Klik - her eller under teksten for at komme videre!
Hjerteflimmer
Hjerteflimmer eller atrieflimren er langt den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse.
Omtrent 3% af befolkningen har atrieflimren, og omtrent én ud af tre (33%) kan forvente
at få atrieflimren i løbet af livet. Atrieflimren kan både optræde periodisk eller kan være til stede konstant.
Ofte vil atrieflimren i starten være periodisk, men efterhånden komme hyppigere.
Se videoen, som der linkes til herunder.

Symptomer og forskellige typer atrieflimren (hjerteflimmer)

Hvordan skal man forholde sig, hvis et hjertecardiogram viser tegn på hjerteflimmer?

Hvis et EKG (hjertekardiogram) viser tegn på atrieflimren, bør det tages alvorligt, men det er ikke nødvendigvis en akut farlig situation. Atrieflimren er en almindelig hjerterytmeforstyrrelse, og mange har kun få eller ingen symptomer.

Det vigtigste er:

• Få fundet bekræftet af en læge. Et EKG kan stille diagnosen, og ved et nyopdaget tilfælde anbefales typisk yderligere udredning, bl.a. blodprøver og ofte ultralyd af hjertet (ekkokardiografi).
• Lægen skal vurdere risikoen for blodprop i hjernen. Atrieflimren øger risikoen for blodprop, og nogle skal derfor have blodfortyndende medicin. Det afhænger bl.a. af alder og andre sygdomme som forhøjet blodtryk, diabetes, hjertesvigt eller tidligere blodprop.
• Pulsen skal vurderes. Hvis den er meget hurtig, kan man have behov for medicin, der sænker pulsen, og i nogle tilfælde forsøger man at få normal hjerterytme tilbage med medicin eller elektrisk stødbehandling.
• Hvis det er første gang, det er konstateret, bør man kontakte egen læge/hjertelæge for at få lagt en plan – også selvom man føler sig forholdsvis normal.

Hvornår er det akut?
Søg akut hjælp/112 ved fx kraftige eller vedvarende brystsmerter, udtalt åndenød, besvimelse, alvorlig svimmelhed eller hvis man pludselig får tegn på slagtilfælde (fx skæv mund, talebesvær eller lammelse).

Hvordan virker blodfortyndende medicin?

Blodfortyndende medicin gør ikke blodet mere tyndt. Den mindsker blodets evne til at danne blodpropper.
Hvis man har atrieflimren (hjerteflimmer), kan blodet lettere stå stille i især hjertets venstre forkammer. Det kan give en blodprop, som i værste fald føres til hjernen og giver et slagtilfælde.

De almindelige blodfortyndende midler ved atrieflimren er fx apixaban, rivaroxaban, dabigatran og edoxaban.
De kaldes DOAK/NOAK. De virker ved at blokere bestemte proteiner i blodets størkningssystem, så der dannes færre blodpropper.

Det betyder også, at man lettere kan bløde, fx få blå mærker eller næseblod, og mere alvorlige blødninger kan forekomme.
Derfor skal dosis og valg af præparat tilpasses den enkelte.

Det er vigtigt at skelne mellem:

• Blodfortyndende medicin (antikoagulantia) → forebygger primært blodpropper ved atrieflimren.
• Hæmmer blodplader, fx aspirin → virker på en anden måde og bruges til andre former for blodproprisiko.

Hvis du spørger, fordi et EKG netop har vist hjerteflimmer, kan jeg også forklare hvornår man typisk får blodfortyndende medicin, og hvordan lægen vurderer, om man har brug for det.
 

Ved atrieflimren (hjerteflimmer) handler beslutningen om blodfortyndende medicin især om at afveje risikoen for blodprop mod risikoen for blødning.

Hvordan vurderer lægen det?

Lægen bruger typisk en risikoscore, ofte CHA₂DS₂-VASc, hvor man ser på blandt andet:

• Alder – risikoen stiger især med alderen.
• Tidligere blodprop eller TIA/slagtilfælde.
• Forhøjet blodtryk.
• Diabetes.
• Hjertesvigt eller nedsat hjertefunktion.
• Karsygdom, fx tidligere hjerteinfarkt eller anden åreforkalkningssygdom.
• Køn indgår også i den samlede vurdering.

Jo højere samlet risiko, desto større fordel er der normalt ved blodfortyndende behandling.

Hvornår får man det typisk?

Ved lav risiko kan man ofte undlade blodfortyndende medicin.

Ved moderat risiko afhænger beslutningen af den konkrete situation, og lægen vil typisk drøfte fordele og ulemper med patienten.

Ved højere risiko vil man som regel anbefale blodfortyndende behandling, medmindre der er en særlig grund til, at det ikke er sikkert.

Lægen vurderer samtidig blødningsrisikoen – fx tidligere alvorlig blødning, nyreproblemer, andre lægemidler og risiko for fald. En høj blødningsrisiko betyder dog ikke nødvendigvis, at man skal undvære behandling; nogle gange kan risikofaktorerne i stedet behandles eller medicinen tilpasses.

Vigtigt: Det er ikke selve det, at man mærker hjerteflimmer, der afgør behovet for blodfortyndende. Det er først og fremmest den samlede risiko for blodprop.

Hvis du fortæller mig alder, køn og om der er forhøjet blodtryk, diabetes, hjertesvigt, tidligere blodprop/TIA eller hjerte-kar-sygdom, kan jeg vise dig, hvordan lægen typisk ville beregne risikoscoren — uden at det erstatter lægens vurdering.

Som 88-årig mand med forhøjet blodtryk vil man ved bekræftet atrieflimren normalt have en betydelig risiko for blodprop, og blodfortyndende behandling vil derfor ofte være relevant, medmindre der er forhold, som gør behandlingen uegnet.

Din alder alene giver en høj risiko, og forhøjet blodtryk øger den yderligere.
Lægen vil dog også se på bl.a. tidligere blodprop/TIA, hjertesvigt, diabetes, anden hjerte-kar-sygdom, nyrefunktion og eventuel tidligere blødning.

Det er derfor en god idé at få afklaret dette med lægen, især hvis hjerteflimren er et nyt fund på EKG.