Dubai Municipality, altså bystyret, driver det offentlige bussystem i byen. Det er nogenlunde moderne busser, der er meget billige at køre med. Man arbejder flittigt på at få udbygget et metro-system. I mellemtiden opstår der ofte ret lange trafikkøer, selv om gaderne er brede og velanlagte.
|
Vi tog med bussen ud til Jumeira Beach Park, der også
drives af bystyret. Her er pænt og rent. Efter et par timer på stranden,
hvor man ikke må fotografere, var vi klar til at tage på shoppingtur resten
af eftermiddagen. Der er mange kilometer fra strandområdet til byggeriet i
baggrunden, men byggeriet er foreløbig også beregnet til at være verdens
højeste. Se fremtidsvisionen
her.
|
Bente og Kjeld har ikke interesse for at kigge på
samme forretningstyper, men det er absolut ikke noget problem i Dubai. Der
findes i hundredvis af diverse typer, men de ligger ikke i samme kvarter.
Bente skulle forsøge selv at finde vej hjem fra juvelerbutikkerne, der
ligger i bydelen Deira. Kjeld kunne derimod nøjes med at krydse gaden i
forhold til hotellet, så var han i TechnoCity, hvor han dog nøjedes med at
gå på internet-cafe.
|
Tidligere på ugen havde vi tilbragt nogle hyggelige
timer sammen med et andet rejsevant par, Pia og Tonny. Allerede mens vi var
på badestranden tidligere på dagen blev det aftalt, at vi skulle spise
middag sammen i en restaurant i bydelen Madinat Jumeira. Det glædede vi os
meget til, også fordi man kan have denne udsigt i dagtimerne.
|