Klik - her eller under teksten for at komme videre!
Velfærd og iværksætteri.

og
Den 11. september 2026 kom der en meget væsentlig opdatering: Projektet Værkstedsteknologiens Hus er blevet sat på pause,
fordi en ekstern rådgiver har vurderet, at renoveringen bliver omkring 23 mio. kr. dyrere end forudsat.
Aarhus Byråd skal nu tage stilling til, om projektet skal gennemføres, beskæres eller helt droppes.
 

Velfærdsteknologiens Hus er et kommunalt fag- og udviklingsmiljø, hvor man bl.a. skal afprøve hjælpemidler og velfærdsteknologi, uddanne medarbejdere og gøre det lettere for borgere at få de rigtige hjælpemidler. Der kommer også ca. 100 borgere med udviklingshandicap, som skal have lærings- og beskæftigelsesaktiviteter i huset.

Ecopark er derimod en erhvervspark. Her lejer virksomheder kontorer, lager, værksteder og testområder og bruger fællesskabet til at udvikle deres forretning. Der er især fokus på cleantech, smart systems og bæredygtigt byggeri.

Velfærdsteknologiens Hus = et sted hvor Aarhus Kommune og samarbejdspartnere udvikler, afprøver og implementerer løsninger til borgere og medarbejdere.
Der kan dog være overlap, fordi Velfærdsteknologiens Hus også skal samarbejde med erhvervsliv, uddannelses- og forskningsinstitutioner. Aarhus Kommune har faktisk en ambition om, at huset på sigt kan fungere som et nationalt center for velfærdsteknologi.

Hvis man tænker på om Velfærdsteknologiens Hus kunne fungere efter samme princip som Ecopark, så er der faktisk nogle interessante ligheder, men også en vigtig forskel.

Den vigtigste lighed

Man kan beskrive dem begge som et fysisk innovations- og samarbejdsmiljø, hvor forskellige funktioner samles under ét tag.
Ecopark samler virksomheder, iværksættere, udvikling, test, værksteder, lager og kontorer. Pointen er, at virksomhederne kan mødes og udvikle løsninger i et fælles miljø.

Velfærdsteknologiens Hus samler på tilsvarende måde hjælpemiddelcenter, hjælpemiddelservice, testmiljø, undervisning, borgere, medarbejdere og velfærdsteknologisk udvikling.
Hvis man overfører Ecopark-modellen

Man kunne derfor tænke Velfærdsteknologiens Hus som en slags: "Ecopark for velfærdsteknologi"
Hvor Ecopark har: Virksomhed → udvikling → test → produktion → netværk → marked

kunne Velfærdsteknologiens Hus have: Borger → behov → teknologi → afprøvning → faglig vurdering → implementering → drift

Det er faktisk allerede meget tæt på den model, Aarhus Kommune beskriver. I det nye hus skal leverandører eksempelvis kunne præsentere løsninger, som medarbejdere kan afprøve i realistiske omgivelser, mens borgere kan teste hjælpemidler i prøvelejligheden.

Men der er én væsentlig forskel

Ecopark er primært bygget op omkring virksomhederne.

Velfærdsteknologiens Hus er primært bygget op omkring borgernes og kommunens behov.

Det betyder, at man kunne gå et skridt videre og gøre Velfærdsteknologiens Hus til et åbent innovationsmiljø, hvor virksomheder, startups, universiteter, studerende, borgere, terapeuter, plejepersonale og kommunen mødes.

Det ville give en model som:

Borgerens problem
↓
Fagpersonens behov
↓
Test i Velfærdsteknologiens Hus
↓
Virksomhed/startup udvikler løsning
↓
Borger afprøver løsningen
↓
Kommunen dokumenterer effekt og økonomi
↓
Løsningen implementeres

Det interessante er, at Velfærdsteknologiens Hus allerede har flere af byggestenene: et professionelt testmiljø, prøvelejlighed, hjælpemiddelfunktioner, undervisning og udvikling/implementering.

Så ja: Jeg synes bestemt, man kan se Velfærdsteknologiens Hus som en "Ecopark-model" — men specialiseret til velfærd, sundhed og handicap.

Hvis du overvejer dette i forbindelse med et projekt, en forretningsidé eller en politisk/kommunal diskussion, kan jeg også lave en konkret model for, hvordan Velfærdsteknologiens Hus kunne organiseres som "Ecopark for velfærdsteknologi", inklusive hvilke virksomheder og funktioner der kunne være med, og hvordan det kunne finansieres.

