Klik -  her eller under teksten for at komme videre!
   Kilde:  

Lederen af den Nationale Liga for Demokrati, Daw Aung San Suu Kyi, blev sat i husarrest i Rangoon i 1989. Her opholdt hun sig, da hun i 1991 fik tildelt Nobels fredspris for sin ikke-voldelige kamp for demokrati og menneskerettigheder.

Efter massivt pres fra det internationale samfund besluttede generalerne i Rangoon at løslade Aung San Suu Kyi efter 6 års husarrest i sommeren 1995. Men løsladelsen var dog snarere en hensigtserklæring, idet den aldrig er trådt helt i kraft.Den politiske situation er uændret, og der er fortsat rapporter fra FN og menneskerettighedsorganisationer om fængsling eller likvidering af politiske modstandere, tvangsarbejde og nedbrænding af landsbyer. Aung San Suu Kyis løsladelse var derfor ikke et tegn på militærregimets vilje til dialog og politisk opbløden, men i stedet et bevis på, at det var blevet for dyrt for regimets image at holde hende indespærret. 

Militærregimet nægter fortsat at indlede en dialog med Aung San Suu Kyi og de andre oppositionsledere om en overgang til demokrati i Burma. Tværtimod har regimet i foråret 1996 forbudt Aung San Suu Kyi at holde de ugentlige folkemøder ude foran sit hus. Folk, der trodser forbudet, risikerer op til flere års fængsel. Alligevel samler Aung San Suu Kyi op til 10.000 foran sit hus hver weekend.

Ny protester mod Burmas militærjunta
En lang række vestlige lande protesterede den 3. juni 2003 mod, at Burmas militærstyre arresterede demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyi i fredag den 29. maj 2003. Det er over et år siden, at militærjuntaen erklærede, at den ville gå i dialog med oppositionen, men det er ikke sket. Militærjuntaen fængslede i weekenden hele ledelsen af Suu Kyis parti og lukkede universiteter på ubestemt tid. Bl.a. USA, Storbritannien, Australien, Japan og Frankrig har protesteret, og udenrigsminister Per Stig Møller foreslår at EU skærper sanktionerne.

Den seneste udvikling kan følges her via Democratic Voice of Burma