Keukenhof ca. € 18. Byrundturen i Antwerpen indeholder ikke nogen entréer.
Det er muligt, at deltage i en lystur gennem Amsterdam, som er arrangeret af rederiet. Udflugten bestilles sammen med rejsen og koster kr. 160.
Sprog på skibet
Croisi Europe er er fransk rederi,
derfor er hovedsproget om bord fransk, men
personalet taler også engelsk. Alle annonceringer
gives på fransk og engelsk men vores rejseleder
sørger for at holde dig orienteret og være
behjælpelig med eventuelle spørgsmål.
Drikkepenge
Drikkepenge er ikke inkluderet.
For flodkrydstogtrejser er det kutyme at give
drikkepenge til skibets personale ved afslutning af
et krydstogt. Det forventes, men er naturligvis
frivilligt. Beregn € 5-10 per person/dag. Samlet
betaling og skibets personale fordeler selv pengene
til alle ansatte på skibet. Rejselederen orienterer
nærmere herom. Dette afregnes i kontanter.
Valuta
På dette krydstogt kan der betales
med Euro eller kreditkort alle steder i land og på
skibet, hvor der accepteres VIsa og MasterCard, men
det er en god ide altid at medbringe kontanter.
Påklædning
Der er ingen særlige krav
til påklædning, når du er på flodkrydstogt. Det er
kutyme, at de fleste klæder om til middagen om
aftenen, men det er uformelt og afslappet. Det er
ikke velset med shorts, badetøj, sandaler og toppe i
restauranten om aftenen. Til skibets gallaaften kan
du medbringe lidt mere festligt tøj, men det er
stadig uformelt, så det behøver ikke være den lange
kjole eller habitten, der medbringes.
Elektricitet
Der er 220 volt om bord, det er
derfor ikke nødvendigt at medbringe en adapter. Skal
du oplade flere ting på samme tid, er det nødvendigt
at medbringe et fordelerstik, og det skal være et
tobenet stik.
Internet
Der er gratis internet på
alle Croisi Europes skibe i området ved receptionen
og i skibets lounge. På rederiets nyere skibe er der
internet alle steder om bord. Bemærk, internettet
kan have udfald og nedsat hastighe pga. dårlig
dækning, de steder der sejles.