Historien starter i 1960’erne. Øen Madeira ville åbne sig mod verden. Turister skulle kunne flyve direkte ind til hovedbyen Funchal. Problemet? Der var næsten ingen flad jord. Ingeniørerne fandt en smal stribe land mellem havet og bjergene og byggede en landingsbane på bare 1600 meter. Det lyder måske rimeligt… men ikke når:·         kraftige sidevinde vælter ned fra bjergene,      havet ligger direkte for enden af banen og   piloter først ser landingsbanen i sidste øjeblik, Piloter begyndte hurtigt at kalde landingen “en test af nerver”. Den tragiske dag i 1977. Den 19. november 1977 blev dramaet dødsens alvor.
Da flyet med 164 mennesker ombord nærmede sig øen, var vejret allerede dårligt. Kraftig regn og lav sigtbarhed gjorde den i forvejen svære landing endnu mere risikabel.
Første forsøg mislykkedes. Piloten forsøgte først at lande – men måtte afbryde i sidste øjeblik.Flyet fløj en omgang over havet for at prøve igen. Det andet forsøg blev endnu mere kritisk. Regnen gjorde landingsbanen glat, og udsynet var meget begrænset. Det andet forsøg blev endnu mere kritisk. Regnen gjorde landingsbanen glat, og udsynet var meget begrænset. Flyet ramte landingsbanen, men for langt henne på den korte bane. Dengang var banen kun omkring 1600 meter, meget kort for et jetfly. Piloten forsøgte at bremse hårdt, men: Banen var våd, flyet havde for høj fart, og der var for lidt plads tilbage. Flyet fortsatte mod enden af banen… og skred ud over kanten.
Først i 2000, da man byggede den berømte landingsbane på enorme betonsøjler ude over havet, blev sikkerheden markant forbedret. Men selv i dag siger mange piloter: “Når du kan lande på Madeira, kan du lande næsten overalt.”

Det blev et chok for Portugal – og et vendepunkt for lufthavnen. Den vilde løsning: byg banen ud over havet. Man stod med et dilemma: Man kunne ikke flytte lufthavnen… men banen var for kort. Så ingeniørerne gjorde noget næsten absurd. De byggede en ny del af landingsbanen ud over havet. Ikke med jord. Men på 180 enorme betonsøjler, nogle over 70 meter høje. Resultatet blev en landingsbane, der nærmest svæver over Atlanterhavet. Projektet stod færdigt i 2000 og forlængede banen til 2781 meter.

Piloter skal stadig bestå en særlig prøve. Selv i dag er lufthavnen ikke helt almindelig. Piloter skal gennem speciel træning og certificering, før de må lande der. De lærer blandt andet: Den karakteristiske S-formede indflyvning,  hvordan man håndterer pludselige sidevinde og  at sigte mod banen i sidste sekund. Derfor er en landing her stadig noget, mange flyentusiaster rejser langt for at opleve. En sidste ironisk detalje.
I 2017 skiftede lufthavnen navn til: Cristiano Ronaldo International Airport. Ja – opkaldt efter fodboldstjernen Cristiano Ronaldo, som er født på øen.

Vore dages piloter skal bestå Madeira-lufthavnens “mini-eksamen”. Det er ikke en officiel prøve med papir og blyant, men en streng certificering, som piloter skal bestå, før de må lande der. Den er faktisk ret sjælden i luftfart, og kun nogle af verdens mest udfordrende lufthavne kræver det.

Se video omkring en noget speciel landing på Madeira Lufthavn.

Se herunder, hvordan man op til året 2000 var ved at udvide landingsbanen til nu ialt 2781 meter: