Klik - her eller under billedet for at komme videre!
Det danske udenrigsministerium meddeler:
Seneste opdatering: 27.12.2002.
Læg især mærke til advarsler omkring Zone 1, Antigua og Quirigia

Rejsevejledning:
Den seneste tids terrorangreb har understreget, at vesterlændinge over hele verden bør være opmærksom på risikoen for vilkårlige angreb på civile på f.eks. offentlige steder, eller steder hvor mange turister færdes.

Væbnede røverier, overfald samt tyveriet kan forekomme hvor som helst i Guatemala. Voldsmændene er ofte velbevæbnede, hvorfor man ikke bør sætte sig til modværge ved et evt. overfald. Besøgende bør afholde sig fra at bære smykker, ure eller solbriller etc. af værdi. Turister, også rygsæksturister, er ofte mål for overfaldene. I den senere tid er der iflg. de europæiske repræsentationer i Guatemala sket en mærkbar stigning i gadekriminaliteten.

I betragtning af det store antal turister, der årligt besøger Guatemala, er der fortsat tale om beskedne tal, men der bør udvises stor agtpågivenhed ved rejse overalt i landet. I december måned 2002 er tre udenlandske turister blevet dræbt ved overfald på henholdsvis vejen fra Guatemala City til Sololá og i Peténprovinsen

Det frarådes at færdes til fods samt at køre i bil udenfor bymæssig bebyggelse efter mørkets frembrud. Ved bilkørsel i byerne anbefales det at køre med låste bildøre og oprullede vinduer. Benyt kun taxaer som er registrerede som taxakøretøjer med numre og skilte. Det anbefales at rekvirere taxa fra det hotel, man bor på.

Besøgende bør som hovedregel ikke rejse alene og slet ikke om natten. Overfald på busser af organiserede bander forekommer. Under busture, men også andre steder, bør man holde et vågent øje med sin bagage.

Der har i den indianske befolkning floreret rygter om børnebortførsler begået af udlændinge med adoption eller salg af organer for øje. Det kan derfor være yderst farligt at fiksere opmærksomheden på indianerbørn. Der har været enkelte tilfælde af lynchninger af udlændinge, der har vist børnene opmærksomhed i landsbyerne eller på markedspladser. Vær forsigtig med at fotografere børn på sådanne steder.

Ved færden i Guatemala by, specielt i Zone 1, bør der udvises særlig agtpågivenhed. Der er forekommet adskillige væbnede overfald på turister ved Agua vulkanen, Cerro de la Cruz monumentet uden for Antigua samt i det arkæologiske område Quirigua. I Antigua og Panajachel er væbnet gadekriminalitet almindelig også ved højlys dag.

Forretningsfolk er mindre udsatte, hvis de bor på og forbliver i området omkring de store internationale hoteller i Guatemala City.

De guatemalanske turistmyndigheder har oprettet en gratis telefonlinie, hvor besøgende kan forhøre sig om sidste nyt om sikkerheden i de områder, de påtænker at besøge. Der kan ringes på tlf. 1 801 464 8281.

Besiddelse, indtagelse af og handel med enhver form for narkotika straffes strengt.

Alle rejsende bør være i besiddelse af en sygeforsikring. Det anbefales at opbevare en fotokopi af passet et andet sted end det originale.

Ved længere tids ophold i Guatemala tilrådes det at lade sig registrere på generalkonsulatet i Guatemala:

Consulado General de Dinamarca
Km. 14,8 Carretera a Villa Canales
Boca del Monte (Interior Industrias Unidas, S.C.)
Guatemala City

Postadresse:
Apartado Postal 540
Guatemala City

Tlf. +502 442 7811
Fax +502 448 0018
E-mail laflecha@guate.net
Eksp.tid 9-12
Sprog: Engelsk, spansk

Andre landes rejsevejledninger kan findes på følgende hjemmesider:
USAs udenrigsministerium
Storbritanniens udenrigsministerium
Tysklands udenrigsministerium
Canadas udenrigsministerium

Frankrigs udenrigsministerium

Landefakta ang. Guatemala, opdateret: 14. august 2002

Areal: 108.809 km2. Befolkning/religion 11,1 mio./ Katolikker 64 %, Protestanter 20 %, Maya 9 % BNI pr. indbygger (2000): 1.690 USD Forfatning: 31. maj 1985 Hovedstad: Guatemala Officielle navn: Republica de Guatemala Sprog: Spansk (officielt), amerindianske sprog (mest udbredt: Quiche, Cakchiquel, Kekchi, Mam, Garifuna, og Xinca) Valuta: Quetzales (GTQ) Gennemsnitlig årlig vækst i BNI (1990-99): 1,5 %

