Klik - her eller under teksten for at komme videre!
Chichicastenango
Chichicastenango ligger i en højde af 2.071 meter, og nætterne her er kolde. Den
ligger ca. 140 km nordvest for Guatemala City. Byen er charmerende med sine
snørklede gader og hvide huse. De fleste rejsende finder vej hertil for at
opleve det kæmpemæssige og farvestrålende marked, der afholdes hver torsdag og
søndag. Især søndagsmarkedet er efterhånden ved at være temmelig turistpræget,
men alligevel er det en fascinerende eksplosion af indtryk for alle sanser. Det
er også et af de bedste markeder i Guatemala at jagte souvenirs. Man kan blandt
andet købe nogle helt fantastiske træmasker og tæpper, men man skal være
forberedt på at prutte
om prisen.
Chichicastenango
er også stedet, hvor mange af fortidens religiøse skikke og ritualer bliver
holdt i hævd, og som fremmed er det vigtigt, at man med sin opførsel respekterer de
lokales tro. Vær diskret, hvis du ønsker at opleve den specielle stemning i Iglesia de Santa Tomás. Det er strengt forbudt at tage fotos inde i kirken.
Pascual Abaj er et ofringssted, der
ligger på en høj i udkanten af byen. Her ofres blomster, cigaretter og coca cola
flasker til mayafolkets jordgud Huyup Tak'ah. Stedet er desværre efterhånden
blevet særdeles kommerciel.
Santa Tomás En anden
hovedattraktion i Chichicastenango er den 400 år gamle kirke Iglesia de Santa Tomás, der
ligger ved siden af markedspladsen. Hver af de 18 trappetrin, der fører op til kirken,
repræsenterer en måned i mayaindianernes specielle årskalender. Et maya-år
indeholder 18 måneder, der hver har 20 dage.
Regional Museum/Museo
Regional
In front of the main church in Chichicastenango