På rundtur i Mexico, 17. november 2002  
  Vi var nu ved at nærme os afslutningen på denne ferie og bestemte os til at nyde søndagen med strandlivet og alle dets glæder. Vi nåede således også at nyde solens stråler inde på land. En del andre gæster tog med ud at sejle med de skibe, der om formiddagen passerede tæt forbi i håb om at kunne kapre kunder.
Klik på billedet, og se det bedre.

Søndag var også mange mexicaneres fridag. Der var derfor også fyldt godt op ved nabostranden, hvor den lokale befolkning holdt til. Her kunne man i løbet af dagen se og høre flere mariachi-orkestre standse op og give et nummer eller to til de grupper, der måtte ønske det.
Klik på billedet, og se det bedre.

Aftenen i forvejen havde jeg deltaget i en lille nationskonkurrence mellem USA, Mexico, Holland og Danmark. Dagen efter kunne jeg derfor nyde præmien for min indsats, nemlig en dejlig isafkølet Margarita. Andre opskrifter med Tequila som hovedingrediens kan ses her.
Klik på billedet, og se det bedre.

I løbet af dagen var jeg kommet til at sige til Bente, at vi vist nok havde fået vekslet til for mange pesos inden hjemrejsen. Bente syntes absolut ikke, at det var noget problem. I samarbejde med Yrsa fandt Bente, at problemet med de evt. for mange pesos hurtigt kunne løses hos en af de mange omvandrende smykkesælgere.
Klik på billedet, og se det bedre.