 4 er vinduet ud til en løbegang) . Bad med
duch/WC.
Kahytskategori C
Udvendig deluxekahyt på Dæk 3. Dobbeltseng (“Fransk seng”), skrivebord,
hjørnegruppe og vindue. Bad med duch/WC. Noget større end Kategori D.
Kahytskategori D
Udvendig kahyt på Dæk 3. To separate senge (sofa og seng), skrivebord, stol og
vindue. Bad med duch/WC.
Kahytskategori E for
Karen, Bente, John og Kjeld
Udvendig kahyt på Dæk 3. To køjesenge med fire sovepladser, skrivebord, stol og
vindue. Bad med duch/WC. Der er et begrænset antal af denne kategori.
Hvordan betaler man ombord
Danske kroner bliver benyttet i restauranten og hos purseren (souvenirkøb). Men
da kreditkortsautomaten hos purseren går via sattellittelefon, opkræves der et
gebyr på 30 kr. for at benytte denne. Vi anbefaler derfor, at man medbringer
kontanter til alle køb om bord.
I land vil dankort - og naturligvis danske kroner - være brugbare.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale
samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til
programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller
praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden
rækkefølge end anført.
Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vores breddegrader. Det betyder at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvist vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen, og at programpunkter kan risikerer at udgå.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse i form af rapporter fra rejseledere og kommentarer fra kunder. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt, til afrejsen finder sted.
Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.
Rejs med vejret
Høj sol, blå himmel, morgentåge og kolde storme hører til den grønlandske
hverdag og er alle en del af rejseoplevelsen. Derfor kan man aldrig forvente, at
en rejse gennemføres helt efter planen. En lukket lufthavn og forsinkelser er
måske ikke ligefrem reglen, men det er tæt på. Derfor ydes ingen kompensation
eller erstatning for de første 24 timers forsinkelser eller rejseændringer.
Rejselederen og de lokale operatører vil tilstræbe at udfylde en evt. ventetid.
Tag det som en oplevelse.
Specielle ønsker om bord på flyet
Vi modtager gerne specielle ønsker om fx placering om bord på flyet. Disse
ønsker lader vi gå videre til flyselskabet, men vi kan af gode grunde ikke
garantere, at ønskerne opfyldes, da flyselskabet helt og holdent bestemmer den
endelige placering.
Endvidere booker Albatros Travel alle grupper op på flyet således at gruppen,
samt ægtefæller/rejseledsagere sidder samlet. Men også her er det flyselskabet,
som er enerådende, da flyselskabet helt og holdent bestemmer den endelige
placering. Derfor kan Albatros Travel ikke garantere bestemte pladser i flyet.
Rejsen er underlagt Albatros Travels bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.