Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Om malaria

Malaria skyldes infektion med én af de fire malariaparasitter: Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae , der kan overføres til mennesket af malariamyggen (Anopheles).                                                                                                         
Symptomer Hyppigst er feber, hovedpine, muskelsmerter, kvalme og almen sygdomsfølelse. De malariatilfælde, som skyldes Plasmodium falciparum kan på ganske få dage udvikle sig til en livsfarlig sygdom med fx koma, svær blodmangel og svigt af vigtige organer som lunger, nyrer og lever. Plasmodium falciparum er årsag til langt de fleste dødsfald og er desuden den malaria art, der udviser de største problemer med resistens mod forskellige malariamidler. Malaria udgør en betydelig sundhedsrisiko i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien og dele af Syd- og Mellemamerika, og 2-300 millioner mennesker inficeres årligt. Der dør mere end 1 million mennesker – især afrikanske børn under 5 år – af malaria om året. For turister og andre rejsende til malariaområder er det en af de vigtigste sygdomme at være opmærksom på. Hvis man husker på følgende fire regler, er risikoen for at blive alvorligt syg af malaria dog lille: Ingen forebyggelse er helt effektiv, og intet malariamiddel er frit for bivirkninger. Det er derfor nødvendigt, at valg af midler til forebyggelse afpasses efter rejsemål og rejsens længde, således at risiko for infektion og risiko for bivirkninger afvejes mod hinanden.
Risiko for smitte. P. falciparum er langt den vigtigste malariatype i Afrika, mens P. vivax er almindeligst i Sydamerika og Asien, dog med visse områder med høj risiko for P. falciparum i Asien. Risikoen for malariasmitte afhænger af længden af opholdet i malariaområdet. Langtidsrejsende, rejsende på hjemmebesøg hos venner og familie samt udstationerede udgør en ganske særlig gruppe med høj risiko. Dødsfald forekommer hos ca. 0,5 - 1% blandt rejsende med malaria diagnosticeret efter hjemkomsten til Europa

Midler til malariaforebyggelse:

