Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Ang. oltidsbyen Palmyra
Vil du se en lille introduktionsvideo om Palmyra, så klik her.
Vil du læse mere om Palmyra, så klik her.

Som en af de strategisk vigtigste oaser på handelsruterne mellem Kina, Irak og Mellemøsten, oplevede Palmyra sin storhedstid omkring 200 år før Kristus. Ikke mindst udnævnelsen til en romersk koloni hjalp til med at sætte gang i konstruktionen af imponerende arkader, gader, statuer og templer. Vi skal besøge nogle af de væsentligste ruinkomplekser og høre mere om den legendariske dronning Zenobia, der overtog styringen af riget efter hendes mand under mystiske omstændigheder blev myrdet. Zenobia var særdeles velbegavet og forstod sig på det politiske spil, der foregik i kulissen takket være sine lingvistiske evner og hendes forførende skønhed. Optændt af hendes succes og ambitioner besluttede hun sig for at erobre alle Roms territorier. Det lykkedes at erobre Syrien, Egypten samt overtage styringen af de vigtigste asiatiske områder, hvorved hun kom til at kontrollere søvejene til og fra Sydøstasien. Hun ændrede titel til Augustus og fik mønter præget med hendes billede, inden det lykkedes kejser Aurelian at stable en hær på benene, der var stærk nok til at erobre det tabte land tilbage og belejre Palmyra, indtil Zenobia overgav sig. I kæder af guld blev hun fragtet til Rom, hvor det lykkedes hende at forgive sig selv, inden hun kunne modtage sin straf.
Palmyra var en storby mellem 1-3 århundrede e. Kr. Palmyra ligger ca. halvvejs mellem Middelhavet og Eufrat på grænsen mellem Parterriget og Romerriget. Byen blev et knudepunkt for handlem mellem orienten og Romerriget. Fra Indien kom kostbare træsorter som sandel og ibenholt, halvædelsten fx lapis og turkis, salve, krydderier, farvestoffer og den fine indiske bomuld. Fra Kina kom silke og pelse og fra Arabien røgelse og myrrha. Den anden vej gik forskellige kunstindustrielle varer især glas var efterspurgt. En stor del af varerne blev betalt med ædelmetal. Handel var byens grundlag og efterhånden som Romerrigets velstand steg i de første århundreder voksede efterspørgslen efter Østens luksusvarer. Købmænd i Palmyra var klar til at forsyne kunderne og byen blev kollosal rig, som det ses af de mange pragtbygninger.
Omkring 200 e.Kr. anlagdes en 1,2 km lang, øst-vest-gående processionsgade (som ses på billedet nedenfor) og sydover to sidegader; kun søjlerne er tilbage. Processionsgaden har to knæk, det ene formidles af et kvadratisk portanlæg, det andet af Trebueporten. Nord og syd for processionsgaden findes boligkvartere. Monumentalisering i romersk stil begyndte 1. årh. e.Kr. Bortset fra templet for Baal-Shamin var det udelukkende verdslige anlæg. Agora, den store plads i midten af byen blev omgivet med en mur, der blev indrettet bade opførtet et teater af romersk type og en lille bygning med hesteskoformet bænkerad, eventuelt senatet.
 212 blev byen romersk koloni, og tiden var gunstig indtil 226, da sasaniderne tog magten i Golfområdet og blokerede Palmyras handelsveje. I 256 gjorde romerne palmyreneren Odainat til guvernør over det sydlige Syrien. Han blev myrdet i 267, måske af sin hustru, Zenobia. Som værge for sønnen overtog hun magten og erobrede Egypten fra romerne, hvorefter Palmyra igen fik kontrol med Orienthandelen. Efter et slag ved Emesa overgav palmyrenerne sig i 272 til kejser Aurelian, som efterlod 600 soldater i byen, men de blev dræbt, og palmyrenerne udråbte en konge. Efter denne provokation vendte Aurelian tilbage i 273, men byen var forladt. De romerske soldater plyndrede byen. Romerne befæstede oasen og anlagde en militærlejr.
Små kirker og indretningen af Beltemplet til kirke viser, at beboerne nu var kristne. Efter 634 blev Beltemplet moské