|
Med udsigt til endnu et par nye krydstogtskibe ud for Sorrento besluttede vi, at feriens sidste dag skulle være præget af ren afslapning. |
En lille spadseretur til det lokale
torv i bydelen Meta blev det dog til i løbet af formiddagen. Kun ganske få turister træffer man i bydelens snævre gader. |
|
|
>
Det klare og rene vand ud for de brune offentlige strande havde om formiddagen endnu ikke tiltrukket ret mange badegæster. Derimod var stranden med de hvide rullesten ud for hotel Alimuri mere tiltrækkende. Her tilbragte vi derfor den sidste feriedags eftermiddag. |
Vi trængte ved frokosttid begge til et
glas Fernet Branca. Ved denne lejlighed konstaterede vi feriens eneste uheld. I baren var man nemlig udgået for Fernet Branca, men den flinke unge betjening fandt straks frem til at forsyne os med en anden form for helsebringende drink. En fotointeresseret rejsefælle tog dette historiske billede. |
|