Klik -
her - eller under teksten for 
at komme videre.
Sebastian Jakobsen
        
 
 
        
        
Sebastian, 20 år. Skiklub: Freelounge. Skiudstyr: Fischer. 
Blev nr. 3 sidste år som helt ukendt rookie
Teksten herunder er "lånt" fra denne adresse:http://www.skisport.dk/artikler/interviews-med-freeridere-foer-freeride-dm-3/
 
Du virker egentlig som en ret anstændig skiløber men 
du har aldrig været på sæson. Hvordan er du blevet så god?
Jeg hører nok til kategorien, som er født med ski på og har været meget af sted 
i en tidlig alder. Derudover har jeg været med på 2 DDS (Den Danske Skiskole) 
kurser og er godt i gang med at blive instruktør. Jeg napper nok en sæson næste 
år - jeg afslutter gymnasiet her til sommer. 
Glæder du dig til Freeride DM i påsken, og hvad betyder den uge for dig?
Selvfølgelig glæder jeg mig! Det er et arrangement, som jeg gerne vil gøre til 
en årlig tradition for mit eget vedkommende, fordi det er her alle vennerne 
mødes efter en lang sæson, hvor folk har rejst rundt i hele verden. 
Hvad forventer du af dig selv til Freeride DM i påsken?
Puh, jamen hvad forventer jeg... Jeg håber på at kunne forsvare min plads på 
podiet, men jeg må også erkende, at kampen er hård, og at jeg ikke er blandt de 
personer med flest erfaringer, endnu. Så jeg kommer med målet om at klare mig 
godt og slå mit navn fast og dermed vise, at sidste år ikke var rent 
begynderheld. 

Hvor klar er du til årets Freeride DM? Hvor mange skidage vil du have i 
benene i denne sæson, når vi rammer påsken?
Jeg har helt præcist haft 24 dage på ski i denne sæson indtil videre, deriblandt 
en uge med kursus og plovsving, og en social tur med gymnasiet. Så det er ikke 
fordi, det er så voldsomt i forhold til de andre deltagere! Det er en svær sport 
at praktisere, når man samtidig gerne vil have sig et nogenlunde grundlag for at 
få en god uddannelse. Jeg må jo nok erkende, at jeg aldrig kommer til at leve af 
at stå på ski på fuldtid, selvom det kunne være fedt! 
Hvad er din bedste oplevelse fra Freeride DM?
Det var helt klart sidste år, da jeg kom som totalt rookie og var nervøs for, 
hvordan man pludselig skulle forholde sig til konkurrence og alt det. Men de 
gamle rotter i gamet, som jeg har set op til, set film med og læst artikler om, 
var super flinke til at hjælpe mig igennem med taktik og linjevalg. Vildt 
positivt, at folk er der som venner, og at der ikke bliver lagt så meget i at 
vinde og holde kortene tæt på kroppen! 
Hvor har du været på ski i den her sæson?
Jeg var med DDS i uge 42, hvor turen gik til Hintertux, Østrig. Så var jeg en 
uge i Bad Gastein, Østrig i julen, hvor sneen var super til at udnytte off 
pisten. Og senest var jeg af sted med gymnasiet til Nassfeld, Østrig i uge 7. 
Her faldt der urimeligt meget sne. Noget nær det dybeste, jeg nogensinde har 
kørt, og jeg ville ønske at snorklen havde været med på pakkelisten hjemmefra.
Nu er du jo en ung flot fyr - bliver derfor nødt til at høre... er der 
damer i at droppe store klipper?
Pas. Det er der sikkert, men jeg tror ikke, at det giver mange point hos hverken 
den spændte kæreste eller den nervøse mor, at droppe alt for stort. Men det 
giver nok lidt hos dommerne, så må vi se hvad der vægter højst :)