Klik -
her - eller under teksten for
at komme videre.
Gode råd om vejret og skiløb
Hvordan skiløberen bedst beskytter sin hud afhænger af, hvor skiferien går hen, og hvornår man holder den. Endelig er ens hudtype af stor betydning. Det er overhuden, hudens yderste lag, der beskytter mod ydre påvirkninger og regulerer hudens fugtighed. Yderst på huden er der et fedtlag, som sørger for, at hudens naturlige fugtindhold ikke fordamper.
Frosten
Kommer man ud i frostvejr uden at have beskyttet sin hud, kan man straks mærke,
hvordan den bliver tør og ru. Endnu værre bliver det, hvis det blæser. En
skiløber, som i vindstille vejr og ti graders frost bevæger sig med 18 km/t,
påvirkes af kulde svarende til 21 graders frost. Jo lavere temperaturen er, jo
mere reduceres hudens fedtproduktion. Det er uheldigt, for det er hudens eget
fedtlag, der bedst beskytter mod frosten. Derfor er det vigtigt at bevare
fedtlaget.
Da sæbe og varmt vand er med til at vaske fedtlaget af, bør man ikke vaske sig i ansigtet om morgenen. Barbering bør heller ikke foregå om morgenen. Det er bedst at tage bad og pleje huden om aftenen efter dagens skitur, og det er en god idé at anvende en god fugtighedslotion til kroppen lige efter badet.
Til ansigtet bør man bruge et egnet hudplejemiddel både morgen og aften. Bruger man solcreme, hvilket der ofte er brug for, kan man vælge at bruge solcremen om morgenen og almindelig creme om aftenen. Uanset hvilken creme man bruger om morgenen, skal den smøres på i god tid, før man går ud, så vandet i den kan nå at fordampe.
Valg af hudplejemiddel
Hvis man opholder sig i bidende frost, er det allervigtigste at undgå, at huden
bliver våd. Det er vigtigt, at huden kan ånde gennem cremen og sveden fordampe
fra hudoverfladen. Hvis man anvender en vandfri creme, lægger sveden sig i
hulrummet mellem huden og cremen. Derved dannes der et iskoldt omslag, som kan
give frostsprængninger. Man bør derfor smøre sig med en fed vandholdig creme
eller en lipogel. Kun under ekstreme forhold skal man anvende en vandfri creme.
Vær særlig omhyggelig med at beskytte små børn.
Solen
Solen kan vi ikke få nok af om vinteren - tror vi. Men vintersolen skal man også
tage sig i agt for. Nyfalden sne kaster 90% af sollyset tilbage, mens gammel sne
reflekterer 50%. Til sammenligning reflekterer vand kun 9%. Når sollys
reflekteres fra sne og vand, rammer strålerne dele af kroppen, der ellers aldrig
udsættes for sollys. Man kan eksempelvis blive forbrændt bag ørerne eller under
hagen.
I bjergene, hvor solen er langt stærkere end den danske sol, skal man passe ekstra meget på. For hver 1600 meter man kommer over havoverfladen, stiger den ultraviolette bestrålings styrke med 20%. Derfor bør man anvende en solcreme med forholdsvis højt faktortal. Det er en god idé at medbringe cremen på løjpen, da ikke alle solcremer er vand- og svedfaste. På de mest udsatte steder, som læber, næse og ører, kan man bruge zinkpasta, der helt blokerer de ultraviolette stråler, eller en god læbepomade med solfaktor.
Brug gode solbriller
Det er vigtigt at beskytte øjnene mod det stærke lys. De ideelle briller skærmer
på én gang mod sne og vind, så øjnene ikke løber i vand, og beskytter mod
ultraviolette stråler.
Beklædning
Skitøj har tre funktioner. Det skal lede sveden væk fra kroppen, det skal
isolere, og det skal holde sne, vand og blæst ude. Der er forskel på hvilken
slags beklædning, der egner sig bedst til langrend og til alpint skiløb.
Langrendsløberen er mere fysisk aktiv og producerer meget varme, mens den alpine
skiløber ofte må vente i liftkøen og tilbringe lang tid i kulde og blæst under
lifttransporten.
Det er bedst at klæde sig i lag på lag af tøj. Flere tynde lag varmer bedst, fordi luften mellem dem isolerer. Samtidig er det let at tage et lag af, hvis man begynder at svede. Husk også at beskytte hals og håndled fornuftigt.
Husk det gule sygesikringsbevis, også når du er ude på løjperne
Skulle uheldet være ude, er der hjælp at hente i sygesikringskortet. Den offentlige sygesikring dækker sygdomsudgifter og en eventuel hjemtransport i Europa i indtil én måned.
Gode råd
|
||