Klik - under teksten for at komme videre!

Hvordan byggede man pyramiderne

Man ved at Kheops pyramiden var 146 meter høj, og at der blev brugt 2,3 millioner stenblokke til den, hvor de største vejer 15 tons. Og i gennemsnit vejer de 2,5 tons. Og hele pyramiden vejer i alt 5.750.000 tons. Der er en mulighed for, at Ægypterne har brugt kran til at få deres sten på plads. Man har forsøgt at bygge en kran, som man tror, den har set ud, og med den kunne 7 mand løfte en sten på 1,6 tons. Men den måde, som de fleste regner med, at pyramiderne blev bygget på, var med at bygge store ramper op ad siden på pyramiden. Denne teori underbygges af fundet af Sakkara i 1952. Der drejer sig om en trinpyramide, der tilhørte Kong Sekhemkhet. Byggeriet blev opgivet, da pyramidens andet trin var nået op i 7 meters højde over jordoverfladen. På hver af pyramidens sider fandt arkæologerne ramper, som næsten dækkede hele pyramiden. Ramperne bestod af stenbrokker, hvori der med mellemrum var lagt et lag af flade, råt tilhuggede sten, som havde udgjort en slags hårdt underlag. Ramperne var blevet forhøjet og forlænget, og den største rampe, ad hvilken de tungeste materialer var blevet slæbt, var den vestlige, nærmest stenbruddet. Her har sikkert været ensrettet, opadgående trafik. De andre ramper har været brugt af arbejderne med deres redskaber. Der kan herefter ikke længere være tvivl om, at Kheops- pyramiden og andre pyramider er blevet bygget på samme måde. Det må også være den eneste måde, hvorpå man hurtigt nok har kunnet bringe de 2,3 millioner stenblokke op. Hvis byggeriet har taget 20 år, som Herodot siger, og det kan højst have taget de 23 år, Kheops regerede, betyder det, at en stenblok har skullet falde på plads hver gang, der var gået 2½ minut. Der er således indlysende, at arbejdet må have været planlagt ned til mindste detalje. De mange tusinde mennesker, der har arbejdet har været inddelt i hold med hver sin arbejdsformand, som har vidst præcist, hvad hans folk skulle lave. Stenhuggerne har været travlt beskæftiget hele året. Dækstenene er blevet sejlet fra tura-bjergene i oversvømmelsestiden, hvor skibene uden besvær har kunnet komme tættest til byggepladsen. Nogle forskere mener, at en gren af Nilen har løbet forbi langs ørkenranden, dengang pyramiderne blev bygget. Er dette rigtigt, har der jo været mulighed for at transportere sten til byggepladsen hele året. Arbejdet med at slæbe stenene op på pyramiden er sikkert fortrinsvis foregået i oversvømmelsesperioden, hvor der var rigelig med arbejdskraft, fordi bønderne var afskåret fra at passe deres marker. Det er muligt, der også har været flere ramper ved Kheops- pyramiden, men den store rampe, op ad hvilken man har transporteret blokkene, må have været på sydsiden, idet det ser ud til, at blokkene er hentet i det store stenbrud, man endnu i dag kan spore i dette område. Ved pyramider, templer og gravkamre er der fundet en del værktøj, som arbejderne har efterladt. Noget var gået i stykker og blev derfor smidt væk, andet var tabt, og endelig var noget efterladt af religiøse grunde. Det er imponerende, hvad arbejderne har kunnet lave med så primitive redskaber. Når stenhuggerne skulle hugge kalkstensblok ud, brugte de kobbermejsler, som man hærdede ved at opvarme dem i den skarpe ende. Skulle der laves blokke eller statuer af granit, måtte der bruges en hårdere stenart, som hedder diorit. En del af stenene i en sending blev mærket med tegn eller sætninger i rød maling, hvis de skulle anbringes et bestemt sted af en bestemt arbejdsstyrke. På nogle af de sten, der er brugt til Kheops-pyramiden står der f. eks.:
>Kheops skaber kærlighed<,> Kheops hvide krone er
stærk<,>denne side opadtil det kongelige gravkammer.



Billede af Kheops pyramiden






Billede af trinpyramide i Sakkara






En skitse af en Gennemskåret pyramide

back.gif (1696 bytes)      home.jpg (1949 bytes)