Der er 365 kirker på Malta og med
en befolkning på omkring 400.000 indbyggere i landet er der som regel ikke
langt til nærmeste kirke for de katolske menigheder. Kirkerne er ikke kun fyldte om søndagen, men også
til hverdag. Denne mandag formiddag kom vi til Karmelitternes kirke. Klik på billedet, og se det bedre. |
"Til ærlig rekreation" står der som
indskrift over indgangen til Maltas nationalscene, der opført i 1731 er et
af verdens ældste, fungerende teatre. Stormester Manuel de Vilhena ville
sikre adspredelser til sine unge fyrige riddere, så de ikke skulle forfalde
til mindre kristelige gøremål. Vi fik en rundvisning i teatersalen og
i museet. Klik på billedet, og se det bedre. |
> |
Man kan sejle til bydelen
Vittoriosa. I baggrunden ses Fort St. Angelo, en fæstning allerede i 828, og
det var da også her korsridderne slog sig ned for senere at flytte til Fort
St. Elmo. Under 2. verdenskrig blev fortet gang på gang ramt af tyske
bomber, for englænderne brugte fortet som deres marinehovedkvarter. |
I det hele taget blev bydelen stærkt
beskadiget under krigen. Det kan man læse en levende skildring af i
Nicholas Monsarrats berømte bog:
Kapellanen på Malta / oversat fra engelsk af Michael Tejn. Foran den viste kirke er der rejst et monument, der fejrer løsrivelsen fra Storbrittanien Klik på billedet, og se det bedre. |