Klik - her eller under teksten for at komme videre!
Atitlán-søen ligger i 1580
meters højde, omgivet af smukke vulkaner. Ved søen ligger det lille
fiskersamfund Santiago. Santiago er opkaldt efter apostlen Jacob, i lighed med
de 11 øvrige småsamfund der omgiver søen, der ligeledes er opkaldt efter hver
sin apostel. Befolkningen i Santiago Atitlan har ry for at være oprørske, og
samfundet led meget under borgerkrigen i 1980'erne, hvor hæren holdt samfundet i
et jernhårdt greb. Efter kl. 17 var der ingen mennesker på gaden, og de sov i
små rum uden vinduer, for hærpatruljer skød ind gennem vinduerne, når de kørte
rundt i gaderne. Men efter en meget tragisk hændelse, hvor der blev dræbt 13
personer, lykkedes det det lille samfund at samle alle byens indbyggere og drage
til Guatemala City, for at kræve at hæren skulle trækkes bort fra Santiago.
Sikkert fordi der var folk fra byen, der havde kontakt til udenlandske
organisationer, lykkedes det dem at få præsidenten til at trække hæren ud.
I Santiago Atitlan går mændene i hvide broderede bukser, der når til knæene,
kvinderne har naturligvis også smukke vævede bluser og traditionelle skørter på.
Kilde:
http://www.prinzapolka.dk