Gendarmstien går langs vandet og havnen, over Christian den 10’s Bro og langs havnepromenaden til Sønderborg Slot. Herefter fortsætter turen gennem slotsparken og ad den skønne Strandpromenade til badeanstalten Vikingeklubben. På turen har du udsyn til Broager Land, og i det fjerne kan du skimte Tyskland.
Ved Havnepromenaden finder du også
Hjertestien, som går ind gennem Mølledammen,
Kongevejsparken, Ringriderpladsen og den lille
Kurhusskov. Hjertestien er markeret med hjertestiens
mærke.
Fra Vikingeklubben går Gendarmstien op langs skrænten på
Kurhusskoven. Her kommer du forbi indkørslen til
Sønderborg Lystbådehavn, og stien fortsætter nu ad en
grussti, der går videre til Den sorte strand og den
gamle skydebane. Fra skydebanen går du langs vandet ind
i Sønderskoven til Fiskerhytten. Her forlader både du og
Gendarmstien vandet og følger skovvejene til udkanten af
skoven. Her går stien igen ned til vandet, og du kan gå
langs vandet til Lambjerglund. Her fører ruten dig først
en lille tur op ad asfalten, inden den tager grusstien
tværs over til skoven Lambjerg Indtægt. Er vejret godt,
og er det lavvande, er der mulighed for at forlade
Gendarmstien og tage turen rundt om Trillen langs
vandet.
Inde i Lambjerg Indtægt går Gendarmstien over i en
skovvej, som slår et sving rundt om en stendysse. På et
tidspunkt følger stien det gamle jorddige, som i gamle
dage holdt dyrene inde i skoven.
Til sidst går Gendarmstien ned mod vandet og ud af
skoven, hvorefter du følger lystbådehavnen hen til det
gamle Gendarmskur.
Dybbøl Bankes skrænter (plastisk ler). Geologisk set består Dybbøl Banke af plastisk ler, der af og til fører til udskridninger ved kysten. På skrænterne og i skreddene er der med tidens løb vokset et uigennemtrængeligt krat op. Området får lov til at ligge uden menneskelig indgriben som urørt skov og er levested for mange forskellige planter og dyr. Men det gør også at Gendarmstien ind i mellem må flyttes ind i landet, når der er skredet endnu et stykke.
Den gule strand - Sønderborgs gamle lystbådehavn. Den gule badestrand er opstået af sig selv. Tidligere var der lystbådehavn for enden af stranden ved slottet. Den nye strand er dannet ved aflejringer langs havnens gamle mole.
Poseidons Stenrev.
Stenrev på lavt vand er
blevet en sjælden naturtype i Danmark. Massiv udnyttelse
gennem mange år i form af stenfiskeri til havnemoler,
kystsikringsanlæg og andet byggeri har reduceret
udbredelsen af huledannende stenrev.
Men det er der nu blevet gjort noget ved og på
Middelgrunden i Sønderborg Bugt har man nu anlagt et nyt
stenrev, som skal give levesteder for fisk og dermed får
Sønderborg Bugt glæde af et meget mere rigt og
mangfoldigt fiskeliv til gavn for fuglelivet og
lystfiskerne.
Revet ligger på 6 meters dybde og består af to store rev
på hver 120 meter og 10 mindre rev.
Brudgomsalleen. Op gennem middelalderen gik jagten på træ hårdt ud over de sønderjyske skove. Samtidig brugte man skovene som græsgange for husdyrene, og det betød, at nye skud ikke fik mulighed for at vokse sig store og stærke. Træ blev en mangelvare. I slutningen af 1600-tallet besluttede hertugen at gøre noget ved sagen, og det blev bestemt, at bønderne først måtte gifte sig, når de havde plantet træer i hertugens skove. Hver bondekarl måtte plante 10 egetræer eller 15 bøge og passe dem i tre år, inden han kunne føre sin brud til alteret. Ordningen fortsatte i mere end 100 år, og den dag i dag finder man enkelte steder stadig ”Brudgomsaller” blandt andet i Sønderskoven hvor der findes flere "Brudgomsege" langs vejene.
Enestående natur på
Trillen. Lige
før Høruphav kommer du til naturområdet Trillen.
Oprindeligt bestod området af øerne Store og Lille
Trille, der senere pga. sandaflejringer er blevet
gradvist landfaste. Det har skabt Vælddam - en
forunderlig sø i midten – der i dag er et vådområde med
et særdeles rigt fugleliv. Ved højvande kan havet skylle
ind og fylde søen med saltvand. Når vandet fordamper,
bliver saltet tilbage. Derfor er Vælddam meget salt, og
bevoksningen består af planter, som kan tåle det
saltholdige vand.
