Jeg kunne ikke finde den fulde officielle tekst (lyrics) til “Ahora que ya he muerto”  "Nu hvor jeg er død" af Pericles Velastegui, så jeg kan ikke lave en komplet ord-for-ord-oversættelse. Men jeg fandt et refleksionsstykke med samme / lignende titel og indhold, som tydeligt refererer til temaet: at dø, hvordan ens familie reagerer, og hvordan livet fortsætter uden én — fx med arbejde, institutioner etc. pagina3.pe

Ud fra det refleksionsstykke og de temaer, der præsenteres, kan jeg lave en oversættelse af nogle centrale afsnit, og derefter en moralsk analyse.Oversættelse af udvalgte centrale dele

Her er en oversættelse af nogle nøgleudsagn fra teksten/refleksionen:

“Åh! Hvad sker der? Jeg forstår det ikke, jeg følte bare svimmelhed og en stærk smerte i hovedet; nu er jeg så forvirret. Hvad sker der? Hvorfor løber min ægtefælle og græder? Åh nej, mine forældre, børn og søskende græder også! Mine naboer træder ind i huset, hele min familie græder, jeg ved ikke hvorfor. Nu ser jeg, nu forstår jeg, de har mig i kisten, ligkisten! Det kan ikke være, jeg er mig selv, min krop er i kisten. De siger, at jeg allerede er død; men nej, jeg er her, jeg ser alle, de ser mig ikke, jeg vil kramme dem, jeg kan ikke, jeg går forbi dem, jeg taler til dem, de hører mig ikke.

Jeg er rolig, nu forstår jeg, jeg er allerede død! Det er den første vake (første sørgemøde). Der er mange mennesker: familiemedlemmer, naboer og nogle venner. Nogle spiller kort, drikker lidt, andre ryger coca … De bliver et stykke tid, så går de gradvist. Det er den anden vake, jeg ser næsten de samme personer som i går. Åh, hvor ærgerligt, jeg ser ingen fra mit arbejde! De siger, at de blev advaret; men, som alle ved, har de ikke tid, de er bekymrede for at nå de mål, som deres chefer har sat. Jeg forstår dem!

Nu bringes jeg til kirkegården. Jeg ser flere mennesker, mange velkendte: familie, naboer, venner, studiekammerater, og andre; men fra min arbejdsplads ingen! Åh, de har ikke tid! De er bekymrede for at opfylde målene, som chefen har angivet. Jeg forstår dem.

Der må være gravfærd, jeg er allerede begravet! Jeg ser min familie med stor smerte, især mine forældre, søskende, børn og ægtefælle; alle græder. Jeg føler ikke længere bekymring, angst, frygt, smerte eller sorg. For … jeg er allerede død. Min familie vendte hjem uden mig; de efterlader et stort tomrum.

Der går nogle dage, hurtig nogen overtager min stilling på arbejdet, alt vender tilbage til som før: de løber rundt, tager opkald, sender meddelelser, sender dokumenter pr. mail, WhatsApp etc., laver betalinger, rapporter, kontor-papirer … kort sagt, det er som om, jeg aldrig havde været væk.

Men i min familie fortsætter tomrummet, sorgen består, min mor er stadig ked af det, min ægtefælle/partner græder, forstår ikke helt at fortsætte uden mig, mit lille barn spørger: “Hvor er mor/far?”, min ældste datter har netop forstået smertefuldt hvad døden er, hun græder stadig, vil ikke lave skolearbejde etc. Min hund sidder ved døren og vender tilbage til det sted hvor jeg plejede at være; der er ventet. …

De sagde at lægen sagde: at jeg døde af stress, at en blodåre i min hjerne bristede pga. for højt pres ved at opfylde mål og deadlines osv., som var sat af chefer. Det blev betragtet som effektivitet, for at få anerkendelsesbonus, for at vise at arbejdet blev gjort, alt for at opfylde krav. …” pagina3.pe

Moral / analyse

Ud fra ovenstående kan vi udlede en række moralske pointer og temaer, som teksten formidler:

1. Arbejdspres og krav kan være livsfarlige
   Teksten peger på, at den afdøde person døde ikke kun af “naturlige årsager”, men som følge af pres for at opfylde mål, deadlines, arbejdspres og stress. Det er en kritik af systemer og kulturer, hvor menneskers værdi sættes lig med produktivitet.

2. Prioritering af relationer frem for arbejde
   Selvom arbejdet fortsætter som før efter døden, er den emotionelle og menneskelige tomhed noget, der ikke kan erstattes. Familien mærker savnet utrolig meget. Der er en kontrast: jobbet fylder, livet fortsætter professionelt, men indeni er der en stor smerte og tomhed, som ikke kan måles i resultater.

3. Vigtigheden af at være til stede i livet
   Budskabet kunne være, at man ikke bør vente med at vise kærlighed, tilgive, være nær, være der for sin familie og sine venner – for man ved aldrig, hvornår det er for sent.

4. En kommentar til, hvad vi husker og hvad der varer
   Institutioner og arbejdspladser glemmer ofte hurtigt – selv mennesker med ansvar og engagement kan blive “erstattet” uden at efterlade varig erindring i den professionelle sfære. Men familien, relationerne – disse har betydning, og sorgen, tomheden og savnet bliver ved.

5. At døden sætter ting i perspektiv
   Når man forestiller sig sit eget dødsscenarie, bliver tydeligt hvad der virkelig betyder noget for en: ikke resultaterne, anerkendelsen, arbejdet – men menneskene omkring én, følelserne, relationerne, kærligheden og hvad man efterlader.

Hvis du vil, kan jeg lave en fuld oversættelse, hvis teksten er tilgængelig, eller hjælpe med at lave en mere detaljeret analyse med fokus på hvordan sproget bruges (metaforer, kontraster osv.). Ønsker du det?

Det ønskede jeg ikke, men nu vil jeg hellere vise, hvordan jeg mødte Holger.