Klik  -
her  eller under teksten for at komme videre! 
EMIRATERNE - Se 
kort i større format.
Syv små rige oliestater 
De forende arabiske emirater består af syv 
små, men meget velhavende oliestater, stater oprettede så sent som i 1971. Her 
er betagende ørken, glimrende strande, golfbaner i verdensklasse, et hektisk 
natteliv og masser af toldfri shoppingmuligheder. Her er en livlig og 
kosmopolitisk atmosfære, for 3/4 af emiraternes befolkning udgøres af 
gæstearbejdere fra hele verden. Dubai er den mest liberale af staterne på den 
arabiske halvø. Alle taler glimrende engelsk, alkohol kan købes på alle 
hotellerne, kvinder kan uden problemer ligge i bikini på stranden, og ud over 
almindelig anstændig påklædning behøver man ikke at tage specielle hensyn.
En overflod af ny og smuk arkitektur 
Dubai er storby, der minder mere om Singapore 
eller Hong Kong end om et arabisk land. Ingen bygninger er mere end 25år gammel, 
og byen er et studie i moderne arkitekter. Her er glimrende restauranter, hvor 
man kan finde alt fra det traditionelle arabiske køkken over franske 
gourmetrestauranter via fast food til iransk kaviar.  
Ørkensafari og sandski 
Emiraterne ligger omgivet at glødende rød ørken med 
høje sandklitter, barske bjerge og udtørrede flodlejer. En ørkensafari i en 
morderne firehjulstrukken jeep eller på kamel er både spændende, fascinerede og 
sjovt. De bløde sandklitter indbyder også til at prøve "sandski" eller " 
sandboard" - en helt ny form for skiløb.  
Golfbaner i verdensklasse 
Midt i den golde ørken ligger Dubais golfklubber, 
som oaser af grønt. De er udstyret med al den luksus og ekstravagance man kan 
ønske sig. Emirates Golf Club er hvert år vært for Dubai Dessert Classics, der 
tiltrækker verdens førende golfstjerner. Det imponerende klubhus i Dubai Creek 
Golf & Yacht Club er et arkitektonisk mesterværk. Og Dubai Country Club g8iver 
mulighed for ørkengolf - hvor man spiller på "Browns" i stedet for på "Greens". 
Et toldfrit shoppingparadis 
Dubai er toldfrit område, og man kan få dage til at 
gå med at besøge de enorme shoppingcentre, hvor vestligt designertøj, 
elektronik, CD´ere, parfume, ure m.m. kan købes til en brøkdel, af hvad det 
koster i Danmark. Også et besøg i Dubais fascinerende guldbasar er oplagt. Har 
man fået nok af shopping, kan man fordrive tiden på at besøge kamelvæddeløbene, 
der afholdes hver fredag i vintersæsonen, eller man kan tage på sejltur ombord 
på en af de traditionelle dhowes.  
Sand, vand og sport 
Få kilometer uden for Dubai by er der glimrende 
sandstrande og skønt vand. En konstant brise gør Dubai perfekt til windsurfing 
og alle former for sejlads. Man kan vælge at tage på deep sea fishing, der er 
gode muligheder for at stå på vandski, eller man kan bruge tiden til at tage sig 
et begynderkursus i dykning. Flere af hotellerne uden for byen ligger direkte 
ned til vandet, og det tager kun få minutter at komme fra stranden og ind til 
centrum.
19 sønner 
Dubai med omkring en halv million indbyggere 
er en af de syv emirater, der i 1971 dannede føderationen De Forenede Arabiske 
Emirater. Der er politisk stabilitet i området, men føderationens præsident har 
et svigtende helbred, og det skaber ifølge det danske udenrigsministerium en vis 
bekymring for den politiske stabilitet fremover på grund af rivalisering mellem 
præsidentens 19 sønner. 
Visumpligt
- visum udstedes for 30 dage ved ankomst 
(gebyrfrit) mod forevisning af gyldig returbillet.
- Pas skal være gyldigt 3 måneder udover opholdet.
- Visum gælder for 1 indrejse med ophold 1 måned. Kan forlænges med yderligere 1 
måned gennem UAE's Udenrigsministerium mod gebyr.
- Opholds- og arbejdstilladelse søges af fremtidig arbejdsgiver gennem UAE's 
udenrigsministerium.
- Ingen indrejse, hvis passet er viseret til/stemplet i Israel. 
Kilde: Udenrigsministeriet