Ja, det er korrekt, at nogle norske jordemødre i 1930'erne og frem til 1950'erne havde gravide, ugifte unge piger boende hos sig for at hjælpe dem med at føde og derefter bortadoptere deres nyfødte børn. Denne praksis var især udbredt blandt private jordemødre, der specialiserede sig i at hjælpe unge kvinder, der var blevet gravide uden for ægteskab, og som ofte stod over for social stigmatisering og pres fra deres familier.

En af de mest kendte jordemødre i denne sammenhæng var Magnhild Lunder i Mysen, som var aktiv fra 1932 til 1957. Hun tilbød gravide piger et ophold, hvor de kunne føde i anonymitet og derefter bortadoptere barnet. Denne praksis blev også udført af andre jordemødre i områder som Skien, Porsgrunn, Trøndelag og Østlandet. Adopterte

Disse jordemødre annoncerede ofte deres tjenester i magasiner som Alle Kvinners Blad, hvor de tilbød hjælp mod betaling eller arbejde. Mødrene, der ofte var unge piger fra arbejderklassen, blev ikke opmuntret til at beholde barnet, og adoptionsaftaler blev ofte underskrevet meget hurtigt efter fødslen. Adopterte

Praksissen med at have gravide piger boende og derefter bortadoptere børnene var en del af en bredere social og moralhistorisk kontekst, hvor ugifte mødre blev betragtet som "ureelle" og ofte blev behandlet anderledes end gifte kvinder. Dette resulterede i en systematisk og ofte uretfærdig behandling af de involverede kvinder og børn. forskning.no

Samlet set var det en praksis, der kombinerede social kontrol, moralnormer og en udnyttelse af unge kvinders sårbarhed, og den efterlod mange mennesker med uafklarede og ofte smertefulde historier.

Noget lignende fandt også sted i Danmark.