Hvis målet er at tænke Velfærdsteknologiens Hus som en slags “Ecopark for velfærdsteknologi”, ville jeg faktisk foreslå en lidt bredere model end den, der umiddelbart ligger i husets nuværende funktion.

Ecopark er interessant, fordi det ikke bare er et kontorfællesskab. Det kombinerer virksomheder + test + værksteder + lager + netværk + events + adgang til fælles faciliteter.

Mit forslag: “Velfærds-Ecopark”

Tænk huset som et økosystem, hvor fem grupper mødes:

1. Borgeren
→ kommer med et konkret behov eller problem

2. Kommunens fagpersoner
→ identificerer behovet og vurderer effekten

3. Virksomheder/startups
→ udvikler og leverer teknologien

4. Forskning og uddannelse
→ dokumenterer, tester og udvikler nye løsninger

5. Investorer/fonde
→ hjælper løsningerne fra prototype til reel implementering

Sådan kunne det fungere:

Funktion Velfærdsteknologiens Hus
Showroom Ny teknologi kan demonstreres
Testlejlighed Teknologi afprøves i realistiske omgivelser
Testlab Måling af funktion, brugervenlighed og effekt
Værksted Tilpasning og udvikling af hjælpemidler
Kontorer Plads til startups og samarbejdspartnere
Projektpladser Kommunale medarbejdere + virksomheder arbejder sammen
Living Lab Borgere og medarbejdere afprøver løsninger
Undervisning Kurser for medarbejdere og studerende
Innovationshub Hackathons, innovationsforløb og udviklingsprojekter
Netværk Virksomheder møder kommune, forskning og brugere

Det er netop kombinationen, der gør Ecopark interessant. Ecopark har omkring 12.000 m² og ca. 5.600 m² værksteds-/lagerfaciliteter og er bygget op omkring virksomheder, der kan udvikle, teste og producere i samme miljø.

Den store mulighed

Jeg synes især, der er én ting, Velfærdsteknologiens Hus kunne gøre anderledes:

Lad virksomhederne komme ind i huset – ikke kun som leverandører, men som en del af miljøet.

Eksempel:

En startup har udviklet en intelligent badestol.

I stedet for:

Virksomhed → sælger produkt → kommune køber

kunne modellen være:

Borger fortæller om problemet
↓
Terapeut/ergoterapeut beskriver behovet
↓
Startup udvikler prototype
↓
Prototype testes i huset
↓
Borger afprøver den
↓
Fagperson vurderer effekten
↓
Universitet dokumenterer resultatet
↓
Kommunen vurderer økonomien
↓
Produktet implementeres

Det er en langt stærkere innovationsmodel.

Og her er min vigtigste pointe

Ecopark er i høj grad et sted, hvor virksomheder kan vokse.

Velfærdsteknologiens Hus kunne blive et sted, hvor velfærdsløsninger vokser.

Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal kopiere Ecopark 1:1. Man skal kopiere mekanismen:

Fælles faciliteter + fællesskab + adgang til test + adgang til kompetencer + adgang til kunder/brugere + netværk.

Ecopark arbejder eksempelvis med events og innovationskonkurrencer, hvor studerende får mulighed for at teste idéer, pitche og få sparring.

Det kunne Velfærdsteknologiens Hus gøre med velfærdsteknologiske udfordringer.

Jeg ville derfor opdele huset i 4 “zoner”

A. BORGEREN
Prøvelejlighed, hjælpemidler, brugerafprøvning, rehabilitering.

B. INNOVATION
Startup-pladser, prototyper, udvikling, hackathons og design.

C. TEST & DOKUMENTATION
Living Lab, testfaciliteter, data, forskning og effektmåling.

D. MARKED & IMPLEMENTERING
Indkøb, business cases, skalering, kommuner og virksomheder.

Det ville gøre huset til mere end et kommunalt hjælpemiddelhus.

Det kunne blive et nationalt innovationscenter for velfærdsteknologi.

Og faktisk er der en meget spændende strategisk mulighed her: Aarhus kunne bruge Velfærdsteknologiens Hus til at tiltrække virksomheder, startups og forskningsprojekter til byen – på samme måde som Ecopark skaber et miljø omkring grønne virksomheder.

