Vi startede dagen med en sejltur til Duiker
Island, hvor tusindvis af sydafrikanske pelssæler holder til. Vi kom
helt tæt på kolonien og kunne se dem ligge på skær og lege i vandet omkring
båden.
|
På den videre
færd sydpå på halvøen ned mod Kap det Gode Håb, kørte vi igennem et stort
område med fynbos (udtales feinbos), hvilket er betegnelsen for en
bevoksning, hvor i hvert fald Protea planten indgår. I vejsiden så vi flere
bavianer, der forsøgte at spise sig mætte i netop Protea blomster - eller i
det mindste dele af dem.
|
Kap det Gode Håb blev betragtet både fra næsten
vandhøjde og fra fyrtårnshøjde. Vi fik også at vide, at man kun fra
sattelithøjde kan se, hvor det kolde vand fra Atlanterhavet mødes med det
noget varmere vand fra Det Indiske Ocean.
|
Antallet af de små afrikanske pingviner har været
stærkt aftagende igennem de sidste 100 år, men på en badestrand ved Boulders
holder nogle tusinde pingviner til inden for et afgrænset område. De virkede
ikke spor skræmte af de mange turister, der kom for at se deres besynderlige
adfærd. På samme tur var der mulighed for at spotte hvaler. Klik på billedet, og se det bedre. |