Klorokin var tidligere det mest brugte middel til forebyggelse og behandling af malaria. På grund af resistens kan det kun bruges alene til forebyggelse af malaria i få lande, fx i Mellemamerika. Klorokin tages en gang om ugen fra en uge før afrejse til 4 uger efter hjemkomst. Paludrine (proguanil) i kombination med klorokin kan stadig anvendes i enkelte lande. Paludrine er ikke længere markedsført i Danmark. Til områder, hvor vi før anbefalede klorokin + Paludrine, kan man nu bruge malarone, doxycyklin eller evt. Lariam. (Se dog graviditet nedenfor)., Paludrine tages dagligt på rejsen og fortsættes 4 uger efter hjemkomst.                                                                                                                          
Lariam er effektivt overfor klorokin resistent malaria. Til forebyggelse tages 1 tablet om ugen fra senest 1 uge inden afrejsen til 4 uger efter hjemkomsten. Risikoen for bivirkninger gør dog, at vi kun anbefaler dette stof i særlige tilfælde (se nedenfor).                                                        
Doxycyklin er et bakteriedræbende stof, som også har effekt på malaria. Til malariaforebyggelse tages 100mg daglig på hele rejsen og i 4 uger efter hjemkomsten. Doxycyklin må ikke bruges til børn under 12 år og til gravide.                                                                                                    
Malarone består af midlerne atovaquone og proguanil. Til forebyggelse tages 1 tablet dagligt fra dagen inden til 7 dage efter ophold i malaria områder. Malarone kan også bruges til behandling af ukompliceret malaria. Her er dosis noget højere, nemlig 4 tabletter en gang daglig i 3 dage. Malarone bør ikke bruges af gravide.                                                                                                                                                                           
Graviditet Malaria under graviditeten medfører en øget risiko for såvel mor som barn. Hvis du er gravid, bør du kun rejse til områder med malaria, hvis det er absolut nødvendigt. Både klorokin og Paludrine kan anvendes under graviditet. Såfremt en gravid indtager Paludrine tabletter, bør hun ligeledes indtage en tablet på 5 mg folinsyre dagligt, specielt i graviditetens første 3 måneder. Udlandsvaccinationen har tilladelse til at udskrive Paludrine i særlige tilfælde, herunder til gravide.                                                                                                            
Bivirkninger Alle lægemidler kan have en række bivirkninger, der som regel er lette og forbigående. Malariamidler bliver tålt godt af de fleste, milde bivirkninger er ret hyppige, mens alvorlige bivirkninger er meget sjældne. Her vil vi især omtale de mest almindelige bivirkninger. Frekvensen af bivirkninger ved Lariam og klorokin plus proguanil er ens både hvad angår milde og svære bivirkninger, men der ses tre til fire gange flere neurospykiatriske bivirkninger ved Lariam (især søvnforstyrrelser) sammenlignet med klorokin plus proguanil, hvorimod der ses flere bivirkninger fra mave-tarmkanalen og huden ved klorokin plus proguanil. Lariam bør ikke benyttes til patienter med psykisk sygdom eller hjertesygdom. Lariam bør ikke gives under de første 4 måneder af graviditeten. På grund af Lariams lange halveringstid bør graviditet undgås de første 3 måneder efter man er ophørt med at tage lariam. Da de fleste bivirkninger ved Lariam viser sig indenfor de første 3 doser, foreslår vi, at rejsende, der efter grundig overvejelse vælger Lariam til forebyggelse, starter med tabletterne 3 uger inden afrejsen , således at man har tid til at skifte forebyggelse inden afrejsen, hvis der opstår generende bivirkninger. Ved indtagelse af klorokin kan der optræde sløret syn (som bliver normalt igen) 8-16 timer efter indtagelsen, hvorfor det er en god ide at tage tabletterne til aftensmaden. Epilepsi og psoriasis kan forværres ved indtagelse af klorokin. Paludrine kan ud over let kvalme og blister i mundhulen bl.a. give anledning til forbigående hårtab. Ved indtagelse af Malarone tabletter er de hyppigste bivirkninger hovedpine og maveubehag. Der ses også blister i mundhulen og yderst sjældent forbigående hårtab og andre bivirkninger. På grund af manglende erfaring anbefales Malarone ikke til gravide. Doxycyklin må aldrig anvendes af gravide, ammende kvinder eller børn under 12 år pga risiko for tand- og knogleskader. Kvinder skal beskytte sig mod graviditet, mens de tager doxycyklin. De hyppigste bivirkninger i øvrigt er maveubehag og risiko for soleksem. Doxycyklin påvirker kroppens normale bakterier, hvilket giver risiko for svamp i skeden hos kvinder og – sjældent – blodig diarré. Bivirkninger er sjældnest ved brug af Malarone eller doxycyklin, men uanset hvilken profylakse der vælges, må ca. 2% til 5% af rejsende ophøre med forebyggelse på grund af bivirkninger. De resterende tåler malaria profylaksen eventuelt med milde bivirkninger.
Traditionel forebyggelse af malaria Malaria myggen stikker næsten udelukkende mellem solnedgang og solopgang. Risiko for smitte nedsættes betydeligt hvis man kan forhindre myggen i at stikke, f.eks. ved at sove i lukkede rum med air conditionering eller med net (screens) for vinduerne.
Myggenet Anvendelse af et myggenet omkring sengen, især hvis det er imprægneret med et insektmiddel, nedsætter risikoen for at blive smittet med malaria med omkring 50% hos afrikanske børn og må formodes at have mindst samme effekt hos rejsende. Til imprægneringen anvendes ofte et syntetisk pyretroid som f.eks. permethrin, deltametrin eller lambda-cyhalothrin. Myggenet med permethrinimprægnering er dog ulovlige at importere, sælge eller anvende i EU. Nettet skal være tæt, og det skal stikkes ind under madrassen eller liggeunderlaget og være uden huller. Nettet rulles op om dagen så myg og andre insekter ikke kan komme ind mens det ikke benyttes. Myggenet kan supleres med myggebalsam, der smøres på huden.
I Danmark markedsføres Autan samt Mosi-guard . Det sidstnævnte er baseret på udtræk fra eukalyptus planten. I udlandet kan man mange steder købe myggemidler, indeholdende DEET. Ved høje koncentrationer har DEET længere virkning end Autan og Mosi-guard, men det er i øvrigt ikke markant mere effektivt. Udlandsvaccinationens holdning til malariaforebyggelse: Som hovedregel skal den rejsende tilbydes det mest effektive middel i forhold til rejsens mål og længde. Ved rejser til områder med meget lav risiko, anvendes ikke malaria medicin til forebyggelse, men alene traditionelle metoder, hvoraf det imprægnerede myggenet er det vigtigste. I områder med udtalt resistens mod klorokin og paludrine, især i Afrika syd for Sahara og dele af Asien og Sydamerika, foreslås Malarone som første valg ved kortere rejser op til 4 uger. Ved længerevarende rejser eller ophold vil doxycyklin og i nogle tilfælde Lariam kunne komme på tale, bl.a. pga. af Malarone tabletternes høje pris og den manglende erfaring ved indtagelse af tabletterne i længere tid. Vi anser, at det er vigtigt, at man er beskyttet bedst muligt, men omvendt er det uacceptabelt at få rejsen ødelagt af bivirkninger.                                                                                                         
Yderligere oplysning: Petersen, E. Malariaforebyggelse. Virkning og bivirkninger ved farmaka til forebyggelse af malaria. Ugeskrift for Læger 1997;159: 2723-2730. Kurtzhals JAL & Vestergaard LS. Malariaprofylakse til langtidsrejsende og udstationerede. Ugeskrift for Læger 2005; 167: 3988-3992

 

    back.gif (1696 bytes)