Klik - under teksten for at komme videre!
Pyramiden matematisk
Selve pyramiden er massiv bortset fra nogle gange og større rum.
Tilføjede facts om byggestenene:
Til Keopspyramiden er brugt 5 millioner tons kalksten og granit. Stenene vejer fra "små" 2 tons og helt op til 70 tons.
De granitblokke, der er brugt i loftet af kongekammeret (Se billede under overskriften "Pyramiden arkitektonisk"), vejer tilsammen 400 tons.
Keopspyramiden indeholder flere sten end samtlige kirker og kapeller, der er bygget i England siden Kristi fødsel.
Hvis Keopspyramiden var hul, kunne den rumme USA's forsvarsbygning, Pentagon og regeringsbygningen, Capitol samtidig.
Den matematiske præcision er uhyre stor. Siden på pyramiden er 230,4 meter, og selvom afstandene er så store, er det lykkedes ægypterne med deres "primitive" værktøj at måle med ½ decimeters præcision, hvilket er enestående.
Diagonalen i grundfladen er 288 meter. Det svarer til at siderne på 230,4 meter og diagonalerne på 288 med ægyptiske målenheder er 400 gange 500 cubits. Så det har været lettere for ægypterne end for os at regne med.
Den har et grundareal på 5,3 ha, det svarer til 5 120x90m fodboldbaner.
Pyramiden var 146 meter høj, da den stod færdig. Men da Cairo skulle bygges manglede man sten, så pyramiderne ved Giza blev ribbet for deres flotte, blanke beklædning. Der er stadig lidt beklædning tilbage på toppen af Kefrenspyramiden, men Keopspyramiden har mistet 9 meter af sin højde.