Styreform: Føderal republik med præsidentstyre.

Statsoverhoved: Stats- og regeringschef: Præsident Vicente Fox Quesada

Politisk ledelse/regering: Udenrigsminister: Jorge Castañeda Gutman

Finansminister: Francisco Gil Diaz.

Indenrigsminister: Santiago Creel Miranda

Økonomiminister: Luis Ernesto Derbez Bautista

Justitsminister: Gen. Rafael Macedo de la Concha

Forsvarsminister: Gen. Ricardo Clemente Vega Garcia

Parlamentets sammensætning: Parlamentarisk tokammersystem. Senat med 128 medlemmer valgt for 6 år. Deputeretkammer med 500 medlemmer valgt for 3 år.

Den indenrigspolitiske situation, herunder menneskerettighedssituationen:

Præsident Fox’ valg til præsidentposten i juli 2000 og dermed til Mexicos politiske leder i de kommende seks år betød en afslutning på mere end 70 års étpartistyre med et stærkt præsidentembede i Mexico. I overensstemmelse med sit valgprogram gennemførte præsident Fox omfattende reformer med sigte på at styrke Kongressens rolle. Flertallet uden om præsidentens parti i Kongressen har imidlertid udnyttet sin nyvundne styrke til at blokere for en række af præsidentens økonomiske reformer. Det næste valg til Senatet finder sted i i 2006 samtidig med næste præsidentvalg. I 2003 er der valg til Deputeretkammeret. Regeringspartiet (PAN) er i mindretal i begge kamre. Største parti er det tidligere mangeårige regeringsparti (PRI). Tredjestørste parti (PRD). De øvrige partier er ganske små og uden politisk betydning.Der er for tiden en hidtil uset mudderkastning mellem opposition og regering. EU Kommissionen har gjort opmærksom på, at denne politiske obstruktionsstrategi er til hinder for, at der bliver gennemført de for landet så vigtige reformer.

Menneskerettighedssituationen i Mexico er forbedret noget efter regeringsskiftet. Præsident Fox understregede således i sin tiltrædelsessamtale, at indførelse af ægte demokrati og respekt for universelt anerkendte menneskerettigheder er et af regeringens vigtigste mål. På baggrund af årtiers forfølgelse eller chikane af anderledes tænkende er der imidlertid langt igen før dette mål er nået. Det gælder ikke mindst for så vidt angår vilkårene for de indfødte befolkningsgrupper, hvis flertal fortsat lever en kummerlig tilværelse i marginen af det mexicanske samfund.. Denne officielle linie fra regeringens side, er ifølge de NGO´ er der er involveret på menneskerettighedsområdet i Mexico, i direkte modstrid med den reelle situation. I de stater og regioner hvor de største menneskerettighedsproblemer findes, er forfølgelse og udstrakt censur overfor aktivister samt forfølgelse af mindretalsgrupper, stadig en del af hverdagsbilledet. Fox´ åbning af arkiverne i forbindelse med ’La Guerra Sucia’ (Den Beskidte Krig), perioden i 70´erne hvor flere sad politisk fængslet, forsvandt m.m., må anses for at være et udtryk for præsidentens oprigtige vilje til at demokratisere landet og fremme menneskerettigheder. Der skal dog mere til end én mands vilje, og mange års aktivt arbejde til, før man kan tale om væsentlige forbedringer af menneskerettighedssituationen i Mexico.

Den økonomiske situation:

Mexicos økonomi er principielt markedsbaseret med en betydelig offentlig involvering, bl.a. statsligt ejerskab af landets store energiressourcer. Olie og naturgas er vigtigste eksportprodukter, og afgifterne på denne eksport vigtigste offentlige indtægtskilde. Fox-regeringen har annonceret omfattende økonomiske og finansielle reformer med henblik på at reducere den statslige rolle, men reformernes iværksættelse møder betydelig politisk modstand. USA er Mexicos helt dominerende samhandelspartner, både som leverandør (godt 80%) af den samlede import og som aftager (knap 89%) af den totale eksport. Efter kraftig økonomisk vækst i en årrække frem til og med 2000 har den mexicanske økonomi mærket følgerne af den globale økonomiske afmatning og især recessionen i USA. Udsigterne for 2002 og følgende år peger i retning af fornyet vækst, men næppe i samme omfang som tidligere.

Den udenrigspolitiske situation, herunder samhandel:

Efter årtier med multilateralisme og ikke-intervention som bærende udenrigspolitiske principper har præsident Fox’ regering taget første skridt hen imod større mexicansk involvering i internationale anliggender. Mexicos medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd fra 1. januar 2002 er vigtigste eksempel herpå. Regeringen har yderligere udbygget Mexicos allerede meget tætte forhold til USA og har sluttet op om den globale koalition i kampen mod international terrorisme. Lanceringen af Puebla-Panamá- planen med sigte på et regionalt samarbejde om infrastruktur-projekter med de centralamerikanske stater samt indgåelsen af en frihandelsaftale med EU i juli 2000 er tegn på mexicansk ønske om at styrke båndene til Central- og Sydamerika samt til Europa. Mexico er medlem af bla FN og samtlige FN’s særorganisationer, Organisationen af amerikanske stater (OAS), WTO, NAFTA og OECD og har ingen væsentlige bilaterale udeståender med andre stater.

Danmarks eksport til Mexico steg i 2001 med 35% til DKK 1,1 mia., hvilket placerer Mexico som Danmarks næststørste marked i Latinamerika (efter Brasilien), og på højde med europæiske markeder som Ungarn og Tjekkiet. Den store stigning, som også har kunnet noteres for øvrige EU-landes vedkommende, skyldes uden tvivl frihandelsaftalen mellem EU og Mexico, som har gjort det væsentligt lettere for bl.a. danske eksportører at gøre sig gældende på det mexicanske marked. Importen fra Mexico faldt med 17% til ca. DKK 400 mio..

Den danske ambassade i Mexico: e-mail: mexamb@um.dk

web-site: www.danmex.org

Links:

Mexicos Præsident: www.presidencia.gov.mx

Mexicos Udenrigsministerium: www.sre.gob.mx

Mexicos Økonomiministerium: www.economia.gob.mx

August 2002