Om
formiddagen besøgte vi Chris Hani Primary Community School. Klasseværelserne
var indrettet i nogle brugte skibscontainere. Undervisningsmaterialerne var
meget sparsomme, men alle elever bar skoleuniform. Som afslutning på vort
besøg sang både lærere og elever godt og inderligt med på den nye
fædrelandssang, som man har lavet efter 1994. Klik på billedet, og se det bedre. |
Gennem
sit arbejde for Africape Tours (http://www.africapetours.com) er vores guide, Pierre Toft med til at støtte
arbejdet i en børnehave, der hedder
NEW REST DAY CARE CENTRE. Børnehaven
drives med støtte fra turister fra diverse europæiske lande, som Pierre har
været i kontakt med. Pierres lokale kontakt hedder Rosie, hvis hjem vi også
besøgte. Rundturen sluttede med, at vi fik lov at
smage på noget lokalt fremstillet øl. Klik på billedet, og se det bedre. |
I bjergbyen Stellenbosch besøgte
vi vinslottet Morgenhof. Efter at have beset deres omfangsrige vinkælder,
hvor vinene blev opbevaret i store egetræsfade, fik vi lov til at smage på 5
forskellige vine. Derefter kørte vi en rundtur i byen og så på mange historiske og meget velholdte bygninger. Stellenbosch er en smuk universitetsby med mange mindelser fra boertiden. Klik på billedet, og se det bedre. |
Godt og
vel 1000 meter over Cape Town ligger det flade bjerg, kaldet Taffelbjerget.
Vi var heldige med vejret, da vi sidst på eftermiddagen tog op med den
roterende bjergbane for at gå en rundtur på toppen blandt smukke planter og
syngende fugle. Nogle af os så også glimtvis en hyrax, som er en
klippegrævling, der har fundet sig til rette i omgivelserne med den flotte
udsigt over byen. Klik på billedet, og se det bedre. |