Hvorfor

Der er typisk mange gæs i Haderslev Dampark, fordi området giver dem næsten ideelle forhold:

Masser af vand i Haderslev Dam, som giver sikkerhed mod rovdyr og gode rastepladser.
Store græsarealer, hvor gæs kan græsse næsten hele dagen.
Mange mennesker, som ofte fodrer ænder og gæs – selv om det ikke altid er godt for fuglene. Det gør området ekstra attraktivt.
Relativt få forstyrrelser sammenlignet med landbrugsområder, hvor gæs oftere jages væk.
Byparker fungerer som sikre opholdssteder, især for grågæs og canadagæs, som i de senere år er blevet meget almindelige i danske bynære søer og parker.

Damparken er desuden kendt for sit rige fugleliv omkring søen og de grønne områder.

Hvis du synes, der virker til at være ekstra mange lige nu, kan det også hænge sammen med årstiden. I forsommeren samler mange gæs sig med deres unger ved søer og parker, hvor der er fred og let adgang til føde. Senere på året kan større flokke samles under fældningen, hvor de i en periode ikke kan flyve.

Det er faktisk et så kendt fænomen med mange gæs i Damparken, at der for nogle år siden var debat om at skræmme dem væk på grund af mængden af gåseekskrementer i området.

Hvorfor er der så mange gragæs i Damparken i Haderslev ?
Grok:	ChatGPT:
Der er rigtig mange grågæs i Damparken i Haderslev, og det er et tilbagevendende problem, som har været debatteret i flere år (især 2021–2023). Hvorfor netop dér? Grågæssene har ideelle betingelser i Damparken: Kort, frisk græs — Gæs elsker kortgræssede plæner, hvor de nemt kan græsse. Vand i nærheden — Parken har damme og ligger centralt i byen, hvilket giver trygge hvile- og ynglepladser. Ingen naturlige rovdyr — I en bypark er der stort set ingen ræve eller andre rovdyr, der holder bestanden nede. Fodring af folk — Mange mennesker fodrer gæssene (og ænder), selvom der har været skilte med "fodring forbudt". Det tiltrækker og holder dem i området. Det er typisk grågæs, som er en stor, aggressiv art, der yngler her og bliver hængende året rundt eller i lange perioder. Konsekvenser: Det fører til masser af gåselort på græs, stier og veje, aggressive gæs der jagter folk (især med barnevogne), og nogle gange gæs, der går ud på den trafikerede vej ved parken og skaber farlige situationer. Hvad har kommunen gjort? Skræmme-metoder (drager, elektronisk "fissemand"/lydskræmmer, kunstig ugle). Forsøg med jægere og hunde til at jage dem væk. Diskussion om regulering af bestanden (skyde nogle), men det er lovligt kompliceret. Problemet er ikke unikt for Haderslev – det ses i mange danske byparker med græs og vand, men Damparken er særligt populær blandt gæssene.	Der er typisk mange gæs i Haderslev Dampark, fordi området giver dem næsten ideelle forhold: Masser af vand i Haderslev Dam, som giver sikkerhed mod rovdyr og gode rastepladser. Store græsarealer, hvor gæs kan græsse næsten hele dagen. Mange mennesker, som ofte fodrer ænder og gæs – selv om det ikke altid er godt for fuglene. Det gør området ekstra attraktivt. Relativt få forstyrrelser sammenlignet med landbrugsområder, hvor gæs oftere jages væk. Byparker fungerer som sikre opholdssteder, især for grågæs og canadagæs, som i de senere år er blevet meget almindelige i danske bynære søer og parker. Damparken er desuden kendt for sit rige fugleliv omkring søen og de grønne områder. Hvis du synes, der virker til at være ekstra mange lige nu, kan det også hænge sammen med årstiden. I forsommeren samler mange gæs sig med deres unger ved søer og parker, hvor der er fred og let adgang til føde. Senere på året kan større flokke samles under fældningen, hvor de i en periode ikke kan flyve. Det er faktisk et så kendt fænomen med mange gæs i Damparken, at der for nogle år siden var debat om at skræmme dem væk på grund af mængden af gåseekskrementer i området.
I sønderjysk (og dele af Jylland) er en fissemand en traditionel fugleskræmsel eller en høsthåne-dukke. Det var en figur lavet af et kornneg, som blev klædt på og stillet op på marken hos den bonde, der var sidst med at høste. Det var både en joke/drilleri og en måde at motivere på. Ordet har intet med prutter at gøre – det er ren dialekt En elektronisk fissemand er altså en elektronisk fugleskræmmer. Det er typisk en maskine, der: Ud sender høje lyde, knald, skrig eller rovdyr-lyde Nogle gange har blinkende lys eller bevægelige dele Bruges til at skræmme fugle væk fra marker, frugtplantager, parker eller damme Et konkret eksempel fra virkeligheden er fra en Dampark, hvor man erstattede levende "skidende gæs" med en elektronisk fissemand for at holde andre fugle væk. Overskriften "De skidende gæs er væk: Elektronisk fisseman skræmmer fuglene ud af Damparken" blev nærmest legendarisk i Danmark. Haderslev Kommune (kommunens drift/parksafdeling) bekostede og opsatte gåseskræmmerne i Damparken. Det fremgår tydeligt af lokale artikler fra Jydske Vestkysten (jv.dk) i 2022, hvor kommunen selv har stået for initiativet: En elektronisk fugleskræmmer (kaldet "æ fisseman" lokalt) med rovfuglelyde, advarselsskrig fra gæs og andre fugle blev sat op i træer og ved broer. Der blev også opsat fugledragere og en kunstig ugle. Driftsplanlægger Rune Forum fra Haderslev Kommune er direkte citeret om opsætningen, effekten og vedligeholdelsen (f.eks. reservedele og fjernelse ved hærværk).	Gåseskræmmerne har været i brug periodisk siden 2021-2022, med justeringer pga. hærværk og tekniske problemer.