Klik - her - eller under teksten for at komme videre.

UDREJSE
Morgenkomplet i Hedensted og videre til Rendsborg. Vi gør ophold ved svævefærgen under den gamle jernbanebro, hvor vi nyder en frokost. Se videoer!
Vi kører igennem Altona og fortsætter til vores hotel i hjertet af Hamburg.

HJEMREJSE
Vi starter dagen i fredfyldte omgivelser, hvor der vil være mulighed for en gåtur i den gamle botaniske have, som danner rammen om en hyggelig oase i den ellers pulserende storby. Herefter forlader vi Hamburg og kører nord på, hvor vi passerer det forhistoriske forsvarsværk, Dannevirke, hvis historie strækker sig fra jernalderen til 1864. Der er tid til at besøge museet med indkøbspause ved Fleggaard og frokostbuffet i Rødekro.

UDFLUGTER
Hamburg byrundtur
På en byrundtur i Hamburg skal vi opleve byens største seværdigheder. Vi starter med en spændende gåtur gennem Den Gamle Elbtunnel fra 1911. På de 2 x 426 meter, som vi tilbagelægger til fods, kan man virkelig lade sig inspirere af datidens ingeniørkunst. Senere ser vi Hamburgs berømte Rådhus. Den enorme rådhusbygning dominerer med sin størrelse og rummer pragtværelser og kunstskatte. Kig indenfor i rådhushallen, hvor der altid er udstillinger. Om eftermiddagen vil der være mulighed for en sejltur rundt i Hamburgs enorme havn med afgang fra Landungsbrücken. Undervejs kommer vi bl.a. forbi Hamburgs nye kulturelle vartegn, Elbphilharmonie. Et spektakulært bygningsværk opført på 1.700 betonpæle midt i Elben.

Fischmarkt, Hafencity og Miniatur Wunderland
Fra morgenstunden skal vi opleve en af Hamburgs absolut største seværdigheder, nemlig det ugentlige marked, Fischmarkt, på Grossen Elbenstrasse. Højtråbende sælgere, live musik og alverdens aromaer fylder luften. Her vil være gode muligheder for at gøre spændende indkøb til rimelige priser. Op imod 70.000 lokale og turister besøger hver søndag det populære marked.

Senere besøger vi Hafencity, som flot viser Hamburg i fremtiden og er Europas største urbane byggeprojekt i det 21. århundrede. Denne havneby inde i Hamburg skal genoplive en central del af byen, og man forventer at fordoble indbyggertallet i bydelen med tusinder af nye lejligheder ved havnefronten, skinnende højhuse, butikker, restauranter og en ny symfoni. Det ambitiøse projekt forventes først færdiggjort i 2025, men allerede nu kan man opleve noget af Europas mest visionære arkitektur. Om eftermiddagen er der mulighed for at besøge modeljernbaneudstillingen, Miniatur Wunderland, som er verdens største af sin slags. Her er der mulighed for at se hundredvis af forskellige modeltog køre rundt i miniaturelandskaber af f.eks. Alperne, USA og endda Danmark. Et af de nyeste skud på stammen er en miniaturemodel af Hamburgs lufthavn med lettende og landende fly.

KULTUR I HAMBURG
Hamburg tilbyder utallige kulturelle arrangementer, såsom operaer, koncerter og museer. Desuden er Hamburg verdens tredjestørste musical-by. Tag rejselederen med på råd.

SHOPPING I HAMBURG
I Hamburg finder man et stort udvalg af både mondæne modebutikker og små specialbutikker. Nær Binnenalster finder man overdækkede shopping-passager, og ved Schanzen og Karolinenviertel udstiller og sælger kunstnere deres kreationer.

RESTAURANTER I HAMBURG
Hamburg har i kraft af sin status som havneby altid haft stor kontakt med hele verden, hvilket tydelig afspejler sig i byens mange restauranter. Her finder man et stort udvalg af restauranter lige fra klassiske italienske pizzarestauranter til tibetanske og jamaicanske specialrestauranter.

    back.gif (1696 bytes)