Hvis du vil, kan jeg også lave et konkret 1-sides konceptpapir med overskriften “Velfærdsteknologiens Hus – Aarhus' Ecopark for velfærdsteknologi”, som kan bruges til at præsentere idéen for fx kommune, politikere, ledelse eller samarbejdspartnere.

Hvis målet er at tænke Velfærdsteknologiens Hus som en slags “Ecopark for velfærdsteknologi”, ville jeg faktisk foreslå en lidt bredere model end den, der umiddelbart ligger i husets nuværende funktion.
Ecopark er interessant, fordi det ikke bare er et kontorfællesskab. Det kombinerer virksomheder + test + værksteder + lager + netværk + events + adgang til fælles faciliteter. 

Mit forslag: “Velfærds-Ecopark”

Tænk huset som et økosystem, hvor fem grupper mødes:
1. Borgeren
→ kommer med et konkret behov eller problem
2. Kommunens fagpersoner
→ identificerer behovet og vurderer effekten
3. Virksomheder/startups
→ udvikler og leverer teknologien
4. Forskning og uddannelse
→ dokumenterer, tester og udvikler nye løsninger
5. Investorer/fonde
→ hjælper løsningerne fra prototype til reel implementering

Sådan kunne det fungere

FunktionVelfærdsteknologiens Hus  
Showroom Ny teknologi kan demonstreres
Testlejlighed Teknologi afprøves i realistiske omgivelser
Testlab Måling af funktion, brugervenlighed og effekt
Værksted Tilpasning og udvikling af hjælpemidler
Kontorer Plads til startups og samarbejdspartnere
Projektpladser Kommunale medarbejdere + virksomheder arbejder sammen
Living Lab Borgere og medarbejdere afprøver løsninger
Undervisning Kurser for medarbejdere og studerende
Innovationshub Hackathons, innovationsforløb og udviklingsprojekter
Netværk Virksomheder møder kommune, forskning og brugere

Det er netop kombinationen, der gør Ecopark interessant. Ecopark har omkring 12.000 m² og ca. 5.600 m² værksteds-/lagerfaciliteter og er bygget op omkring virksomheder, der kan udvikle, teste og producere i samme miljø. 

Den store mulighed

Jeg synes især, der er én ting, Velfærdsteknologiens Hus kunne gøre anderledes:
Lad virksomhederne komme ind i huset – ikke kun som leverandører, men som en del af miljøet.
Eksempel:

En startup har udviklet en intelligent badestol.

I stedet for:
Virksomhed → sælger produkt → kommune køber
kunne modellen være:
Borger fortæller om problemet
↓
Terapeut/ergoterapeut beskriver behovet
↓
Startup udvikler prototype
↓
Prototype testes i huset
↓
Borger afprøver den
↓
Fagperson vurderer effekten
↓
Universitet dokumenterer resultatet
↓
Kommunen vurderer økonomien
↓
Produktet implementeres
Det er en langt stærkere innovationsmodel.

Og her er min vigtigste pointe

Ecopark er i høj grad et sted, hvor virksomheder kan vokse.
Velfærdsteknologiens Hus kunne blive et sted, hvor velfærdsløsninger vokser.
Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal kopiere Ecopark 1:1. Man skal kopiere mekanismen:

Fælles faciliteter + fællesskab + adgang til test + adgang til kompetencer + adgang til kunder/brugere + netværk.

Ecopark arbejder eksempelvis med events og innovationskonkurrencer, hvor studerende får mulighed for at teste idéer, pitche og få sparring. 
Det kunne Velfærdsteknologiens Hus gøre med velfærdsteknologiske udfordringer.

Jeg ville derfor opdele huset i 4 “zoner”

A. BORGEREN
Prøvelejlighed, hjælpemidler, brugerafprøvning, rehabilitering.
B. INNOVATION
Startup-pladser, prototyper, udvikling, hackathons og design.
C. TEST & DOKUMENTATION
Living Lab, testfaciliteter, data, forskning og effektmåling.
D. MARKED & IMPLEMENTERING
Indkøb, business cases, skalering, kommuner og virksomheder.
Det ville gøre huset til mere end et kommunalt hjælpemiddelhus.
Det kunne blive et nationalt innovationscenter for velfærdsteknologi.
Og faktisk er der en meget spændende strategisk mulighed her: Aarhus kunne bruge Velfærdsteknologiens Hus til at tiltrække virksomheder, startups og forskningsprojekter til byen – på samme måde som Ecopark skaber et miljø omkring grønne virksomheder.
Hvis du vil, kan jeg også lave et konkret 1-sides konceptpapir med overskriften “Velfærdsteknologiens Hus – Aarhus' Ecopark for velfærdsteknologi”, som kan bruges til at præsentere idéen for fx kommune, politikere, ledelse eller samarbejdspartnere.

