Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Det får du - Se hvad der er inkluderet - og programmet dag for dag.

Tag forskud på sommeren ombord på det flotte krydstogtskib, Costa Diadema, som på 3 uger sejler dig fra solrige Dubai, gennem Suezkanalen og Middelhavet til Savona i Norditalien. En fortryllende rejse, der byder på den perfekte kombination af kulturelle oplevelser og ren afslapning.

Dit eventyr starter d. 13. marts, hvor du flyver til Dubai. I denne fascinerende metropol har du en hotelovernatning, inden du den efterfølgende dag tages med på en lille sightseeingstur i Dubai. Denne slutter på skibet, hvor der tjekkes ind. Skibet forlader først Dubai ved middagstid d. 15. marts, så det er også muligt at blive betaget af Dubai i ”aftenklæder”.

Inden Den Arabiske Halvø forlades, anløbes Khor Fakkan i Fujairah, der er endnu et af de syv emirater. Her er der en mere autentisk stemning med mindre glamour end i Dubai, men bl.a. med et meget interessant etnografisk museum og flotte strande.

Fra Emiraterne sættes kursen mod nabolandet, Oman, hvor skibet har to anløb. Først lægges der til i hovedstaden, Muscat. Denne by har en glorværdig fortid, som stadig ses i den gamle bydel. Besøg fæstningen og den store moské eller shop løs i souken. Her er masser af arabisk mystik og stemning, og du har halvanden dag til at suge alle indtrykkene til sig. Fra Muscat fortsættes til Salalah. Dette er en meget atypisk arabisk by, idet den er meget frodig med både banan- og papayaplantager, og bag de hvide sandstrande med kokospalmerne karakteriseres landskabet af bizarre grønne bakkeformationer. Længere nede ad kysten finder du Mughsail Beach, hvis geysere byder dig velkommen med op til 15 meter høje sprøjt.

Efter nogle dage på havet ankommer du nu til Aqaba i Jordan. Her kan du nyde byen eller f.eks. købe udflugt til oldtidsbyen Petra, som ligger i et ørkenlandskab, og du kan se, hvordan ”huse” og gravmæler er hugget ind i klipper. Selve Aqaba er en veludviklet ferieby med strande, butikker og caféer – en herlig by at tilbringe dagen i.

Herfra fortsætter Costa Diadema mod Suezkanalen, som nu skal passeres. Denne 163 km lange kanal, der tog 10 år at bygge, er ingeniørernes triumf over naturen, og gør det muligt for skibe at sejle mellem Europa og Asien uden at skulle hele vejen uden om Afrika. Omkring 25.000 skibe sejler igennem kanalen hvert år, og du befinder dig nu ombord på et af dem på vej mod Middelhavet.

Tilbage i Europa har du fem anløb i Middelhavet, inden endestationen nås. De to første er i Grækenland, hvor du besøger både hovedstaden Athen og ferieøen Kreta. Athen er en vaskeægte storby med masser af seværdigheder og gode shoppingmuligheder. Besøg f.eks. betagende Akropolis, tag en tur med kabelbanen for en fantastisk udsigt eller slentre en tur på Plakaen, hvor du også kan nyde en smagfuld, græsk frokost på en af de hyggelige beværtninger. På naturskønne Kreta, hvor der lægges til i Heraklion, kan du f.eks. se nærmere på Knossos-paladset - der er et must for alle, som er interesseret i arkæologi - eller besøge det flotte Arkadi kloster.

Sicilien er næste destination, hvor Catania anløbes. Her ved foden af vulkanen Etna, omgivet af masser af citrustræer, vil du opleve en autentisk by med et væld af interessante bygningsværker og hyggelige små gyder med små caféer, der serverer ægte italienske espressoer. Byens vartegn er den flotte katedral, men Palazzo Biscari, der er en af de mest imponerende og majestætiske bygninger på hele øen, er helt sikkert også et besøg værd. Den unægtelig smukkeste udsigt på Sicilien får du fra Etna – Europas højeste, aktive vulkan – hvortil der arrangeres udflugter.

