Vi var i
den østlige del af Syd-Afrika. Området hedder Drakensberg og hele dagen
kørte via ad smukke, bjergrige og snoede veje, hvor man ofte føler trang til
at stoppe for at nyde udsigten. Vi kørte på den såkaldte "Panorama Rute",
der byder på det ene storslåede natursceneri efter det andet. God´s Window
var et af de steder vi stoppede op for at opleve et af verdens smukkeste
udkigspunkter.
|
Blyde
River Canyon er en 60 km lang kløft, der skærer sig igennem plateauet. Her
er vi standset ved udsigten til bjergpartiet "De 3 Rondaveller". En rondavel er navnet på
den type lerklinede huse, som de indfødte førhen boede i. Floden Blyde løber
600 meter under det niveau, som turisterne på billedet befinder sig på.
|
På sin
vej mod Det Indiske Ocean møder floden Blyde en anden flod, der hedder Treur.
Der, hvor disse to floder støder sammen, opstår der cirkulerende
strømhvirvler, og disse skærer sig igennem det omkringliggende landskab.
Derved skabes der igennem årtusinder nogle grydelignende huller, der i dag
hedder Bourke's Luck Potholes, opkaldt efter en af de første guldgravere,
der kom til området.
|
Noget
afhængig af nedbørsmængden og landskabets geologiske sammensætning dannes der
undertiden vandfald, der ikke blot samler turister, men også lokale sælgere
af diverse souvenirs.
Klik på billedet, og se det bedre. |