 Se helt konkret her:

Velfærdsteknologiens Hus – Aarhus’ Ecopark for velfærdsteknologi

Fra hjælpemiddelhus til nationalt innovationsmiljø

Vision

Velfærdsteknologiens Hus skal udvikles til et åbent og levende innovations- og testmiljø for velfærdsteknologi, hvor borgere, medarbejdere, virksomheder, startups, uddannelsesinstitutioner, forskning og investorer mødes om at udvikle fremtidens velfærdsløsninger.

Ambitionen er at skabe Aarhus’ svar på Ecopark – men med mennesket og velfærden som omdrejningspunkt.

Hvorfor?

Aarhus og resten af Danmark står over for stigende behov for velfærd samtidig med mangel på arbejdskraft og pres på de offentlige budgetter.

Der er derfor behov for at gå fra:

Behov → indkøb af eksisterende løsning

til:

Behov → udvikling → test → dokumentation → implementering → skalering

Velfærdsteknologiens Hus har en unik mulighed for at samle hele denne kæde ét sted.

En ny samarbejdsmodel

Huset skal fungere som et økosystem, hvor fem aktører mødes:

BORGEREN
Bidrager med konkrete behov, erfaringer og afprøvning.

FAGPERSONER
Identificerer udfordringer og vurderer anvendelighed, arbejdsgange og effekt.

VIRKSOMHEDER & STARTUPS
Udvikler og tilpasser nye teknologier og løsninger.

FORSKNING & UDDANNELSE
Tester, dokumenterer og udvikler ny viden.

INVESTORER & FONDE
Bidrager til finansiering, vækst og skalering.

Fire centrale zoner

1. BORGEREN

Prøvelejlighed, hjælpemidler, rehabilitering og brugerafprøvning.

2. INNOVATION

Startup-pladser, projektmiljøer, prototyper, hackathons og innovationsforløb.

3. TEST & DOKUMENTATION

Living Lab, testfaciliteter, effektmåling, forskning og dokumentation.

4. MARKED & IMPLEMENTERING

Business cases, indkøb, implementering, skalering og samarbejde med kommuner og virksomheder.

Fra idé til løsning

Et konkret behov kan følge en fast innovationsrejse:

Borger/fagperson identificerer behov
↓
Problem beskrives
↓
Virksomhed eller startup udvikler løsning
↓
Prototype testes i Velfærdsteknologiens Hus
↓
Borger og fagperson afprøver løsningen
↓
Effekt og økonomi dokumenteres
↓
Løsningen implementeres
↓
Erfaringerne deles og løsningen skaleres

Dermed bliver huset ikke blot et sted, hvor teknologi vises frem, men et sted, hvor teknologi bliver udviklet, afprøvet og gjort klar til virkeligheden.

Hvad kan Aarhus få ud af det?

Et stærkt Velfærdsteknologisk innovationsmiljø kan:

  • skabe bedre løsninger for borgere
  • frigøre tid for medarbejdere
  • styrke rekruttering og fastholdelse
  • skabe nye virksomheder og arbejdspladser
  • tiltrække nationale og internationale virksomheder
  • skabe forsknings- og uddannelsessamarbejder
  • tiltrække fondsmidler og innovationsmidler
  • gøre Aarhus til foregangskommune inden for velfærdsteknologi
  • skabe løsninger, der kan eksporteres til andre kommuner og lande

Fra kommunalt hus til national platform

Den langsigtede ambition bør være, at Velfærdsteknologiens Hus bliver mere end Aarhus Kommunes eget hus.

Det skal være en åben platform, hvor andre kommuner, virksomheder, universiteter og organisationer kan deltage.

Aarhus kan dermed få en position som:

Danmarks førende test- og innovationsby for velfærdsteknologi.

Det afgørende princip

Ecoparks styrke er ikke kun bygningerne. Det er fællesskabet og infrastrukturen omkring virksomhederne.