Herefter anløbes Napoli, hvis historiske bymidte er på UNESCO's verdensarvsliste og har nogle af verdens mest imponerende arkæologiske skatte. Napoli er den tredjestørste by i Italien, og byens beliggenhed ved Napoli-bugtens sølvgrå vand gør den til én af de smukkeste byer i Syditalien. Kulturbyen har metropolens intensitet og tempo, men også fredfyldte lommer midt i mylderet. Du kan også komme til Pompeji og Herculaneum, der blev begravet, da Vesuv gik i udbrud i år 79. Du må endelig heller ikke snyde dig selv for en ægte pizza – den kommer fra Napoli!

Krydstogtets sidste stop bliver i Civitavecchia, der i sig selv er en hyggelig by. Men du har også nem adgang til Rom og dermed byens mange seværdigheder såsom Vatikanet med Peterskirken, Colosseum, Den Spanske Trappe, Trevifontænen og Forum Romanum.

Palmesøndags morgen ankommer Costa Diadema til Savona, som er skibets endestation. Du flyves tilbage til Danmark i tide til påsken efter en uforglemmelig rejse fyldt med indtryk fra forskellige kulturer krydret med solskin og dejlige sommertemperaturer.


Rejsen inkluderer:

Pris pr. person ved 2 personer pr. kahyt:

Afrejse d. 13. marts 2020
Indvendig Kahyt Classic: 
Særpris 12.990 kr.
Indvendig Kahyt Premium: 
Særpris 13.790 kr.
Udvendig Kahyt Classic*: 
Særpris 16.990 kr. 
Udvendig Kahyt Premium: 
Særpris 17.790 kr. 
Balkon Kahyt Classic*: 
Særpris 20.690 kr. 
Balkon Kahyt Premium: 
Særpris 21.490 kr. 

* Kan have begrænset udsyn grundet redningsudstyr

Bestilling og betaling
Ved bestilling hos SPOTdeal betaler du et depositum på 7.000 kr. pr. person. Restbeløbet afregnes direkte til Øster Lindet 90 dage før afrejse. Depositum er ikke refunderbart og samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse. Øster Lindet anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring ved sygdom.

Ikke inkluderet i rejsens pris:
Hvad ikke fremgår direkte under inklusive, herunder:

Classic og Premium:
I begge kategorier er service og mad inkluderet som beskrevet. Tilkøber man Premium, betyder det visse fordele, som er:

Ønsker til spisetid og bordstørrelse fremsættes ved bestilling hos Øster Lindet.


13.03: Fly til Dubai og transfer til hotel for overnatning
14.03: Sightseeingstur i Dubai efterfulgt af indtjekning på skibet i Dubai
15.03: Kl. 12.00 afgang Dubai
16.03: Kl. 07.00-19.00 Khor Fakkan, Forenede Arabiske Emirater
17.03: Kl. 10.00 ankomst Muscat, Oman
18.03: Kl. 18.00 afgang Muscat, Oman
19.03: På havet
20.03: Kl. 09.00-18.00 Salalah, Oman
21-25.03: På havet
26.03: Kl. 08.00-22.00 Aqaba, Jordan
27-29.03: På havet
30.03: Kl. 08.00-17.00 Piræus/Athen, Grækenland
31.03: Kl. 07.00-16.00 Heraklion/Kreta, Grækenland
01.04: På havet
02.04: Kl. 08.00-18.00 Catania/Sicilien, Italien
03.04: Kl. 08.00-18.00 Napoli, Italien
04.04: Kl. 08.00-18.00 Civitavecchia/Rom, Italien
05.04: Kl. 08.00 ankomst Savona, Italien. Transfer til lufthavnen for hjemrejse.

