Klik -
her - eller under teksten for
at komme videre.
Ha Long Bay
Fakta om Halong Bugten:
Ved udmundingen af den Røde flod, en af
Vietnams mange floder, ligger Halong Bugten. Området består af 1500 større og
mindre kalkstens øer, der rejser sig over vandoverfladen på 3800 km². De fleste
er tæt bevoksede og grønne og mange af dem har forunderlige faconer. På flere af
øerne er der grotter, som kan besøges, hvis man lægger til. Området er af UNESCO
udnævnt til Verdens Naturarv, hvilket er fuldt forståeligt. Se en
video fra området.
Halong Bay er en bugt i det nordlige Vietnam ikke så langt fra
grænsen til Kina, og ca. 150 km. øst fra Hanoi. Ifølge legenden blev
de mere end 3.000 øer i bugten kastet ned i det smaragdgrønne vand
af drager sendt af guderne for at beskytte Vietnam imod invaderende
fjender. Bugten er nok uden sammenligning den største naturlige
turistattraktion i Vietnam, og med god grund. Den flotte bugt er
fyldt med de mange store kalkstensklipper, og du har mulighed for,
at tage med en båd og sejle rundt mellem øerne, besøge grotter,
fiske eller bade. Du kan også overnatte på en traditionel Junke i
bugten. Du kan besøge Halong Bay året rundt, men for at få den
bedste oplevelse, skal du tage hertil mellem marts og juni. Fra juni
til september skal du være opmærksom på vejrudsigten mht. stormvejr.
Oktober og november er også som regel gode måneder med sol. December
er kold, skyet men tør, mens januar og februar måned er kolde, tåget
og skyet.
Hvis du skal på
togt, bedes du indsende en scannet kopi af dit pas til os ved indbetaling af
depositum. Dette er et krav fra havnemyndighederne. Der skal betales en afgift
for at komme ind i Halong området (små 100 kr), dette er ikke inkluderet i
rejsens pris.
29-30 dec. 1 nat på Bhaya Classic,
Ha Long Bay (Deluxe w/o Kayak dobbeltværelse)
NOTE Bemærk at du ved bestilling af rejsen bedes indsende en kopi af dit pas (eller fuldt navn +pasnummer + fødselsdato + udløbsdato + køn + nationalitet), således at togtet kan bekræftes, samt udløbsdato af dit visum (hvis du skal have visum til Vietnam). Bhaya Classic er en skøn og hyggelig båd med 20 kahytter. Kahytterne er rigtig dejlige med trævægge og gode senge, og her er både privat badeværelse, aircondition, minibar og store vinduer, hvor du kan nyde udsigten ud over den berømte bugt, som jo altså næsten ikke fås bedre! Premium kahytterne har endda også balkon - spørg os endelig for merpris på dem! Båden har også to forskellige spiseområder, hvor du får rigtig lækker mad, og et soldæk der indbyder til afslapning og solbadning. Du bør helt bestemt også prøve en massage i spaområdet - det er bare skønt! Der er wifi, så du kan gå gratis på internettet, selvom der nogle gange kan være lidt dårlig forbindelse. Jamen altså, hvad kan vi sige? Det er bare en helt fantastisk oplevelse at sejle i Halong bugten på sådan en herlig båd!
29 dec 2018 Bhaya Cruise - aktivitets program ankomstdag (Ha Long Bay, Vietnam) Ombord på båden får du først en dejlig velkomstdrink, og mens du spiser frokost sejler skibet afsted ud i Ha Long-bugten. Du spiser frokost, mens du sejler mod den sydvestlige del af Ha Long-bugten.
Om eftermiddagen
besøger du den mystiske
Tien Ong grotte, som ikke kun er en af de smukkeste
grotter i bugten, men også et arkæologisk fund. Se de mange smukke stalagmitter
og stalaktitter. Om aftenen lærer du at lave traditionel, vietnamesisk mad på
båden, mens ud sejler rundt i den fantastiske Ha Long Bay, og du skal
selvfølgelig også spise det lækre mad. Du kan nyde drinks i baren eller fange
blæksprutter med besætningen, før du går til køjs.
30 dec 2018 Bhaya Cruise - aktivitets program afrejsedag (Ha Long Bay, Vietnam)
Du starter tidligt med en Tai Chi-time på soldækket, så du er forhåbentligt
morgenfrisk! Herefter besøger du den flydende
Cua Van
landsby. Du sejler med en lille båd ind til midten af landsbyen,
hvor du kan se fiskernes dagligdag. Her er selv børnene eksperter i at flette
fiskernet. Ombord på båden spiser du tidlig frokost, mens du sejler forbi Lom Bo
Islet, Soi Sim Island, Hoa Cuong Islet og
Ba Hang Village. Herefter vender du
tilbage til havnen.
30 dec 2018 Delt transport (Shuttle bus) - Bhaya Cruise (ETA - 15:00) fra Havn i
Ha Long Bay til Hotel Conifer i Hanoi.