Klik -
her eller under teksten for at komme videre!
Mel.: Flickorna i
Småland
Da vi i skolen started’, sku’ vi
cykle flere mil,
ja, det var drøje ture, men vi tog dem med et smil.
Vi lærte kongerækken – kunne alle bud’ne 10,
fra frikvarterets fedtemadder fik vi energi.
Vi fra tred’verne og fyrrerne var skolens store håb,
bag WC-dørens tremmer fik vi vores voksendåb.
Vi er Danmarks stolte årgang – vi er seje, vi er kry,
og vi satte vores præg på både land og i by.
Så blev vi konfirmeret, vor’s
hormoner stod i flor.
Når vi til baller gik, fik vi formaninger af mor.
Vi dansed’ kind mod kind, vi sendte ud forlegne smil,
så tog vi cyklen hjem, for farmand havde ingen bil.
Vi fra tred’verne og fyrrerne drak øl og snaps i smug,
det halve af en smøg ku’nå, så alle fik et sug.
Vi er Danmarks stolte årgang – vi er seje, vi er kry,
og vi satte vores præg på både land og i by.
De fleste blev så gift – en
del fordi, de sku’ ha’ små!
anstændigt kirkebryllup holdt vi – som man bør og må.
På afbetaling købte vi et teaktræsmøblement,
og mælk blev bragt til dørs af mælkemandens klokkeklang.
Vi fra tred’verne og fyrrerne fik børn og hus og bil,
fra vores gamle brugtvogn vinked’ vi med glade smil.
Vi er Danmarks stolte årgang – vi er seje, vi er kry,
og vi satte vores præg på både land og i by.
Nu er vi faktisk alle sammen gå’t på pension,
og vores job har unge få’t – de jobber med passion.
Ja, vi skal leve livet, for vi har da fået tid,
så vi kan cykle ture – gøre li’ hva’ vi ka’ li’.
Vi fra tred’verne og fyrrerne, vi samles her i flok,
er med til frokost kommet, og skåle, det skal vi nok.
Vi er Danmarks stolte årgang – vi er seje, vi er kry,
og vi satte vores præg på både land og i by.