Klik -
her - eller under teksten for
at komme videre.
Lidt kulturhistorie
Skagen Festival afholdtes for første gang i 1971 og er dermed Danmarks ældste folkemusikfestival. De første koncerter afholdtes i ”Tuxens Villa”, opkaldt efter fyrstemaleren LauritsTuxen (1853-1927), med deltagelse af fortrinsvis norske og danske folkemusikere – bl.a. Lillebjørn Nilsen – men snart blev villaen for trang, og festivalen flyttede ind i Skagen Badminton- og Tennishaller. Senere tilføjedes et spillested på havnen i den ene aktionshal, men dette spillested er siden erstattet af Skagen Kultur- og Fritidscenter. I 1996 valgte festivalens ledelse at flytte en stor del af festivalen til et klitområde syd for Skagen, men allerede i 2003 var festivalen tilbage i de gamle lokaler i byen, samtidig med at udvidelse af spillesteder i telte på havnen og ved Kulturhus Kappelborg (tidligere skole) kom til.
I mange år afholdtes festivalen i den sidste weekend i juni under navnet Skagen Visefestival, men i 1989 ændredes navnet til slet og ret Skagen Festival. Som konsekvens af flytning af skolernes flytning af sommerferien afholdes festivalen nu i den første weekend i juli.
Musikprofil
Skagen Festival er en international folkemusikfestival. Festivalen har gennem
årene tilpasset sig den rivende udvikling, som denne genre har gennemgået, så
der i dag præsenteres folkemusik i alle afskygninger: folk, folk/rock, jazz,
visesang, roots, blues og meget andet-
Medarbejdere
I alle årene er festivalen blevet gennemført af et meget stort antal frivillige
og ulønnede medarbejdere, der rekrutteres fra nær og fjern. Ca. 650 frivillige
tilbringer en lille uges tid sammen, hvor kærligheden til musikken,
fællesskabet, stemning, hygge og skønne venskaber er nogle af nøgleordene.
It´s good to see
you!
Ovenstående er festivalens slogan og er ligeledes titlen på en sang, skrevet af
sangeren og komponisten Allan Taylor. Sangen blev udødeliggjort i Skagen af Alex
Campbell helt tilbage i 1970erne. Det er ganske enkelt umuligt at gæste Skagen
Festival uden at stifte bekendtskab med denne smukke sang.