Rejsedagbog for 23. feb. i Malaysia, 2002      

 

Vi tog med en lokalbus ud til den nye bydel Shah Alam, hvor man har bygget en moske, som er den største i Sydøst-Asien. Der er plads til 16.000 bedende. Ved moskeen er anlagt slagtepladser, og her var man i færd med at slagte 4 stk. kvæg. Det foregik på den måde, at dyrene var bundet og de blev afpelset i levende live, og derefter lod man dem forbløde indtil livet lidt efter lidt ebbede ud. Derefter udskar man kødet, som jo så ikke var blodigt. Det var væmmeligt at se på.
Klik på billedet, og se det bedre.

Ved hjemkomsten til centrum tog vi en taxa til det højdedrag, hvor man har bygget det 421 meter høje radio-og tvtårn Menara. Det er verdens trediehøjeste tårn. Der er et meget smukt tårn udformet som en minaret. Fra toppen var der selvfølgelig en god udsigt, også til Hotel Impiana, hvor vi boede under det meste af vort ophold i Kuala Lumpur.
Klik på billedet, og se det bedre.


Sidst på eftermiddagen gik Kjeld alene en rundtur i kvarteret, for at afprøve sit nye kamera. Han kom tilbage med bl.a. dette motiv. Nyt og ældre byggeri side om side.
Klik på billedet, og se det bedre.

Denne gade i Chinatown er meget populær med sine mange gadekøkkener, der serverer udmærket kinesisk mad. Det var nu anden gang vi spiste på hjørnet til højre.
Klik på billedet, og se det bedre.