Ofte stillede spørgsmål !
Når man vil etablere sig på internettet og udnytte de mange muligheder for synliggørelse og reklame, vil der ofte være en del spørgsmål. F.eks.
Hvorfor en hjemmeside ? Tilbage til top
Internettet er blevet den hurtigst
ekspanderende "forretning" i historien. Nye undersøgelser viser f.eks. at næsten
60 % de danske husstande har mulighed for at koble sig på internettet, og
herigennem skaffe sig oplysninger af forskellig karakter. En hjemmeside kan
således være et godt supplement til den øvrige præsentation af virksomheden
eller foreningen, idet den har optimal mulighed for at få kontakt til og skabe
dialog med målgruppen, når denne er mest motiveret eller har bedst tid !
Prismæssigt er en hjemmeside også attraktiv, idet udgifterne er meget små, når
hjemmesiden først er konstrueret.
Hvordan får jeg hjemmesiden lavet ? Tilbage til top
Der er mange "web-smede" på markedet. Da behovene for profilering - i sagens natur - bør man kunne få rådgivning om både planlægning, design og produktion, som vil munde ud i et individuelt og skræddersyet tilbud, som vil kunne tåle enhver sammenligning.
Hvordan skal hjemmesiden se ud ? Tilbage til top
En hjemmeside bør kunne fange øjet og interessen.
Den skal kunne formidle budskabet på en hurtig, men også fornøjelig måde.
Designet skal være enkelt og hurtigt og let at læse, men også af høj kvalitet.
Den skal være logisk og let at navigere i.
For at komme på "nettet" kræves: Tilbage til top
Når siderne først er lavet skal de ud "på nettet". Hertil kræves et internet hotel - d.v.s. et sted på internettet, hvor siderne kan ligge. Ofte vil du - hvis du allerede har en internetforbindelse - have hjemmesideplads hos din internetudbyder.
Har du ikke hjemmesideplads kan du købe plads hos et Web-hotel. Der er her også flere danske muligheder i flere forskellige prislag. Det er dog vigtigt at sikre sig plads på en server, som ikke tit "går ned", med det resultat at kunderne/målgruppen alligevel ikke kan "få kontakt".
Hvad bliver navnet på siderne ? Tilbage til top
Har man prøvet at søge på nettet, vil man formentlig have bemærket nogle siders meget kryptiske navne. For at undgå navne og adresser som ingen vil kunne huske, kan man købe sit eget domæne, altså et navn, som er unikt for firmaet/foreningen.
Klik her for at prøve domænetesteren og se om dit navn er ledigt !
Bemærk ! Det er ikke nødvendigt med udgifterne til domæne-registrering - målgruppen kan sagtens finde vej til firmaet / foreningen alligevel - se næste spørgsmål/svar ! Men det letter muligheden for at huske websiden.....
Hvordan får kunderne/målgruppen så kontakt ? Tilbage til top
Når siderne er konstrueret, web-hotellet er OK, evt. domænenavn registreret, og siderne lagt "på nettet", skal siderne tilmeldes diverse søgenøgler. Registreringen her er gratis. Søgenøglerne fungerer som opslags-værker, hvor der kan søges på navn, stikord m.v. Målgruppen vil således kunne finde siderne ud fra disse opslag - uanset om firmaet / foreningen har registreret eget domæne eller ej !
Hvordan bliver siderne vedligeholdt ? Tilbage til top
Når første siderne er lagt ud, vil vedligeholdelsen i de fleste tilfælde være minimal, men man bør jo helst sørge for, at indholdet til stadighed ajourføres for at de besøgende kun finder relevante oplysninger.