På begge de tidligere øer har man fundet spor fra
stenalderen, og antagelsen er, at menneskene på denne
tid søgte ud på øerne om sommeren for at jage og fiske.
Måske er du heldig og finder rester af flinteredskaber i
vandkanten?
Sønderborg Kommune har opsat redekasser bl.a. ved
Trillen, så den store skallesluger har mulighed for at
yngle.
Gendarmstiens Strand-etape har dannet rammen
om nogle af de mest blodige og skelsættende
begivenheder i Danmarks historie.
På skudhold af krigen i 1864.
På Strand-etapen kan du se op over Dybbøl Banke, der i
april 1864 var skueplads for slaget om Dybbøl.
Slaget blev katastrofalt for Danmark. Den preussiske hær
var på alle måder overlegen, og den danske regerings
stædighed gjorde blot ondt værre. Baggrunden for krigen
var det meget indviklede forhold mellem kongeriget
Danmark og hertugdømmerne. Den engelske udenrigsminister
Palmerston skal have forsøgt at forklare dronning
Victoria konflikten med ordene: „Der er kun tre
mennesker, der forstår det slesvig-holstenske problem.
Den første er hertugen af Augustenborg, men han er død,
den anden er en tysk professor, men han er blevet
sindssyg af det, og den tredje er mig – og jeg har glemt
alt om det.”
I århundreder havde hertugdømmerne
Slesvig og Holsten været en smeltedigel af
internationale og indenrigske interesser. Krigen i 1864
blev således kulminationen på en lang række europæiske
magtspil, der kolliderede med danske politiske
forviklinger.
Slaget ved Dybbøl 18. april 1864. Efter
at Preussen og Østrig i slutningen af 1863, havde
erklæret Danmark krig og sendt tropper ind i
hertugdømmerne, havde den danske hær opgivet sine
stillinger ved Dannevirke og trukket sig tilbage til
skanserne ved Dybbøl. Skanserne var på ingen måde klar
til kamp, da de preussiske tropper i marts 1864
opstillede langtrækkende, riflede, bagladekanoner ved
Gammelmark på Broagerland. Fra 2. april og 16 dage frem,
regnede preussernes granater ned over skanserne og
Sønderborg by. Den danske generalstabs anmodning om lov
til tilbagetrækning, blev afvist af regeringen. Herfra
mente man, at Danmark ville stå bedre ved de kommende
fredsforhandlinger, hvis soldaterne havde udvist mod på
slagmarken. Det kom til at koste dyrt.
Den 18. april kl. 4 om morgenen
indledte preusserne et massivt bombardement. Kl. 10 var
de sydligste skanser reduceret til jordbunker, og
preusserne startede et stormløb. En efter en faldt de
danske stillinger, og kl. 14 var slaget tabt. Resterne
af de danske tropper trak sig tilbage til Als, hvor de
måtte vente mere end 2 måneder på det endelige slag. Den
29. juni indtog preusserne øen, og den danske regering
bad om våbenhvile. Ved fredsforhandlingerne i Wien i
efteråret 1864 måtte Danmark betingelsesløst afstå
hertugdømmerne. Landets størrelse blev reduceret med to
femtedele, og indbyggertallet gik fra 2,6 til 1,6
millioner mennesker.
Tabstal den 18. april 1864:
Preusserne - 1.201 døde og sårede. Danskerne - 1.669
døde og sårede samt 3.131 tilfangetagne eller
deserteret.
Havnen fortæller byens historie. Når du krydser broen over Alssund, har du et fantastisk vue over Sønderborg Havn – og samtidig får du hurtigt overblik over byens historie. Fra det århundredgamle slot længst til højre, videre mod venstre ad den idylliske havnepromenade til kasernebygningen, der blev opført i begyndelsen af forrige århundrede, mens området var tysk. Men du kan også se, hvordan Sønderborg nu er på vej mod nye tider. På Jyllandssiden troner Alsion, der rummer virksomheder, en koncertsal samt en afdeling af Syddansk Universitet, der uddanner flere udenlandske studerende end noget andet sted i Danmark.
Sønderborg vil med på
verdenskortet, og derfor blev den verdenskendte arkitekt
Frank Gehry en del af udviklingen af havneområdet – fra
industrihavn til byens kulturelle hjerte med masser af
liv, rekreative områder og spændende arkitektur.
