På Gran Canaria - 8. marts. 2005

Her står Bente og kigger ud over bylivet i Puerto Rico, Gran Canarias anden største ferieby, kun overgået af Playa del Inglés. Byen lå oprindelig i en enkelt dal med den kunstigt anlagte strand, shopping-centeret i bunden, og de smukt beliggende lejlighedskomplekser op ad bjergsiderne. Nu er selv de stejleste klippesider udnyttet til glæde for solhungrende Nord-europæere, og der kan være langt til stranden, hvis man bor øverst på klipperne.
Klik på billedet, og se det bedre.
Byens sandstrand er som nævnt kunstigt anlagt, 300 meter lang og med bølgebrydere. Der er udlejning af solstole (Ca. 7.50 euro for to stole med parasol) men i højsæsonen skal man være i god tid for at få en plads. Et tip er at prøve byens nye strand, Playa de Amadores, her er lidt mere plads, men til gengæld bliver der hurtigt dybt.
 

Klik på billedet, og se det bedre.

>

Vi kørte længere mod vest end til Puerto Rico og kom til Gran Canarias Venedig, som Puerto Mogán ofte bliver kaldt, men med den mængde vand, der er i byens smalle kanaler, er det nok lidt af en overdrivelse. Puerto Mogán har en idyllisk havn hvor man finder hyggelige fiskerestauranter. På tallerkenen ses en grillstegt søtunge med tilbehør.
Klik på billedet, og se det bedre.
Puerto Mogán besøgte vi sammen med Poula og Hans, et hyggeligt par fra Solrød, som vi allerede havde tilbragt mange hyggelige timer sammen med i ugen, der var gået forud, nemlig på et krydstogt.

Klik på billedet, og se det bedre.