Styreform: Demokratisk republik.
Statsoverhoved: Præsident Præsident Alfonso Portillo Cabrera
Politisk ledelse/regering: Vicepræsident: Francisco Reyes López.
Udenrigsminister: Gabriel Orellana Rojas
Finansminister: Eduardo Humberto Weyman Fuentes


Parlamentets sammensætning:
Frente Republicano Guatemalteco (FRG): 63 mandater; Partido de Avanzada Naciónal (PAN): 19 mandater; Partido Alianza Nueva Nación (ANN): 7 mandater; Partido Democracia Cristiana Guatemala: 2 mandater; Partido Libertador Progresista: 1 mandat; Partido Unión Democrática: 1 mandat; Partido Unionista: 12 mandater; Partido Unidad Nacional de la Esperanza (UNE): 8 mandater.

Den indenrigspolitiske situation, herunder menneskerettighedssituationen:
Frente Republicano Guatemalteco (FRG): 63 mandater; Partido de Avanzada Naciónal (PAN): 19 mandater; Partido Alianza Nueva Nación (ANN): 7 mandater; Partido Democracia Cristiana Guatemala: 2 mandater; Partido Libertador Progresista: 1 mandat; Partido Unión Democrática: 1 mandat; Partido Unionista: 12 mandater; Partido Unidad Nacional de la Esperanza (UNE): 8 mandater.

Den økonomiske situation:
Guatemala har den mest ulige jordfordeling i Latinamerika, og fordelingen af nationalindkomsten er blandt de mest ulige i verden. Omkring 66 % af befolkningen lever i fattigdom og ca. 40 % i ekstrem fattigdom. Ca. 74 % af den oprindelige befolkning lever i fattigdom. Regeringen har i 2001 udarbejdet en samlet strategi til reducering af fattigdommen. Siden midten af 90’erne er økonomien vokset med ca. 4 % årligt, mens væksten per indbygger har været betydeligt lavere (ca. 1,4%). Fra slutningen af 90’erne har økonomien været under stigende pres på grund af øgede underskud på det offentlige budget og på handels- og betalingsbalancerne. Senest har økonomien været ramt af faldet i kaffepriserne, tørkesituationer og konsekvenserne af 11. september 2001 i form af reduceret handel med USA, faldende turistindtægter og pengeoverførsler fra guatemalanske arbejdere i USA. Den finansielle sektors krise kulminerede i 2001 med flere bankkrak. Inflationen er blevet holdt på gennemsnitlig 7,6 % i perioden 1996-2000 og er fortsat lav. Landets udlandsgæld androg i 2001 USD 2,8 mia.

Den udenrigspolitiske situation, herunder samhandelen:
Guatemala er medlem af WTO, og landet er en af fortalerne for øget økonomisk integration i Mellemamerika. En frihandelsaftale mellem Mexico, Guatemala, Honduras og El Salvador blev etableret i 2001. Vigtigste eksportprodukter er kaffe, sukker og bananer. Vigtigste handelspartnere er USA og Mexico. Guatemala anerkendte i 1991 Belizes selvstændighed, men forholdet til Belize er fortsat præget af grænsestridigheder.

Bistandssamarbejdet:
Guatemala modtager bistand gennem Danmarks regionale menneskerettighedsprojekt, PRODECA. Danmark har siden 1997 ydet overgangsbistand til gennemførelse af fredsaftalerne. Denne støtte udløb i begyndelsen af 2002. En række danske NGO'er gennemfører fortsat projektbistand i Guatemala.

Guatemala dækkes af den danske ambassade i Managua, Nicaragua:

Den danske ambassade i Managua: e-mail: danembassy@denmark.org.ni
web-site: www.denmark.org.ni 

Links:
Guatemalas regering: www.guatemala.gob.gt 
Guatemalas Præsident: www.guatemala.gob.gt/noticias_presidencia.htm
Guatemalas Udenrigsministerium: www.minex.gob.gt 
Guatemalas Finansministerium: www.minfin.gob.gt 
Præsidentens fredssekretariat: www.procesodepaz.gob.gt 
Nationalbanken: www.banguat.gob.gt 
Aviser: www.prensalibre.com 

back.gif (1696 bytes)      home.jpg (1949 bytes)