”Den
kristne side”. I gamle
dage måtte man betale bropenge, hvis man ville krydse
broen mellem fastlandet og øen Als. Om søndagen var det
imidlertid gratis, så kirkegængere kunne komme til
gudstjeneste i Skt. Marie Kirken på Als. Det betød en
sand folkevandring fra fastlandet – og ældre alsingere
vil den dag i dag omtale jyllandssiden som ”den kristne
side”. Det er dog spydigt ment, idet en del benyttede
lejligheden til at besøge familie – og krohusene var
også åbne om søndagen.
Marinestationen i Sønderborg. Kasernebygningen var tidligere hjemsted for Det Tyske Kejserriges krigsskibe og uddannelsessted for skibsartillerister i den kejserlige marine. ”Schiffsartillerieschule Sonderburg” blev indviet den 6. april 1907. De mange soldater satte deres præg på byen, og den militære belægning på marinestationen udgjorde i 1910 ca. 2.000 personer – svarende til en fjerdedel af byens civile befolkning. Der blev bygget boliger til officersfamilierne og skoler til officersbørnene. Mange af disse bygninger kan du stadig se i dag.
Arven fra verdenskrigene. På
vandringen ud af Sønderborg passerer du flere spor efter
verdenskrigene. Du vil gå forbi bygninger, der havde
betydning under krigen – og du vil kunne stoppe op ved
mindesten, der ærer de faldne.
De mere indirekte spor fortæller
historien om, hvordan man i tiden efter Genforeningen
forsøgte at ”genetablere” danskheden efter de mange år
under tysk herredømme. Overalt i Sønderjylland opførte
man, på lokalt initiativ, højskoler. Her skulle de yngre
generationer lære om dansk kultur og sprog.
Idrætshøjskolen. Ved
indvielsen i 1952 var Idrætshøjskolen i Sønderborg
Danmarks første idrætshøjskole. Bygningerne blev tegnet
af arkitekt Thyge Hvass, og skolen rummer mange
kunstneriske udsmykninger - Kongegården er smykket med
skulpturer af atleter og Dronningehaven med mosaikker.
Byggeriet af Idrætshøjskolen var
imidlertid ikke bare et udslag af den almindelige
højskole-tankegang om dannelse og uddannelse – det var
også et udtryk for datidens tanker om, hvordan idræt
kunne skabe stærke fællesskaber og dermed samle og
styrke ungdommen. ”Jeg bringer mine ønsker for den
ungdom, som her skal føre kraft og sundhed til den
gerning, der danner fundament for folkets fremtid.” Kong Frederik den 9. ved indvielsen
af Idrætshøjskolen i Sønderborg, 1952.
Forsøgsstationen på Hørup Klint. Som led i våbenoptrapning opførte Det Tyske Kejserrige i 1906 en torpedostation i Høruphav, der fungerede som tysk torpedoindskydningsstation under 1. Verdenskrig. I mellemkrigsårene boede her husvilde, men i februar 1944 rømmede den tyske besættelsesmagt bygningerne og indrettede en forsøgsstation for den tyske krigsmarine. Både i sam- og eftertiden har aktiviteterne på forsøgsstationen været omgivet af mystik og mytedannelse – var bygningerne rammer for udviklingen af tyske V-våben? Hele området omkring forsøgsstationen var afspærret med landminer, pigtråd og elektrisk hegn. På havnen i Sønderborg var der opsat et skilt, der forbød al fotografering og maleri. Det har naturligvis skærpet de allieredes interesse i at finde ud af, hvad der foregik, og talrige rapporter fra den danske, illegale, militære efterretningstjeneste beretter om ubåde i vandet ud for Høruphav og Gestapo-folk der overnattede i byen. Man ved i dag, at der ikke blev udviklet V-våben på forsøgsstationen på Hørup Klint. I stedet eksperimenterede den tyske besættelsesmagt med radar og infrarødt udstyr, for at udvikle metoder til at forstyrre de allierede bombeflys radarnavigationssystemer og forhindre radiopejlingen af tyske ubåde.
Historiecenteret 1864. På toppen af Dybbøl Banke finder du Historiecenteret, hvor du kan blive meget klogere på krigen i 1864 og Slaget ved Dybbøl.
