Klik - her - eller under teksten for at komme videre.
Om Kruger Park, spørgsmål og svar:

Spørgsmål:  HVORNÅR ER DET BEDST AT BESØGE KRUGER NATIONAL PARK?
Svar:  Vinter-årstiden er bedst med hensyn til at se på dyr, men nogle besøgende foretrækker alligevel sommermånedernes frodige vegetation. Hvis man ankommer i marts og april, kan man bl.a. se impala og gnu i brunst. I begyndelsen af sommeren, i november og december kan man se mange dyrs fødsel. Almindeligvis åbnes adgangsvejene ved solopgang og lukkes ved solnedgang, og motoriserede turister, der træffes i parken kan blive idømt bøder. Nationalparken er åben hele året, men åbningstiderne varierer fra måned til måned.

Spørgsmål: HVORDAN ER KLIMAET I PARKEN?
Svar:  I Kruger National Park er der subtropisk klima med varme somre (op til 40 C), og varme og tørre vintre, (17-22 C). Regnen falder ret uregelmæssigt mellem oktober og marts.

Spørgsmål:  ER DET MULIGT AT FÅ VASKET SIT TØJ UNDER OPHOLD I PARKEN?
Svar:  Der findes vaskemaskiner ved følgende overnatnintssteder: Skukuza, Berg-en-Dal, Olifants, Pretoriuskop, Lower Sabie, Mopani, Shingwedzi, Letaba, Satara og Crocodile Bridge.

Spørgsmål:  HVAD KOSTER DET AT BESØGE NATIONALPARKEN?
Svar:  For udenlandske turister er prisen 120 R for voksne og børn 60 R. Sydafrikanske statsborgere betaler 30 R og 15 R.

Spørgsmål:  HVOR ER DER ADGANG TIL SWIMMING POOLS?
Svar:  Boende gæster kan bruge swimming pools ved overnatningsstederne: Berg-en-Dal, Pretoriuskop, Mopani og Shingwedzi.

Spørgsmål:  ER DET MULIGT AT SENDE POST INDE FRA NATIONALPARKEN?
Svar:  Der er et postkontor i Skukuza.

Spørgsmål:  HVAD SKAL MAN TAGE MED PÅ SAFARI?
Svar:  Praktisk, uformelt tøj og fodtøj, som kan bruges året rundt. Undgå for megen hvid påklædning. Dels er det upraktisk, og det skræmmer en del dyr væk, idet de nemt kan få øje på dig. Solbriller, solcreme, en lille hat, insekt spray, læbepomade. Solen kan være skarp i en stor del af året. En lommelygte og en paraply kan også være praktiske genstande at medbringe.

Spørgsmål:  ER DER RISIKO FOR MALARIA I SYDAFRIKA?
Svar:  Fra oktober til maj er der risiko for malaria - også i Kruger National Park. Man kan tage følgende forholdsregler, som mindsker risikoen væsentligt.

1.    Bliv inden døre fra solnedgang til solopgang.
2.    Dæk arme ben med langærmede skjorter eller bluser og lange bukser. Pas specielt på anklerne.
3.    Brug insekt spray ved sengetid, og tænd evt. den elektriske "myggeskræmmer".
4.    Til medicinsk forebyggelse anbefales CHLOROQUIN, PALUDRINE eller evt.
MEFLOQUIN.


    back.gif (1696 bytes)