Klik - her eller under teksten for at komme videre!
Turen dag for dag:

Dag 1: Udrejse til store oplevelser
Vi kører over grænsen og kører til overnatning og middag på hotel i Tyskland.

Dag 2: Kørsel til Passau

Kørsel gennem Sydtyskland til Passau, en malerisk gammel by, hvor 3 floder løber sammen og giver byen et venetiansk præg. Sydøst for Passau i den østrigske by Engelhartszell går vi om bord på vores krydstogtskib A-Rosa Riva. Her bydes vi velkommen om bord af skibets besætning, og vi begynder sejladsen på Donau først på aftenen.

Stor aftenbuffet i skibets restaurant.

Dag 3: Kejserbyen Wien

Du kan nyde formiddagen om bord, imens skibet i behageligt tempo sejler mod Wien. Først på eftermiddagen ankommer vi til den østrigske hovedstad Wien, hvor bussen holder klar til at køre os på en byrundtur forbi Operaen, Burgteater, Parlamentet, Hofburg, rådhuset og den fornemme kirke Stefansdomkirke. Der bliver tid til at spadsere en tur i musikkens og livsglædens by. Om aftenen fejrer vi Gislevs fødselsdag med en fest om bord, med dejlig mad, dans og musik. Inkluderet.

Dag 4: Donaus perle Budapest


Først på dagen passerer vi Esztergom med den imponerende katedral – Ungarns største romersk-katolske kirke. Vi sejler gennem det naturskønne landskab ved Donauknæet, hvor borgen Viségrad troner majestæstisk, og forbi den gamle romantiske by Szentendre, og til middag ankommer vi til Budapest.

Eftermiddagen er helliget den store byrundtur i den ungarske hovedstad, hvor du oplever Borghøjen med Fiskerbastionen, den pragtfulde gotiske Matthiaskirke, Se et stort kort over Budapest

 

Heltepladsen, Parlamentet og Kædebroen. Tid på egen hånd i den spændende by, inden vi ud på aftenen sejler fra Budapest. Inkluderet.

Dag 5: Byrundtur i Bratislava
Vi sejler om formiddagen, hvor du kan slappe af på skibets soldæk og nyde de mange landskaber vi sejler forbi på vejen til Bratislava. Ankomst til Slovakiets spændende hovedstad Bratislava til middag. Her kan du gå med på en byrundtur i centrum med de mange historiske bygninger, der er flot renoveret og vi skal bl.a. se St. Martins domkirke og rådhuset. Bratislavas gamle bydel har et hyggeligt miljø og højt hævet ligger det monumentale slot. Tid til at gå en tur i den gamle by på egen hånd. Se et detaljeret kort. Først på aftenen sejler vi fra Bratislava. Inkluderet.

Dag 6: Krems og Kloster Melk
Ankomst til Krems ud på morgenen, hvor bussen holder klar til en udflugt i Wachaudalens smukke landskab med vinstokke på skråningerne langs Donau. Her i det mest naturskønne område af Østrig holder vi en lille pause i den charmerende vinby Dürnstein. Herfra kører vi til det imponerende kloster Stift Melk, et af Europas største og mest betydningsfulde bygningsværker i barok stil.

Vi går om bord på skibet i Melk, og her kan du nyde frokosten og den flotte sejlads. Vi sejler hele eftermiddagen og aftenen gennem Østrig. Inkluderet.

Dag 7: Afsked med skibet
Vi ankommer til Engelhartzell om morgenen og vores sejlads på Donau er slut. Vi kører gennem Tyskland via Nürnberg til overnatning og middag i Midttyskland.

Dag 8: Hjemrejse til Danmark
Vi kører retur til Danmark efter nogle dejlige og hyggelige dage på Donau. Ankomst til Danmark midt på eftermiddagen.