Farao Zoser indkaldte alle de bedste arkitekter. Han fortalte dem om situationen, og de kom frem med en ny ide. De kunne ikke rigtig finde en anden bygningsform til formålet, så de "smed" bare flere mastabaer ovenpå hinanden, og det dannede så en trinpyramide. Det lyder måske som en mærkelig teori, udtænkt af sindssyge mennesker, men det er rigtig nok.
Okay, trinpyramiden var god nok den første tid. Man byggede nogle stykker, og så så man, at Zosers pyramide blev hurtigt nedslidt af sandstorme og den tørre ørkenluft. Den skulle jo vare for evigt. Sikke et flop!
En farao ved navn Snofru udviklede før
sin død den endelige model, der skulle ligge grundlag til pyramiderne i Giza. Snofru skulle bygge tre pyramider, før den endelige konstruktion stod færdig, og hans døde krop i mumieform kunne begraves.
Den første pyramide han lavede, kunne ikke bære konstruktionen. Den var for spinkel og kunne ikke bære slæbet i gennem tiden, mente man.
Den næste pyramide blev bygget i hast pga. farao Snofrus høje alder, og brast derfor sammen.
Den tredje og sidste blev bygget rigtigt. Men tiden var for kort, og da de var halvvejs døde farao, og graven skulle være hurtigt klar. Derfor skar man noget af vinklen af, så det endte med en "knækket" pyramide.
Men Snofrus mange sønner havde fulgt med i byggeriet, og var nu så gode, at de kom til at stå for byggeriet af Keops-pyramiden.
