Vestgrønlandske byer i kronologisk rækkefølge

Kangerlussuaq, eller Søndre Strømfjord, er en by i Vestgrønland beliggende ved enden af fjorden af samme navn nær Sisimiut i Sisimiut Kommune. Tidszone GMT-3.

Kangerlussuaq ligger på højde med Polarcirklen, ca. 170 km fra den grønlandske vestkyst og 30 km fra Indlandsisen. Det grønlandske navn betyder "Den store fjord".

Fra 1941 til 1992 var Kangerlussuaq hjemsted for den amerikanske militærbase Bluie West Eight, senere kaldt Sondrestrom Air Base (SAB).
I 1960 blev DEW-radarstationerne DYE-2 og DYE-3 (Distant-Early-Warning) oprettet på indlandsisen som en del af DEW Line, og det blev basens hovedopgave at forsyne disse.
I 1992 blev DEW-stationerne på indlandsisen lukket, og USAF forlod Søndre Strømfjord.
I dag bor der omkring 500 indbyggere i Kangerlussuaq. Kangerlussuaq er den vigtigste lufthavn i Grønland, hvor det er muligt at lande store fly, som f.eks. Airbus 330. Der er flyforbindelser til de større grønlandske byer.
Ringe nedbørsmængder og den vindbeskyttede beliggenhed ved enden af fjorden giver gode flyvebetingelser i det ellers hårde arktiske klima med temperaturer under –40ºC, men kun lidt sne.
Der er et rigt dyreliv omkring Kangerlussuaq med moskusokser, rensdyr, polarræve, falk, ørne og ravne. Der ses ofte et meget tydeligt nordlys i vinterhalvåret.
Kangerlussuaq har havn med sommersejlads til de vestgrønlandske byer, hotel, supermarked, svømmehal, børnehave og skole. Området er nu et velbesøgt turistområde for dem, der ønsker at opleve den grønlandske natur.
De mange veje fra militærtiden gør, at man til fods, hest, cykel eller bil kan færdes i et stort område omkring lufthavnen og ud til et udsigtspunkt ved Russelgletscheren nær indlandsisen.
VW-fabrikkerne har nu bygget et testområde på indlandsisen, fri for nysgerrige blikke.

Sisimiut (dansk Holsteinsborg) er med 5.222 indbyggere (2002) den næststørste grønlandske by.

Sisimiut ligger 66°55' nord og ca. 53°40' vest på Grønlands vestkyst, 100 km nord for Polarcirklen. Byen er bygget på 7 høje og ligger som de fleste byer på Vestgrønland på en halvø vest for indlandsisen. Øst for byen hæver det 784 m høje smukke fjeld Nasaasaaq sig.

Sisimiut er en af de økonomisk bedst udviklede grønlandske byer med havn og moderne faciliteter.
Det vigtigste erhverv er fiskeri med kuttere, trawlere og moderne fiskeproduktion. Der fiskes især rejer, krabbe og torsk, laks og hellefisk, foruden fangst af hvalros, sæl, rensdyr og moskusokse.

2500 f.Kr Der er i området fundet spor af bosættelser fra Saqqaq-kulturen. Stedet var ideelt for fiskeri og jagt.
1500 I 1500-tallet benyttede hvalfangerskibe fra Danmark, Skotland, Tyskland og Holland det isfrie Sisimiut som base. Europæerne byttede knive, perler, nåle og sytråd med inuitternes pelse og sælkød.
1724 forsøgte danskerne at oprette en handelsstation i Sisimiut, men mødte modstand fra vrede hollandske hvalfangere, der ikke ville miste deres værdier. To gange brændte de den danske handelsstation ned.
1767 lykkedes det danskerne at grundlægge kolonien Holsteinsborg, der på grund af hvalfangsten hurtigt udviklede sig.
1801 udbrød der i kolonien en koppeepidemi, der dræbte 400 af indbyggerne. Byen overvandt hurtigt tilbagegangen og voksede i hele det 19. århundrede.
1900 ophørte hvalfangsten og man omstillede sig til fiskeri og fiskeindustri.
1960 var en turbulent periode i Sisimiuts nyere historie. Byen voksede kraftigt i disse år som følge af et stærkt forøget børnetal og tilflytning fra bygderne, og den blev Grønlands næststørste by med 5.000 indbyggere. Der blev bygget kajanlæg, veje, boliger og institutioner i et voldsomt tempo. Fangerfamilierne fra bygderne flyttede ind i de nyopførte betonblokke, med store sociale problemer til følge.
1962 etableredes Grønlands første folkehøjskole i Sisimiut, som siden har haft stor betydning for den kulturelle udvikling i hele Grønland.

