|
Med morgentoget forlod vi feriebyen
Celle Ligure. Efter en
lille times togkørsel nåede vi frem til Italiens største havneby, Genova. At søfarten altid har betydet meget for Genova fremgår også af de blomsterbede, som byens gartnere var i fuld gang med at gøre sommerklare. |
På en længere spadseretur rundt i
byen blev vi gang på gang overrasket over den rigdom, der tydeligt havde sat
sig aftryk i flot arkitektur. Vi mødte rigtig mange skolebørn, der tydeligvis var kommet til storbyen for at få en indholdsrig udflugtsdag. |
|
|
>
I baggrunden et fyrtårn som måske
stadig har sin funktion i forhold til havnebyens trafik.
På mellemhånd ses nogle af de flotte rigmandsbåde, der var på besøg i byen. I forgrunden en tom tørdok, der ligger ubenyttet hen, fordi italienske skibsværfter også har tabt i konkurrencen med nogle fjernøstlige værfter, der kan bygge til billigere priser. |
Vi fortrød ikke, at vi havde taget toget væk fra feriebyen Celle Ligure for i stedet at gennemtrave en italiensk storby. |
|