Klik -
her - eller under teksten for
at komme videre.
Monte, en forstad til Funchal
Igreja de Nossa
Senhora do Monte
Udefra er kirken med to tårne på bakketoppen meget imponerende og indenfor i
kirken er der malerier.
Den sidste østrigske kejser Charles d. 1 ligger begravet ved Vor Frue kirke
(Nossa Senhora) i Monte.
Charles d. 1 af Habsburg flyttede med sin familie til Madeira efter at det
Østrig-Ungarske imperium blev opløst efter første verdenskrigs afslutning.
Den allerede sygdomssvækkede ex-kejser døde i 1922 som 34-årig efter at have
pådraget sig lungebetændelse på Madeira.
Blomsterparken
i Monte
Monte er kendt for sin fantastiske botaniske have, som har ligget i byen
siden den var én af de foretrukne steder at spadsere for Europas
aristokratiske familier på ferie på det eksklusive Madeira.
Den botaniske have i Monte er bevaret i sin oprindelige form og er fyldt med
pragtfulde gamle træer, kunstfærdige stier, springvand og eksotiske
blomster. En tur i haven sætter tiden i stå og man føler sig hensat til
begyndelsen af 1900-tallet.
Slædetur fra
Monte til Funchal
Noget af det sjoveste ved Monte er, når man skal ned til Funchal igen. I
stedet for at tage tovbanen skal man unde sig selv at tage slæden.
Hvad der oprindeligt var en bekvem måde for de lokale i Monte at komme ned
til Funchal på har udviklet sig til en turistattraktion. Der er plads til to
personer i hver slæde som guides ned af den snoede asfaltvej af to
traditionelt klædte slædeførere i hvidt tøj og stråhat.
Turen varer omkring 10 minutter og ind imellem går det ret hurtigt. Mederne
på slæderne er lavet af træ, mens sædet ofte er kurveflet. Slæderne og
slædeførerne står ved foden af trappen til Nossa Senhora do Monte kirken.