Ilulissat (grønlandsk for isfjelde), dansk navn Jakobshavn, er Grønlands tredjestørste by. Ilulissat ligger i Vestgrønland på østkysten af Diskobugten, ca. 2 km nord for mundingen af Ilulissat Isfjord. Byen er hovedby i Ilulissat Kommune, som har 5005 indbyggere (1. januar 2005), heraf 4533 i selve byen. De fleste af indbyggerne i byen er beskæftiget i fiskeindustrien og med fiskeri. Om sommeren fiskes der fra småbåde og joller ved Isfjeldsbanken. Om vinteren foregår fiskeriet længere inde i fjorden, hvor der fiskes fra isen. Al transport frem og tilbage om vinteren foregår på hundeslæde eler snescooter.

Turisme er også en stor indtægtskilde for byen. Der fanges og produceres hovedsageligt rejer og hellefisk. Byen har en stor havn, lufthavn og helikopterlandingsplads. Til kommunen hører følgende bygder: Ilimanaq (Claushavn), Oqaatsut (Rodebay), Qeqertaq og Saqqaq. Særlig Mathias Storch, Jørgen Brønlund og polarforskeren Knud Rasmussen har haft stor betydning for byens udvikling.

Uummannaq, 1328 indb. er en Nordgrønlandsk by, på en 12 km² ø, der ligger i fjorden med samme navn, 590 km nord for polarcirklen. Position: 70° 40'N und 58° 08' W.

Uummannaq betyder 'det hjerteformede', og er opkaldt efter det nærliggende fjeld, som er byens vartegn. Hovederhvervene er fiskeri, (særlig af hellefisk) og sælfangst. Fiskene og sælskindene bliver forarbejdet på moderne fabrikker flere steder i byen. Der findes 2 dagligvare-forretninger med et velassorteret vareudvalg, tømmerhandel, møbelforretning, kiosk, grillbar, værtshus, hotel og "Brædtet", hvor fiskere/fangere sælger dagens udbytte. Et passagerskib ankommer én gang ugentlig i sommerhalvåret, i byen er en heliport, hvorfra der er helikopterforbindelse til kommunens 7 bygder, og til lufthavnen i Qaarsuarsuit ved bygden Qaarsut. Uummannaq Lufthavn ved Qaarsut blev indviet i september 1999.

Et vartegn for byen er også Uummannaq kirke, opført 1935 af af granitkvadre, der er hugget på stedet. Kirken er Grønlands eneste større stenkirke i brug.
Ca. 10% af indbyggerne er danskere. Der er stor efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, som ofte er en mangelvare på denne breddegrad. Byen har en veludbygget folkeskole med bibliotek for alle, andre undervisningsinstitutioner, sportsfaciliteter og et sygehus med 17 sengepladser. I byens nordøstlige del, er der ved hjælp sprængninger anlagt en fodboldbane og en kirkegård. To ferskvandssøer i nærheden af byen, bruges som reserve for byens vandforsyning. De fleste huse har indlagt vand i form af vandledning eller vandtank med pumpe til drikke og forbrugsvand, og får påfyldt vand efter behov. Toiletterne i de fleste boliger er ikke almindeligt "træk og slip", da det ikke er muligt at etablere kloaksystem i byen. Toilettet er en slags kloset, som bliver tømt af kommunalarbejdere flere gange om ugen.

Qeqertarsuaq (dansk navn Godhavn) er en havn og en by på sydkysten af Disko, en ø på vestkysten af Grønland. Qeqertarsuaq betyder Store Ø, og byen har da også navn efter øen, Disko, hvis grønlandske navn netop er Qeqertarsuaq.

Rasmus Lerdorf blev født i Godhavn.

Rasmus Lerdorf (født 22. november 1968), dansk-canadisk softwareudvikler, som er ophavsmand til serverside-scriptsproget PHP til generering af dynamiske websider. Lerdorf blev født i Godhavn (Qeqertarsuaq) i Grønland og flyttede fra Danmark til Canada med sine forældre i en alder af 13 år.
I 1995 startede Lerdorf sit PHP-projekt, som sidenhen har udviklet sig til et succesfuldt open source-programmeringssprog. Han holdt sit første foredrag i Danmark under Reboot 1.0-arrangementet i maj 1998. Siden september 2002 har han været ansat hos Yahoo! Inc. Rasmus Lerdorf er en væsentlig figur i open source-bevægelsen, og står sammen med Linus Torvalds (Linux) og Michael Widenius (MySQL) bag initiativet "No Software Patents".
Lerdorf er gift med Christine Lerdorf med hvem han har sønnen Carl AlexandeR Lerdorf (navnet er et rekursivt akronym, derfor det store R).