Historiecenter Dybbøl Banke,
Dybbøl Banke 16,
6400 Sønderborg
http://1864.dk/
Dybbøl Mølle. I dag står Dybbøl Mølle hvidkalket og nyrestaureret, men efter1800-tallets krige stod den flere gange tilbage som ruin. Møllen er dog altid blevet genopført, og mange danskere har gennem tiden opfattet Dybbøl Mølle som et nationalt symbol på Danmarks stærke forsvarsvilje.
Dybbøl Mølle,
Dybbøl Banke 7,
6400 Sønderborg
http://1864.dk/dybboel-moelle/
Sønderborg Slot. Sønderborg Slot blev antageligt grundlagt omkring år 1200, som en del af forsvaret mod venderne. Gennem middelalderen udviklede slottet sig til en af landets stærkeste borge, og i 1571 overgik det til hertug Hans den Yngre. Som søn af Christian den 3. og dronning Dorothea var han også en rigtig renæssancefyrste. Under hans ledelse blev slottet centrum i et blomstrende minihertugdømme, der udover Sønderborg også omfattede en række andre besiddelser. I slotskirken, Dronning Dorotheas Kapel, kan du se hertugen afbilledet på et gravmonument sammen med sin første hustru og 14 af sine i alt 23 børn. Slotskirken er indrettet efter Martin Luthers anvisning for lutheranske fyrstekirker. Den er Danmarks ældste protestantiske fyrsterum og Nordens ældste renæssancekirkerum.
I 1800-tallet blev slottet anvendt som lazaret under de slesvigske krige og som preussisk kaserne 1867-1919. Efter genforeningen i 1920 blev Sønderborg Slot købt af den danske stat. Slottet er indrettet som museum for Sønderjyllands historie fra 1500-tallet til nutiden.
Sønderborg Slot,
Sønderbro 1,
6400 Sønderborg
https://msj.dk/soenderborg-slot/
På byvandring i Sønderborg: dansk-tysk arkitekturOmkring år 1900 var størstedelen af byggestilen i store dele af Europa præget af Jugendstilen. I Danmark derimod var der en vis afstandtagen til den centraleuropæiske-tyske Jugendstil, og denne type arkitektur findes således stort set kun i Sønderjylland, der i denne periode var under tysk herredømme. Overalt i Sønderborg kan du se eksempler på bygninger i Jugendstil med smukke facadedekorationer, og du kan også se bygninger i den lidt mere nedtonede geometriske Wiener-Jugend (”Hjemstavnsstil”).Skydestranden ved SønderborgI dag ser her fredeligt ud, men under 2. Verdenskrig var området afspærret for offentligheden og fungerede som militær skydebane for besættelsesmagten. Mellem den 11. og den 14. maj 1945 fandt man her de nedgravede lig af fem danske modstandsfolk, og senere rejste man en sten til deres minde.
Christian den 2. og Det runde bord. I 1532 blev Christian den 2. indsat i fyrsteligt fangenskab på Sønderborg Slot, hvor han havde rådighed over gode gemakker og fik fortrinlig forplejning. Under det 17-årige fangenskab opstod der rygter om, at han levede i et lille fængsel under hårde forhold. I eftertiden blev det til en myte om, at kongen i frustration og kedsomhed skulle være gået rundt og rundt om et stenbord og med sin tommelfinger slidt en dyb fure heri. Bevarede regnskaber fra det kongelige fangenskab viser dog et helt andet billede, men myter er sejlivede – ikke mindst pga. Carl Blochs kendte maleri fra 1871, der er gengivet i mange skolebøger. I 2008 blev en skulptur opstillet ved Sønderborg havn. Kunstværket forestiller det runde bord og er med rette navngivet ”Myten”.
Hekse og harer. I gammel tid gik der mange historier om overtro, spøgeri og hekse i Hørup Sogn. I sognet havde man hekse, der kunne forvandle sig til harer, og sådan en hare kunne man ikke skyde med almindelige hagl. I stedet måtte man bruge en af de sølvknapper, der dengang sad på mændenes søndagstøj. En dag blev en hare skudt i benet med sådan en sølvknap, og den næste morgen var en gammel kone lam i det ene ben. Landsbyboerne var derfor ikke i tvivl om, at den gamle kone var en heks, der i hare-forklædning var blevet skudt dagen før.
De Syv Søstre. På Trillen står seks karakteristiske, østrigske fyrretræer, der er mere end 100 år gamle. Oprindeligt var der syv træer, som blev kaldt ”De Syv Søstre”, men i dag er der altså kun seks ”søstre” tilbage.