Klik her  eller under teksten for at komme videre!
Seværdigheder på Mauritius

Søen Grand Bassin (Black River Gorges Nationalparken)
Grand Bassin er den ene af øens to naturlige søer. Den hviler i krateret af en udslukt vulkan og et stort antal hindu pilgrimme valfarter til søen, specielt omkring Maha Shivaratree.
Bjerget Black River Peak (Black River Gorges Nationalparken)
Black River Peak er med sine 828 meter det højeste punkt på Mauritius. Der er gode trekkingstier til bjergets top.
Udsigtspunktet Riviére Noire (Black River Gorges Nationalparken)
Herfra har man en fantastisk udsigt til Black River Peak og nogle af parkens smukke vandfald. Udsigtspunktet ligger få kilometer øst for Grand Bassin.
Falaise kløfterne (Mauritius)
En række kløfter i nærheden af Bellefontaine lader en flod blive til et vandfald, der ender i en dam. Vandet sprøjter ned over dem, der bader i det naturlige svømmebassin, der er dannet under kaskaderne. Dette er et herligt udflugtsmål til en varm dag.
Koral værksted (Mauritius)
Der er flere værksteder på øen, hvor de smukke koraller, der findes rundt om hele øen forarbejdes. Her kan man blandt andet købe små kurve.
Sir Seewoosagur Ramgoolams botaniske haver (Mauritius)
De botaniske haver blev grundlagt i 1735 af Guvernør Mahé de La Bourdonnais. Havernes egentlige formål var at tjene som køkkenhave for guvernørens nærliggende slot. Der er mange spændende blomster i haverne, men den største attraktion er nok den hvide Victoria lilje, der springer ud hvid den ene dag og lukker rød sammen den næste.
Eureka bygningen (Mauritius)
Nær Moka by finder man Eureka House, der blev bygget i 1830erne Huset, hvorfra man har en fantastisk udsigt over dalen, blev restaureret i 1986 og er i dag indrettet som museum. Museet er dedikeret til musik, kunst og gamle kort.
Gåtur på havets bund (Mauritius)
På Mauritius kan man, hvis ikke man tør dykke, gå på bunden af lagunerne blandt de farvestrålende fisk. Det foregår således, at man får en speciel dykkerhjelm på hovedet, der forsynes med luft fra en båd, der ligger i overfladen. Man kan spadsere mellem fiskene, uden at det på noget tidspunkt bliver dybere, end man kan nå bunden.
Bjerget Black River Peak (Mauritius)
Black River Peak er med sine 828 meter det højeste punkt på Mauritius. Der er gode trekkingstier til bjergets top.
Museum of Indian Immagration (Mauritius)
Dette museum, som er en del af The Gandhi Institute, rummer mere end 2000 arkiver, der dateres fra 1842-1910. På museet kan man også se en mindre samling kunstgenstande, der indeholder juveler fra de tidlige indiske immigranter, traditionelle musikinstrumenter, bøger med mere. Museet ligger ved universitet i Moka by.
Fort Adeleide (Mauritius)
Fort Adeleide er det eneste af Port Louis fire britiske fort, der endnu ikke ligger i ruiner. Fort Adeleide minder i byggestil så meget om en mauisk fæstning, at de lokale kalder det "Citadellet". Fra fortet er der en fantastisk udsigt.
Strandområdet Trou aux Biches (Mauritius)
Trou aux Biches er et stort strand område, der ligger på det nordvestlige hjørne af øen. I byen Mon Choisy finder man nogle af landets bedste offentlige strande.
Vulkanen Trou aux Cerfs (Mauritius)
Trou aux Cerfs ligger over Curepipe og er krateret af en udslukt vulkan. Det fascinerende naturfænomen er 85 meter dybt og 200 meter bredt. Trou aux Cerfs er berømt for den fantastiske udsigt, der er over sletten midt på øen.
La Vanille krokodille og natur reservat (Mauritius)
Farmens krokodiller, der importeret fra Madagasker, stammer oprindeligt fra Nilens mudrede vande. Krokodillerne kan ses i forskellige indhegninger, alt efter hvor udviklede de er. Går man en tur gennem det junglelignende område, opdager man mange andre dyr. Både aber, vildsvin og kæmpe skildpadder, der er over 150 år gamle, holder til i området.
Teplantagen Bois Cheri (Mauritius)
Bois Cheri er en 600 hektar stor teplantage. Her bliver teen ikke blot plukket, men også pakket. Plantagen ligger lidt nord for Souillac. Besøger man teplantagen, er turen inklusiv frokost på Le Saint Aubin, der er hovedhuset på en gammel sukkerplantage. Huset blev bygget i 1819.
Casela Fuglepark (Mauritius)
I den 8 hektar store smukke have med fiskedamme har denne park over 90 volierer med 140 mauritiske fuglearter. Blandt andet kan man se den sjældne pink due og den hvide påfugl. I tilknytning til parken ligger en lille zoologisk have med tigre, pantere og lemurer.
Chamarel området (Mauritius)
I Chamarel finder man et stort bølgende sandklit-lignende område med farvet jord. Man mener, at jorden, der ændrer farve fra rød til lilla, stammer fra en vulkan. Et imponerende vandfald sender kaskader ned i den nærliggende dal.
Port Louis Marked (Port Louis)
Byens marked ligger tæt på havet i hjertet af byen. På markedet kan man købe frisk fisk, kød, frugt, souvenirs, tøj og meget andet godt. Handler man på markedet, skal man være klar til at handle om prisen.
Jummah moskéen (Port Louis)
Jumma Mosque er øens hovedmoské med den sjove beliggenhed midt i Chinatown. Den blev bygget i 1850erne og har rigt udskårne trædøre. Moskéen er åben for besøgende hver dag med undtagelse af torsdag og fredag mellem 10.00 og 12.00.
Natural History Museum (Port Louis)
De fleste turister besøger museet for at se det udstoppede eksemplar af den uddøde fugl, dronten. Dronten var en enorm dugeart, der blev udryddet. Dronten er ikke den eneste uddøde fugleart, man kan se på museet, der endvidere rummer et stort bibliotek.
Bugten Anse aux Anglais (Rodrigues Island)
Den lille bugt, Englænder bugten, fik sit navn efter en britisk eskadrille, der besatte øen et måneder midt i det 18. århundrede.
Koral værksted (Rodrigues Island)
Der er flere værksteder på øen, hvor de smukke koraller, der findes rundt om hele øen forarbejdes. Her kan man blandt andet købe små kurve.
 

 

    back.gif (1696 bytes)