Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Petra - Se også her: http://petrapark.com/ 
og her: http://petranationaltrust.org/UI/Default.aspx

Petra betyder klippe på græsk og er en af Jordans store turistattraktioner, de fleste kender det nok uden at ane det fra Indiana Jones filmen.
Opført i det tredje århundrede før Kristi, ødelagt af flere jordskælv senest i 555 efter Kristi, genopdaget i 1812 og færdigudgravet i 1958. Det er i korte træk den utrolige historie om Nabatæernes hovedstad. Bedst kendt i dag er skatkammeret med sin karakteristiske to-etagers facade hugget ind i den enorme klippe. Men byen rummer flere skatte, blandt andet et teater, en triumfbue og flere templer. Flere af seværdighederne udfordrer den besøgendes klatreevner, men ingen er dog af den grund umulige at nå frem til.
De mange udhuggede facader og de fantastiske farver er imponerende. For 40 mio. år siden trak vandet sig tilbage og efterlod dette landskab af blottede sandstensklipper.

  

Byen er bygget og ikke mindst udhugget af og i klipperne. Der er tusindvis af store og små klippehuler.
Petra dækker et meget stor område, så selvom der er ca. 3000 besøgende pr. dag året rundt, kan du faktisk godt være alene og
nyde stedet i fred. Fra indgangen til området er der en sti på ca. 2 km, inden slugten ind i området nås.

Hvad er Petra? De fleste har nok set filmen "Indiana Jones and the last Crusade", den er blandt andet filmet her. Petra var for 2000 år siden Mellemøstens største handelsby, og alle handelskaravaner igennem Østen passerede igennem byen. Byen var kendt i hele området for sin storslåethed. Men på få århundreder ændrede handelsruterne sig, og Petra døde og forsvandt fra historiebøgerne de næste 1000 år, indtil den blev genfundet i 1800-tallet og endelig udgravet i 1950'erne. Byen er bygget og ikke mindst udhugget af og i klipperne. Der er tusinder af store og små klippehuller, med flotte udhugninger, som om stedet var flyttet fra det antikke Rom eller Athen. Meget er i dag naturligvis ruiner og forfaldent, men den enorme handelsgade og det store amphi-teater, der ligger midt i området, viser, hvor stor en indflydelse området har haft. Det hele ligger i et meget ufremkommeligt område, men hver en sten og klippe har været benyttet til bygning af dette fantastiske område. I dag står beviset der stadig, med flotte indhugninger i klippevæggene - et ingeniørmæssigt mesterværk.

    back.gif (1696 bytes)