Klik - her eller under valuta-omregneren for at komme videre!
Med denne omregner kan du nemt omsætte mere end 180 forskellige valutaer.
Den lokale valuta i den Czechiske Republik hedder Koruna

Den 3. maj, 2016 var kursen således:

1.00 CZK

=

 0.275311 Kr.

1 Skriv beløbet her....

 
2  på den ønskede valuta

eller en hvilken som helst anden valuta - scroll  nedad !
3  vekslet til denne valuta

eller til en hvilken som helst anden valuta - scroll nedad !
4 Klik på knappen herunder.

Har du andet, du skal have omregnet? 

Penge og Valuta i Prag

  

Møntfoden:

100 tjekkiske KorunaDen tjekkiske møntfod hedder Koruna, og forkortes normalt Czk eller Kc.

Hver koruna er delt op i 100 haléru, men dem får man nu ikke meget brug for.
 

Det kan ikke siges for tydeligt: Tjekkiet bruger ikke Euro, og uanset hvad din bankrådgiver eventuelt fortæller dig: lad være med at veksle til Euro hjemmefra - du kommer bare til at betale for veksling 2 gange, og det er spild af penge. Har du nogle liggende, kan du selvfølgelig sagtens komme af med dem på fornuftig vis.

 

200 tjekkiske KorunaVeksling af kontanter:

Man kan sagtens veksle penge i en dansk bank hjemmefra. Og skal man betale en lejlighed kontant ved ankomsten, er det er fordel at have pengene parat. Desuden er det begrænset, hvor mange kontanter man kan hæve på sit hævekort pr. dag - cirka hvad der svarer til kr. 2.000,-.

Har man brug for at veksle kontanter i Prag, er det klogest at gå i banken, hvis man har mulighed for det.

Det vrimler ganske vist med vekselboder overalt, og mange af dem har prangende skilte, hvor der f.eks. står "0% Commission" eller lignende. Men så bør man læse det med småt, for så god en forretning får kunden aldrig.

Enten gælder de 0% på én eller anden obskur rejsecheck, som man helt sikkert ikke har, eller det gælder tilbagekøb til canadiske dollars eller noget helt tredje, som ikke lige er aktuelt for én selv. Og kursen er desuden sikkert ikke ret god. Bemærk, at hvis kursen er "we sell", så er det det omvendte af, hvad du har brug for som turist. Du skal finde kursen, som viser "we buy". - og så skal du finde den kurs, der gives ved mindre handler - for det er den du får. En underkurs på 30% er mere reglen end undtagelsen.

500 tjekkiske KorunaMen er man alligevel nødt til at bruge denne mulighed, fordi banken er lukket eller for langt væk,  kan det betale sig at se godt efter, hvad kursen er og hvor meget, man faktisk skal betale i kommission.

Brug Cedok's kontor i gaden Nekazanka, der ligger som sidegade til Na Prikope, en af butiksgaderne for enden af Vaclavske Namesti. De har fornuftige åbningstider og ærlige kurser.

Veksler man i en bank eller bod bør man bede om små sedler, da mange handlende vender det hvide ud ad øjnene, når man stikker dem en stor seddel.

Nu om dage er det ikke så vigtigt, hvilke pengesedler, man medbringer. Men danske 100 krone-sedler og 200 krone-sedler er lettest at håndtere og dele op i mindre portioner.

 

Kort:

1000 tjekkiske KorunaMens man er i Prag, kan det anbefales at bruge sit internationale betalingskort, hvis man har et. De fleste danskere ejer efterhånden et Visa/Dankort.

På næsten ethvert gadehjørne i centrum kan man finde en pengeautomat. Vær opmærksom på, at det koster kr. 40,- hver gang man hæver, så man kan lige så godt hæve så stort et beløb, man regner med at bruge, med det samme. Der kan dog højst hæves hvad der svarer til kr. 2.000,- i kontanter pr. dag.
Til gengæld for hævegebyret får man den aktuelle dagskurs, som helt sikkert er bedre end et hvilket som helst vekslekontors og også bedre end bankernes.

 

Når man er ude at spise og vil give drikkepenge (det bør man altid gøre!) kan det som regel tilføjes på en selvstændig linje nederst på den slip, man skriver under på. Derefter tæller man de to beløb sammen og skriver totalen nederst. Det fungerer enkelt. Er man i tvivl, kan man bare spørge tjeneren - han eller hun svarer hellere end gerne!

back.gif (1696 bytes)      home.jpg (1949 bytes)