I Sorrento, torsdag den 13. september, 2012

Med lokaltoget Circumvesuviana tog vi ind til storbyen Napoli. Det var regnvejr, da vi startede på den lokale jernbanestation Meta, hvor en mængde skolebørn også ventede.
Hovedformålet med besøget i Napoli var Museo Archeologico Nazionale, hvor man har opbygget en meget stor samling af de mest interessante ting, der i tidens løb er blevet fundet under udgravninger i Pompei.
På billedet ses en model af Isis templet, som det så ud før vulkanudbruddet.

>

De tusindvis af indsamlede husholdningsting viste, at håndværkerne allerede var dygtige for 2000 år siden, og denne mandsfigur viser også, at huller i ørerne ikke er noget nymodens fænomen.
På vej hjemad mod Sorrento kunne vi ud gennem togvinduet af og til se et glimt at Vesuv, der havde været skyld i den store ulykke.
Pompeis lykke består i dag i, at mere end 2½ million mennesker hvert år kommer til byen for at betale for en rundtur i udgravningerne.