Klik - her eller under teksten for at komme videre!
Kruger Nationalpark. Læs evt. mere her.

Sydafrikas største turistattraktion, Kruger Nationalpark, ligger i landets nordøstlige hjørne grænsende op til Zimbabwe mod nord og Mozambique mod øst, og dækker et område på næsten 20.000 km2. I parken findes ikke mindre end 147 arter af pattedyr, 507 fuglearter, 114 forskellige krybdyr, 33 paddearter, 49 fiskearter og mindst 300 forskellige træsorter.
“The Big Five" - elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard - findes alle i nationalparken.


Kruger Nationalpark tog sin begyndelse i 1898, da præsident Paul Kruger gav tilladelse til at oprette Sabie Vildtreservat. Formålet med reservatet var egentlig at genopbygge vildtbestanden, så der igen kunne drives storvildtjagt. Denne “idé" blev heldigvis senere erstattet af tanken om at oprette et reservat, der havde til formål at beskytte dyrene.
I 1903 oprettedes et nye vildtreservat, Singwitsi, der dækkede området mellem de to floder Letaba og Luvuhu.
Kruger Nationalpark, som vi kender den i dag, blev en realitet i 1926, da Sabie, Singwitsi og hele området imellem blev slået sammen. I dag besøges parken af ca. 600.000 gæster om året.
Selve Kruger Nationalpark er en offentlig park. Man kan vælge at tage på en organiseret bustur ind i parken eller at køre selv. Overnatning kan foregå på campingpladser eller i en af de mange offentlige "restcamps", der tilbyder hytter i forskellige standarder og prisklasser. Der er stor forskel på, hvilke faciliteter de forskellige camps tilbyder (f.eks. restaurant, swimmingpool, benzinstation, butikker, safariaktiviteter m.m).
Den største og mest populære restcamp er Skukuza. Her finder man også det administrative hovedkvarter for Kruger Nationalpark, og parkens eneste lufthavn (4 km fra Skukuza) med daglige flyforbindelser til/fra Johannesburg.
Læs evt. mere her.

back.gif (1696 bytes)      home.jpg (1949 bytes)