I USA - 11. maj 2006

The Strip anses for at være hovedgaden i Las Vegas. Skønt byen ligger i et ørkenområde formår man med et stort vandforbrug at holde liv i mange beplantninger. Det bemærkede vi, da vi kørte ud af byen på en heldagsudflugt til Death Valley.


Klik på billedet, og se det bedre.

Vi kørte vestpå mod USA's største nationalpark, Death Valley. Det er nemt at forestille sig de mange nybyggere, der mistede livet på vej vestpå i denne smeltedigel med det ugæstfrie landskab. Det var et medlem af en guldgraverskare, der efter lang tids strabadser og udmattelse udbrød: "Goodbye, Death Valley!"Klik på billedet, og se det bedre.

Endemålet for dagens udflugt var Badwater Basin, et stort område, der helt er dækket af salt. Det regner forsvindende lidt i ørkenen, men når der engang imellem indtræffer springflod, føres mineraler og salte ned fra bjergene. Ved fordampning i op til 55 grader Celcius efterlades saltene, hvor der førhen var en sø.
Klik på billedet, og se det bedre.
Om aftenen startede vi med at besøge Downtown, Las Vegas. I konkurrence med de nye flotte bygninger og tiltag i den nye ende af the Strip, har man i den gamle bydel overdækket nogle gader med en kunstig himmel. Vi oplevede på denne himmel et meget USA-forherligende show, hvor både lyd og billede i høj grad var afstemt.Klik på billedet, og se det bedre.