Den samme mekanisme kan bruges i Velfærdsteknologiens Hus:

**Fælles faciliteter

  • fælles viden
  • adgang til brugere
  • adgang til fagpersoner
  • test og dokumentation
  • virksomheder
  • forskning
  • netværk
    = et stærkt innovationsøkosystem for velfærd.**

Forslag til næste skridt

Etabler et 6–12 måneders pilotprogram, hvor 3–5 konkrete velfærdsudfordringer udvælges.

For hver udfordring samles:

borger + fagperson + virksomhed/startup + forskning + kommune

Målet er at dokumentere mindst én løsning, der giver målbar værdi for borgeren, medarbejderen og økonomien.

Hvis pilotmodellen virker, kan den skaleres og gøre Velfærdsteknologiens Hus til Aarhus’ og potentielt Danmarks nationale innovationshub for velfærdsteknologi.

Kernen i visionen

Ecopark hjælper virksomheder med at udvikle grønne løsninger.

Velfærdsteknologiens Hus kan hjælpe mennesker, virksomheder og det offentlige med at udvikle bedre velfærdsløsninger.

Fra teknologi på hylden til teknologi, der virker i menneskers hverdag.

Velfærdsteknologiens Hus bør udvikles til Aarhus’ innovationshub for velfærdsteknologi – inspireret af den måde, Ecopark samler virksomheder, kompetencer, faciliteter og innovation omkring grøn omstilling.

Men her er fokus:

Hvordan skaber vi mere velfærd med de ressourcer, vi har?

Huset skal samle:

Borgere + medarbejdere + virksomheder + startups + forskning + uddannelse + kommune + investorer

på ét sted.

Fra indkøber til udviklingspartner

I dag risikerer kommunen at være den, der køber færdige løsninger.

I fremtiden bør Aarhus i højere grad være den kommune, der er med til at udvikle og dokumentere løsningerne.

Modellen er enkel:

Kommunalt behov
→ virksomhed udvikler
→ borger og medarbejder tester
→ effekt dokumenteres
→ business case beregnes
→ løsningen implementeres
→ løsningen skaleres

Det giver kommunen mulighed for at investere i teknologi, der ikke bare er interessant – men som dokumenteret skaber værdi.

Tre politiske gevinster

1. Mere velfærd for pengene

Hver teknologi bør vurderes på tre parametre:

Giver den borgeren større selvstændighed?
Giver den medarbejderen mere tid til kerneopgaven?
Giver den kommunen en dokumenterbar økonomisk gevinst?

Modellen er enkel:

Kommunalt behov
→ virksomhed udvikler
→ borger og medarbejder tester
→ effekt dokumenteres
→ business case beregnes
→ løsningen implementeres
→ løsningen skaleres

Det giver kommunen mulighed for at investere i teknologi, der ikke bare er interessant – men som dokumenteret skaber værdi.

Tre politiske gevinster

1. Mere velfærd for pengene

Hver teknologi bør vurderes på tre parametre:

Giver den borgeren større selvstændighed?
Giver den medarbejderen mere tid til kerneopgaven?
Giver den kommunen en dokumenterbar økonomisk gevinst?

Der foreslås etableret et 12-måneders innovationsprogram i Velfærdsteknologiens Hus.

Programmet skal udvælge 3–5 af Aarhus Kommunes konkrete velfærdsudfordringer og invitere virksomheder, startups, forskning, borgere og medarbejdere til at udvikle løsninger.

For hver løsning skal der opstilles en business case med:

Investering → effekt → frigjort medarbejdertid → borgergevinst → tilbagebetalingstid.

Efter 12 måneder forelægges resultaterne for politikerne.

Visionen

Velfærdsteknologiens Hus skal være for velfærdsteknologi, hvad Ecopark er for grøn innovation.

Et sted hvor behov bliver til idéer.

Hvor idéer bliver til løsninger.

Og hvor løsninger bliver til bedre velfærd, stærkere økonomi og nye arbejdspladser.

Den politiske hovedpointe

Vi har ikke råd til at lade være med at innovere.

Fremtidens velfærd skal ikke alene finansieres med flere hænder.

Den skal også skabes gennem bedre teknologi, smartere arbejdsgange og stærkere samarbejder.

Aarhus har muligheden for at gå forrest.