Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Uddrag af leksikon artikel

Albanien ligger på Balkanhalvøen ud til Adriaterhavet. Kyststrækningen består af to dele. Grænseområdet mod Jugoslavien ved Vlorë bugten består af oversvømmede lavlandsområder, der om vinteren bliver delvist sumpede. Længere mod syd har kysten Middelhavsklima og er præget af bjerge. Det indre af landet er bjergrigt, jordene er fattige og kvægdriften dominerende. I lavlandet dyrkes bomuld, tobak og majs. I dalene ris, oliven, vin og hvede. Store dele af landet er dækket af skove. Landet er rigt på mineraler og rummer olieforekomster.
Folket: Albanere (96%). Etnisk homogent folk omend der eksisterer modsætninger mellem gekerne i nord og toskerne i syd. Desuden findes græske og bulgarske minoriteter.
Religion: Religionsudøvelse blev atter tilladt i 1989 efter at være blevet forbudt i 1967. Oplysninger fra før 67 pegede på islam som den vigtigste religion (70%), ortodokse albanere (20%) og katolikker (10%).
Sprog: Albansk (officiel) og forskellige dialekter.
Politiske partier: Forfatningen af 30. april 1991 fastslår Albanien som et flerpartistat. Det eks-kommunistiske Socialistparti (PS) går i dag ind for en demokratisk socialisme og markedsøkonomi. Det liberalt demokratiske Demokratiske Parti (PDA) går ind for markedsøkonomi. Det socialdemokratiske Parti (PSD) går ind for gradvise reformer. Unionen for Menneskerettigheder. Det republikanske albanske Parti (PRA). Føderationen af albanske Kvinder, uafhængigt uden parlamentarisk repræsentation. Det økologiske Parti.
Sociale organisationer: Unionen af frie fagforeninger i Albanien (BSPSH) og KSSH er de vigtigste landsorganisationer.
Officielt navn: Republíka e Shqipërísé
Administrativ inddeling: 26 distrikter
Hovedstad: Tirana (Tiranë), 618.000 indb. (2008).
Andre vigtige byer: Elbasan, 101.300 indb.; Durazzo (Durrës), 98.400 indb.; Shkoder (Scutari), 84.300 indb.; Valona (Vlorë), 81.000 indb. (2000)
Regering: Parlamentarisk republik. Ilir Meta er siden juli 2017 præsident. Edi Rama er siden september 2013 premierminister og regeringschef. Folkeforsamlingen er et et-kammers lovgivende organ med 140 medlemmer, der vælges hvert 4. år.
Nationaldag: 28. november. Årsdagen for uafhængighed fra ottomannerne (1912)
Væbnede styrker: 73.000 (22.400 rekrutter).
Paramilitære styrker: 16.000; Den internationale Sikkerhedsstyrke: 5.000; folkemilitsen: 3.500.

Parlamentet valgte i april 2017 Ilir Meta til præsident med 87 ud af 140 stemmer. Oppositionen boykottede afstemningen.
Parlamentsvalget i juni blev vundet af det regerende socialdemokrati, der gik 9 pladser frem til 74, mens det højreorienterede Demokratiske parti gik 7 pladser tilbage til 43. Lederen af socialdemokratiet, Edi Rama dannede derefter regering med sig selv som premierminister. En vigtig årsag til den socialdemokratiske valgsejr var regeringens økonomiske politik de foregående år, der havde øget den økonomiske vækst fra 0,5% i 2013 til 3,5% i 2016. Regeringen havde endvidere indledt en normalisering af forholdet til Serbien. Premierministeren besøgte i 2014 Beograd, det første albanske statsbesøg i 70 år.
Landet siden 2015 knyttet stadig tættere forbindelser til Tyrkiet og dets diktator Erdogan.
Premierminister Rama deltog i 2016 i Erdogans datters bryllup og i 2018 ved genindsættelsen af Erdogan som præsident. Han har betegnet Erdogan som en «bror og strategisk allieret».
På Tyrkiets anmodning har han derfor også lukket skoler knyttet til Gülen bevægelsen og karakteriseret den som en terrororganisation.
Landet er afhængig af den økonomiske støtte fra Tyrkiet, men fjerner sig dermed tilsvarende fra EU, der ikke ser med blide øjne på forbindelsen til diktaturet i Ankara.
I oktober 2019 undertegnede Albanien sammen med Serbien og FYROM en aftale om fri bevægelse for arbejdskraft, kapital og varer mellem de tre lande.
Landet blev 26. november 2019 ramt af et jordskælv med styrken 6,4 på Richter skalaen. Epicentret var 16km vest-sydvest for Mamurras. Skælvet forårsagede betydelige ødelæggelser, kostede 50 livet og 3000 sårede. Det var det alvorligste skælv i landet i 40 år.
I december fremsatte regeringen forslag om ændringer i medielovgivningen. Online medier skulle fremover lade sig registrere, og et kontrolorgan tilknyttet parlamentet skulle kunne idømme medier og journalister bøder eller helt lukke dem. Regeringen argumenterede for ændringerne med henvisning til ønsket om at hindre «bagvaskelse», men oppositionen, EU og OSCE udtrykte bekymring ved udsigten til indskrænkelse af ytringsfriheden.
I marts 2020 rapporteredes det første tilfælde af COVID-19 i landet. Regeringen erklærede derefter landet i undtagelsestilstand for at bremse spredningen. Denne tilstand fortsatte frem til juni. Der var da registreret 5.000 tilfælde og 150 døde.