På Malta - 09. april 2005

Fra morgenstunden havde vi aftalt med Kirsten og Flemming, at vi skulle besøge Dansk Folkeferies berømte ferie-center i Mellieha. Mange af Maltas lokalbusser er af ældre dato, men denne var dog ret moderne, idet den bl.a. var forsynet med en fordør. Nogle af de ældste mangler en sådan.
Klik på billedet, og se det bedre.
Vi blev vist rundt i feriecentret af en flink ung pige fra receptionen. Kirsten og Bente godkendte køkkenfaciliteterne i de ret store og velindrettede feriebungalows, men damerne var dog ikke selv indstillet på at lave mad den dag.
 

Klik på billedet, og se det bedre.

>

I stedet gik vi ned og inspicerede Maltas efter sigende bedste badestrand, som man fra feriecentret nemt når frem til ad en underjordisk tunnel, der fører under den ret stærkt trafikerede hovedvej. Det var rigtig aprilsvejr, og der var ikke mange, der lod sig friste af et bad i bølgen - den blå.
Klik på billedet, og se det bedre.

Vi afsluttede dagen med et lille let aftensmåltid i en af de utallige restauranter, der lå - og sikkert stadig ligger langs storbyen  Sliemas strandpromenade.

Klik på billedet, og se det bedre.