Der må tages forbehold for ændringer i anløb og tider. Ved fremsendelse af krydstogtsbilletten vil eventuelle ændringer fremgå.Transport

Rejsen er inklusive flytransport.
13.03:
Kl. 14.20-23.45 København – Dubai

05.04:
Kl. 18.50-20.20 Milano – Bruxelles 
Kl. 21.05-22.35 Bruxelles – København           

Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Hotel i Dubai
Ved ankomst til Dubai har du en overnatning på det 4* Aloft City Centre Deira, inden du næste dag tjekker ind på krydstogtskibet. Hotellet er centralt placeret i forhold til både lufthavn, krydstogtterminalen og shopping muligheder. Hotellet har to restauranter samt en bar. På taget findes pool og solterrasse, og hotellet har ligeledes fitnesscenter og døgnåben reception. Spabehandlinger tilbydes mod betaling. Værelserne er moderne med aircondition, tv, minibar og eget badeværelse med hårtørrer. Opholdet er med morgenmad. Se hotellet her

Næste dag er der indtjekning på skibet, og din bagage kan opbevares på hotellet, mens du oplever Dubai. Du sørger selv for at komme ned til skibet, for så kan du bedst selv planlægge din dag.

Skibet
Du skal sejle med Costa Diadema. Hun er stor og flot og kan huse op til 4.500 passagerer. Livet ombord er et kapitel for sig og her bydes på underholdning for alle i de forskelligt indrettede områder. Bl.a. skal nævnes lækkert uden- og indendørs poolområde, flere jacuzzis udendørs og indendørs og kæmpe teater med shows. For de aktive er der joggingbane og et utroligt flot fitnesscenter. Derudover findes der en stor spa- og wellnessafdeling, som man mod betaling kan nyde, og her tilbydes mange forskellige behandlinger.

Personalet ombord gør alt for at hygge omkring dig – og flere aftner vil der være underholdning med forskellige temaer – det kan f.eks. være ”white night”, hvor alle opfordres til at komme i hvidt (hvilket dog ikke er et krav) eller maskebal.

Kahytsbilleder
1 = Indvendig Kahyt
2 = Udvendig Kahyt
3 = Balkon Kahyt

Helpension
Ombord på skibet indgår helpension. Der serveres mad i skibets hovedrestaurant morgen, middag og aften. Her tilbydes en varieret valgmenu. Til aftensmad har man fast spisetid. Til morgenmad og frokost er det frit indenfor restaurantens åbningstid.

Ombord er der desuden en stor buffet, som er åben fra tidlig morgen til sent. Ønsker du at indtage din morgenmad, frokost eller et mellemmåltid her, kan du frit komme, som det passer dig bedst indenfor åbningstiden. Der er kaffe, te, juice og vand til morgenmaden.

Drikkepakker
Der tilbydes en ”all inclusive” drikkepakke (Piu Gusto) på denne tur. Denne omfatter drikke ad libitum i skibets udskænkningssteder. Det gælder for vin, øl, vand og diverse cocktails, drinks, likør m.m. ud fra udskænkningsstedets barkort. Visse premiummærker og minibaren er undtaget. Drikkepakken skal bestilles sammen med rejsen og afregnes til Øster Lindet eller kan senere bestilles online eller ombord.

Børn u/18 år: 2.860 kr. (130 kr. pr. dag)
Voksne: 4.950 kr. (225 kr. pr. dag)

Børn og opredninger
Børn og voksne, som rejser sammen med to fuldt betalende og sover i ekstra opredning i samme kahyt, betaler en fast pris uanset kahytskategori. Der er begrænset antal kahytter med plads til ekstra opredninger, så forespørg inden køb hos Øster Lindet. Bestilles og betales direkte til Øster Lindet.

Børn u/18 år: 7.990 kr.
Voksne: 10.990 kr.

Enekahyt:
Der er et meget begrænset antal enekahytter, så kontakt Øster Lindet for kapacitet inden køb.

Tillæg for indvendig kahyt: 5.000 kr. 
Tillæg for udvendig kahyt: 8.000 kr.
Tillæg for balkonkahyt: 10.000 kr.

Udflugter
Ombord på skibet tilbyder rederiet en bred vifte af udflugter i forbindelse med alle anløb. Disse kan købes ombord eller på forhånd. Ved alle anløb har du også mulighed for at tage i land på egen hånd og lave din egen dag.

Se Costas udflugtsprogram

 

    back.gif (1696 bytes)