Klik
-
her eller under teksten for at komme videre!
Jubilæumskrydstogt
på Rhinen
Din rejse til Jubilæumskrydstogt på Rhinen rykker tættere på, og selvom der fortsat er lidt tid til at bussen kører, så kan du allerede nu forberede dig til turen. Ca. 8-10 dage før afrejse modtager du dine rejsedokumenter med en masse praktisk information, men i denne mail kan du også finde nogle gode råd og informationer omkring din rejse.
Når hjulene på bussen drejer, og rejsen går mod syd, er det som at sidde i en levende biograf. Lærredet udgøres af det skiftende landskab der både betager og behager. Busrejsen er ikke bare transport fra afrejsested til destination - det er en del af rejsen. Vi skal selvfølgelig nok sørge for, at busrejsen bliver så smidig som muligt - men der er nogle enkelte tiltag du selv kan tage for at bidrage.
Du kan tilkøbe en fast plads i bussen. Priserne varierer efter række og kan bestilles online på Min Side.
Række 1: kr. 30/dag, max kr. 400
Række 2-4: kr. 25/dag, max kr. 300
Række 5-12: kr. 20/dag, max. kr. 250
Række 13-14: Gratis
Alle
rejsende må medbringe en kuffert (á max. 20 kg) og en håndtaske til
bussen.
Husk at have mærkat med navn på bagagen - og eventuelt en lille
ting, der gør det nemt for dig at indentificere din kuffert, f.eks.
en sløjfe.
Vi tilstræber, at bussen maksimalt kører 4,5 timer og efterfølges af en passende pause, hvor der er god tid til at strække benene, rygning, toiletbesøg og proviantering.
I bussen
kan der som regel købes vand, øl og kaffe i bussen. Det er ikke muligt
at købe spiselige produkter, hvorfor det anbefales at proviantere i de
indlagte pauser.
Bemærk også, hvad du har inkluderet af eventuelle måltider under rejsen,
på dit rejsebevis.
Tag med på vores
store jubilæumskrydstogt, hvor vi både skal fejre det gamle Gislev Rejsers
80-års fødselsdag og 79 af de lange for det tidligere NILLES Rejser. Vi har
booket hele det 5-stjernede skib MS Symphonie kun til vores gæster, og her
venter der os således nogle dejlige dage med All Inclusive, udsigt til de
forbipasserende sommerlandskaber og livemusik spillet af vores egen danske
musiker hver aften i skibets lounge.
Det festlige
højdepunkt er naturligvis den helt store jubilæumsfest, hvor den ikke får for
lidt med musik, dans og en lang perlerække af sange, som langt de fleste kan
synge med på, så vi får fejret jubilæet med manér. Men derudover skal vi også
have os et væld af spændende oplevelser i løbet af sejladsen, der starter i
Basel i Schweiz, fortsætter op gennem Frankrig og Tyskland til slutmålet i
Hollands hovedstad Amsterdam.
Sammen med
rejselederen skal vi nemlig på opdagelse i de hyggelige og historiske flodbyer,
vi møder på vores vej, ligesom vi skal smage på Kølns berømte øl samt på udflugt
til den største af bindingsværksbyerne på Alsaces berømte vinrute, Colmar.
Vi sender to
busser afsted fra Jylland og Fyn, så tøv ikke med at booke din plads, hvis du
vil med til flydende fest på den betagende Rhinflod. Og hvis du vil øve dig lidt
på at synge med, inden vi kører mod skibet i starten af august, så kan vi
anbefale dig at lytte til dansktop, de største hits fra Melodi Grand Prix og
andre velkendte klassikere, som du igennem årene har svunget hofterne til på
dansegulvene.
